S-SF bryder løfte om brugerbetaling

Det vil hæve brugerbetalingen i sundhedsvæsenet, når regeringen i finansloven vil finansiere fængselspladser og forskning med lavere tilskud til tandrensning og høreapparater.

Dermed er Socialdemokraterne og SF på vej mod et nyt løftebrud i forhold til den politik, de præsenterede for vælgerne før valget.

En tikkende bombe

Dengang udstedte de to partier et løfte om »stop for brugerbetaling« i et fælles sundhedsudspil:

»Snigende brugerbetaling er en tikkende bombe under den fri og lige adgang til sundhed… Brugerbetaling øger uligheden og rammer pensionister, børnefamilier og lavindkomstgrupper ekstra hårdt.«

I et interview med sundhedsbladet Helse slog partiformand Villy Søvndal (SF) desuden fast, at »SF vil under ingen omstændigheder være med til at indføre ny brugerbetaling i sundhedsvæsnet«.

Tidligere i år blussede debatten om brugerbetaling op, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ønskede at endevende alle dele af velfærdssamfundet for at få et »trimmet velfærdssamfund«. Men da debatten helt konkret kom til at handle om de gratis influenzavacciner til ældre, også de rige, sagde sundhedsminister Astrid Krag (SF) i Jyllands-Posten:

»Regeringens mål er ikke mere brugerbetaling på sundhedsydelser, men mindre.«

Mere brugerbetaling

Alligevel satser regeringen i de aktuelle forhandlinger om finansloven på to finansieringer, der begge vil hæve brugernes betaling for sundhedsydelser.

Det offentlige tilskud til tandrensninger skal fjernes efter den første årlig rensning, med mindre man er paradentosepatient. Og tilskuddet til høreapparater skal sænkes fra 5.600 kr. til 4.000 kr., når patienten pga. lange ventetider i det offentlige vælger en privat leverandør. Ventetiden i det offentlige overstiger de fleste steder i landet et halvt år.

Priser vil falde

Regeringen forventer, at priserne vil falde i det private, fordi apparaterne er blevet billigere de senere år.

Det ændrer imidlertid ikke på, at tiltagene vil øge patienternes betaling, mener landets største patientforening, Danske Patienter.

»Vi mener ikke, der er dokumentation nok for, at tandrensning ikke virker. Der er ganske mange udsagn om, at det virker temmelig meget forebyggende på paradentose. Hvis tandlægen siger, at tandrensning virker, så får folk behandlingen, men skal fremover betale noget mere. Så er det jo en højere grad af brugerbetaling. Det er faktisk ikke rimeligt, når vores erfaring er, at det faktisk virker,« siger formand Lars Engberg, der også mener, at det lavere tilskud til høreapparaterne reelt betyder en ekstraregning til patienterne.

Ventetid skal ned

»Hvis dette ikke skal opleves som øget brugerbetaling, så kræver det, at ventetiden på høreapparater i det offentlige bringes væsentlig ned til noget, som folk vil anse for rimeligt. F.eks. en måned. Men jeg har ikke hørt om ekstraordinære tiltag, der vil kunne sikre det. Derfor bliver resultatet, at en hel del af dem, der skal vente et halvt eller et helt år, vil sige, at »så betaler jeg selv.« For dem vil det her betyde højere brugerbetaling,« siger Lars Engberg.

»Det mener vi faktisk ikke er rimeligt. Vi synes, at sundhedsvæsenet i det hele taget skal være gratis,« siger han.

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix forudser, at priserne på høreapparater vil falde, så de hørehæmmede ikke vil opleve en merpris. Men hun er enig med patienterne i, at beskæringen af tandrensning vil føre til mere brugerbetaling.

»Det vil øge brugerbetalingen,« siger hun.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) ønsker ikke at kommentere forhandlingerne. Det lykkedes ikke at få kommentarer fra hverken politisk ordfører Jesper Petersen (SF) finansordfører Jonas Dahl (SF) eller finansordfører John Dyrby Paulsen (S).

Hvad siger du til, at regeringen vil hæve brugerbetalingen i sundhedsvæsenet?