Det glemte valg: Derfor er vi ligeglade med regionsvalget

Den 19. november er der valg.

Men skuer man ud over mediebilledet, er det svært at få øje på, at vælgerne både skal tage stilling til kommunal- og regionsvalget på samme tid.

"Man kan på mange måder sige, at regionsrådsvalget bliver reddet af kommunalvalget, For hvis man havde adskilte valgdage, viser undersøgelser, at valgdeltagelsen til kommunalvalget ikke vil forandre sig overhovedet, mens valgdeltagelsen til regionsrådene ville nå ned på 50-55 pct.," siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til Jyllands-Posten.

Regionerne er lillebror

Men den manglende interesse hos vælgerne kan også spores tilbage til de daværende amter.

"Regionerne, og før det amterne, har begrænsede arbejdsopgaver, sammenlignet med kommunerne, som løser langt flere borgernære opgaver. I amternes tid havde de bl.a. sygehuse, gymnasierne, vejene og lidt kollektiv trafik, men var lillebror i forhold til kommunerne. Regionerne er i endnu højere grad lillebror, fordi de har mistet mange opgaver. Derfor er de objektivt set langt mindre vigtige for borgerne," forklarer Roger Buch.

I 2005 var der første gang valg til de fem regioner, som fra 1. januar 2007 skulle afløse 13 amter i forbindelse med strukturreformen, der også skar antallet af kommuner ned til 98.

Et spørgsmål om liv og død

Regionerne har bl.a. ansvaret for sygehusvæsenet, som nok kan afstedkomme overskrifter og debat, men alligevel er det altså ikke nok til at rette danskernes blik imod sig, når der er valg.

"Det er jo et spørgsmål om liv og død, eller et spørgsmål om livskvalitet. Så på den måde er det vigtigt, men det er jo ikke hovedparten af befolkningen, som er i kontakt med sygehusvæsenet, i hvert fald ikke særlig tit," lyder det fra Roger Buch.

Lukning af sygehuse kan give interesse

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen kender mange udmærket til regionerne og deres arbejde, idet adskillige er ansat i regionerne.

"Regionerne har tusindvis af medarbejdere, flere end i nogen dansk virksomhed," siger Klausen, som kalder det naturligt, men paradoksalt, at så mange trods alt har svært ved at forholde sig til regionerne.

"Det er straks noget andet, når det gælder akutte ting som, hvor vi skal placere et supersygehus eller en ny fælles akutmodtagelse, eller hvilket sygehus vi skal nedlægge. Så fanger det opmærksomheden. Ellers er regionen en fjern størrelse, fordi borgeren ikke ser den i dagligdagen," forklarer han.

Regionerne er en succes

Selv om politikere med jævne mellemrum foreslår at nedlægge regionerne, kalder både Roger Buch og Kurt Klaudi Klausen de udskældte regioner en succes, hvis man altså ser bort fra den manglende vælgerinteresse.

"De har formået at gøre det, de er blevet bedt om. De har truffet de ubehagelige, men nødvendige beslutninger om nedlæggelse af sygehusenheder, sammenlægninger, reduktion i ventelister, placering af fælles akutmodtagelser, og de har formået at gøre det på en måde, så der er sket effektivitetsforbedringer fra år til år. Regionerne har i den grad leveret varen," fastslår Kurt Klaudi Klausen.

Roger Buch er enig.

"Man finder stort set ikke nogen forskere i landet, som siger, at man kan lave et statsligt, kommunalt eller privat system, som vil kunne matche regionerne i forhold til at levere den samme kvalitet billigere, eller levere bedre kvalitet som for de samme penge."

Ville du stemme til regionsrådsvalget, hvis det blev afholdt samtidig med kommunalvalget?

Går du op i regionsrådspolitik?