Løkkes spindoktor kan heller ikke huske navne
»Vi vil gerne have nogle navne,« lød det skarpt under en afhøring.
Hvilke journalister forsøgte at få fingrene i Thornings skattepapirer?
Det kunne Lars Løkke Rasmussen særlige rådgiver Mikael Børsting ikke huske, da han fredag afgav forklaring til Skattesagskommissionen om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skatteforhold.
Kommissionen skal prøve at finde frem til, hvem der lækkede papirerne til dagbladet BT.
Mikael Børsting var ikke i tvivl om, at flere journalister var meget interesseret i papirerne og derfor blandt andet spurgte Børsting - der dengang var pressechef i Venstre - om han kunne skaffe papirerne.
Dem, der kom forbi
»Hvem?« var dog det afgørende spørgsmål fra kommissionens udspørger Lars Kjeldsen.
»Det var dem, der var forbi mit kontor,« sagde Mikael Børsting.
Men hvem?
»Det kan i princippet have været alle fra presselogen. Mit kontor var ret åbent«.
Så altså en ikke definerbar masse af journalister?
»Ja«.
Kan du komme med et eksempel?
»Det var de journalister, der kom forbi,« sagde Børsting, mens flere af de tilhørende kom med svag latter.
Vil have navne
Her brød formanden for Skattesagskommissionen Lars E. Andersen ind.
»Vil vil gerne have nogle navne!,« sagde han, mens Lars Kjeldsen forklarede, at det sådan set var det, han nu havde prøvet på tre forskellige måder.
»I vil gerne have nogle navne?,« sagde Børsting.
»Ja!« lød det fra kommissionen.
»Det kan være alle,« sagde Børsting.
»Jeg kan ikke huske nogle navne«.
Behøver ikke svare på
Kommissionens formand forklarede Børsting, at han - i modsætning til andre af de udspurgte - var så »heldig,« at han kunne sige, at han ikke ønskede at svare.
»Skal vi forstå det sådan, at det er dit sande og oprigtige svar, at du ikke kan huske nogle navne, eller vil du ikke svare?« spurgte Lars Kjeldsen.
Formanden brød her ind: »Det synes vi ikke, at der skal spørges om heroppefra«.
Kort efter blev Mikael Børsting sendt ud af lokalet.
Thornings rådgiver kunne heller ikke huske
I onsdags kneb det tilsvarende med hukommelsen, da Helle Thorning-Schmidts særlige rådgiver Noa Redington skulle nævne navne på journalister på Christiansborg, der havde hørt rygter om en mulig lækage af fortrolige dokumenter.
»Jeg taler med 25-30 journalister om dagen. Der er folk, jeg ikke kender, og folk, hvis navne, jeg ikke kan huske. Jeg kan ikke give en fyldestgørende beskrivelse,« sagde Redington, der også erklærede, at »sandsynligheden for at jeg siger et navn, der er forkert, er for stor«.
Et eneste navn
Noa Redington kunne kun nævne Ekstra Bladets daværende Christiansborg-journalist Jan Kjærgaard, der havde sendt en omstridt email til Redington.
Så du kan ikke huske én eneste foruden Jan Kjærgaard?
»Det kan jeg ikke«.
Du kan ikke nævne ét eneste navn på en journalist, der har fortalt dig, at en særlig rådgiver har tilbudt papirerne?
»Jeg kan ikke give et navn«.
Du udtaler dig under strafansvar. Jeg vil gerne have navnene. Også på dem, du er usikker på.
»Jeg kan ikke nævne navnene på dem. Det vil ikke give mening,« sagde Noa Redington.