Indvandrer-stop i ghettoer
Flygtninge og indvandrere fra ikke-europæiske lande får i fremtiden ikke mulighed for at få anvist til en almen bolig i de 29 boligområder, som regeringen har udpeget som ghettoer.
Det er det vigtigste initiativ i regeringens nye plan, "Ghettoen tilbage til samfundet", der bliver fremlagt på et pressemøde i dag.
Regeringen vil ændre beboersammensætningen i ghettoerne ved at tvinge kommunerne til at finde en bolig uden for ghettoerne til flygtninge og indvandrere med rødder uden for EU og Norden.
Den onde cirkel
»Det handler om, at de mennesker, som kommer til Danmark, skal placeres et andet sted end i ghettoerne, så de får en reel mulighed for at integrere sig, og vi får brudt den onde cirkel,« siger De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, som understreger, at planen indeholder visse undtagelser for »ressourcestærke« udlændinge.
Regeringens ghettoplan indeholder omkring 30 konkrete initiativer.
Lynjustits
Blandt de mest markante tiltag er lynjustits over for problemfamilier, børnehavetvang til sprogligt svage børn af udenlandske forældre, stop for familiesammenføring i ghettoer og en skærpelse af kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet for kontanthjælpsmodtagere.
Samtidig sætter regeringen tal på antallet af ghettolejligheder – omkring 2.000 – som skal jævnes med jorden.
KL: Svær opgave
Kommunernes forening, KL, er skeptisk over for regeringens plan.
»Det bliver en rigtig, rigtig svær opgave at løse for kommunerne. Vi har jo ikke en masse ledige boliger, som står klar til, at folk kan flytte ind,« siger næstformand i KL, Erik Fabrin (V).
DF tager positivt imod forslaget, mens S og SF er mere skeptiske.