Milliarder spildt på håbløse trafikprojekter

Samfundet har i de seneste 10 år smidt 21 mia. kroner ud ad vinduet til trafikinvesteringer, som set i det samfundsøkonomiske lys ikke kan betale sig.

Fremtidens investeringer i infrastruktur være drevet af sund fornuft og maksimal udnyttelse af ressourcerne.

Sådan lyder det fra Produktivitetskommissionen, som i dag har offentliggjort sin femte af i alt seks rapporter.

Her fastslå det over 128 sider blandt andet, at langt størstedelen af de planlagte letbaneprojekter og Metrocityringen ganske enkelt ikke kan betale sig set med samfundsøkonomiske briller.

"Metroprojekter er dyre at anlægge, fordi de primært kører i borede tunneler. Metro bør derfor alene anlægges i tæt bebyggede områder," konkluderer kommissionen.

Centralt: Sæt ind mod trængsel

Rapporten baserer sig på et omfattende analysemateriale, og i konklusioner og anbefalingerne retter et kritisk lys mod samfundets infrastruktur-investeringer i en længere årrække.

Det største afkast får samfundet, når der investeres i infrastruktur, hvor der er trængsel eller meget trafik, fastslår kommissionen. Og selv små investeringer med lave anlægsomkostninger kan betale sig, når de har et højt samfundsøkonomisk afkast, understreges det.

Til gengæld stempler kommisionen en række infrastruktur-projekter, som brede politiske flertal har stået bag i de senere år, som investeringer, der har lav eller ringe betydning for produktiviteten - og dermed samfundsøkonomien.

Hvert femte projekt urentabelt

"Hvert femte projekt har så lavt et afkast, at det ikke burde være sat i værk. Det kan f.eks. være en dyr letbane, der tager et helt spor fra bilisterne – frem for en billigere og lige så effektiv superbusrute, der ikke skaber yderligere trængsel på vejnettet. Vi skal investere der, hvor trafikproblemerne er størst," siger Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen.

Kommissionen slår også et slag for at gøre noget effektivt ved prispolitikken i infrastrukturen - hvad enten det er veje eller i den kollektive trafik.

”Hvis vi indretter betalingen for brug af vore tog og veje bedre, kan vi vinde tid, penge og produktivitet. I stedet for faste billetpriser og bilafgifter kunne vi sætte priserne højere på de tidspunkter og strækninger, hvor trængslen er størst," siger Peter Birch Sørensen.

Kun noget kan betale sig...

I rapporten opridses en række eksempler på trafikprojekter, der enten ikke skulle være besluttet eller gennemført, og projekter, der omvendt har stor betydning for samfundets produktivitet:

Store projekter med stort samfundsøkonomisk afkast:

Mindre projekter med stort samfundsøkonomisk afkast:

Kommissionen kritiserer, at der ofte gennemføres projekter, hvor man på forhånd kan sige, at pengene er givet dårligt ud i forhold til det samfundsøkonomiske afkast.

Nye baner sinker vejtrafik

Her nævner rapporten Metrocityringen samt den vedtagne metrolinje til Nordhavn i København og den nye jernbanestrækning til Aalborg Lufthavn.

"Der er begge samfundsøkonomisk urentable," fastslår kommissionen i rapporten, som også er ude med riven efter den vedtagne letbane i Odense og letbanen i det vestlige København, der skal placeres langs Ring 3.

"Problemet er blandt andet, at sådanne letbaner er dyre at anlægge, og at de forsinker bil- og godstrafikken, da en del af vejarealet reserveres til banen," skriver kommissionen i rapporten, som samtidig konkluderer, at projekterne kun giver beskedne gevinster på hurtigere persontransport og lavere miljøbelastning.

Superbus-linjer bedre end letbaner

"Samfundsøkonomisk vil det ofre være en bedre idé at sætte gummihjul på letbanerne, altså at lave nogle superbuslinjer, en såkaldt Bus Rapid Transit," lyder der i rapporten.

Kommissionen opridser dog også en række investeringer i kollektiv trafik, som i det samfundsøkonomiske regnskab kan betale sig:

Opgradering af jernbanen på strækningerne Køge Nord-Næstved, Østerport-Helsingør, Aalborg-Frederikshavn og Holbæk-Kalundborg.

De forkerte motorveje

På vejområdet er billedet det samme: Noget kan betale sig, mens andet ikke er pengene værd. Her er kommissionen i rapporten ude med riven efter den planlagte motorvej mellem Herning og Holstebro og den ibrugtagne motorvej til Sønderborg.

"Pengene ville være brugt bedre ved at udbedre trængselsproblemer på de eksisterende veje, såsom motorvejen fra Kolding til Fredericia," skriver kommissionen.

Hjælp til beslutningstagerne

Produktivitetskommissionen har også et bud på, hvad politikerne - der jo vedtager infrastruktur-projekterne - kan gøre for at træffe mere "smarte" beslutninger i fremtiden.

Der skal nye initiativer til, hvis vi i fremtiden ikke skal smide milliarder efter trafikprojekter uden væsentlig samfundsgavnlig effekt skal, lyder det i rapporten.

Det betyder blandt andet, at politikerne skal have en mulighed for at se andre muligheder, hvor der et højere afkast, er når de tager stilling til infrastruktur-projekter med lavt samfundsøkonomisk afkast. Eksempelvis kan afkastet ved en højklasset busløsning og en letbane angives i samme beslutningsgrundlag.

Forsøg med roadpricing

Og ikke mindst skal samfundet blive bedre til opgøre omkostningerne ved trængsel og inklusion af dynamiske effekter, når den samfundsøkonomiske betydning af et projekt skal beregnes.

I rapporten anbefales det også, at samfundet indleder forsøg med kilometerbaseret roadpricing, at der indføres brugerbetaling i myldretiden på større broer og tunneler i myldretiden, og at prisen på Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen tilsvarende sænkes i perioder uden trængsel.

"Staten skal tilskynde til, at man i højere grad differentiere priserne i den kollektive trafik. Samtidig anbefaler vi, at man laver et større forsøg med roadpricing for at se, om gevinsterne for sådan et system står mål mod omkostningerne," siger Peter Birch Sørensen.