Det bliver lettere at lukke kirker
Det er for svært for det enkelte menighedsråd at lukke sin egen kirke. Derfor vil beslutningskompetencen blive flyttet.
Der er for mange kirker i Danmark, men lysten hos det enkelte menighedsråd til at nedlægge den lokale kirke er stærkt begrænset.
Den erfaring er baggrunden for, at kirkeminister Manu Sareen (R) vil flytte beslutningen om at lukke en kirke fra menighedsrådet og placere den længere væk hos provstiudvalget.
»Der er meget logik i, at det er svært at lukke sin egen kirke. Når folkekirken selv vurderer, at der er behov for at tynde ud i kirkerne, er det vores opgave som politikere at give den de rigtige rammer,« siger han.
Manu Sareen regner med at fremsætte et lovforslag til efteråret.
Ni kirker nedlagt siden 1849
Ønsket om at fjerne beslutningen fra menighedsrådet anbefales af en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet, og Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, støtter ideen.
»Der er kun nedlagt ni kirker i Danmark siden 1849. Der er behov for at tage flere kirker ud af drift, hvis man vil bevare et sundt kirkeliv både i byen og på landet, og menighedsrådene har åbenlyst svært ved at lukke sig selv,« siger hun.
Landets præster er enige i behovet for en udtynding af de 2.300 danske folkekirker, men ifølge sognepræst Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen, er skridtet om at flytte beslutningen til provstiudvalget ikke langt nok.
»Vi er enige i, at menighedsrådene er for tæt på til at tage de nødvendige beslutninger, men det er provstiudvalgene også, og der kan gå strategisk spekulation i det ud fra devisen om, at den enes død er den andens brød,« siger han og foreslår i stedet, at det bliver biskopperne og dermed de 10 stifter, der skal udpege de overflødige kirker.
»De har det nødvendige helikopterperspektiv,« siger præsternes formand.
Læs mere i Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag