USA trækker sig fra Pride i København

Sidst Donald Trump var præsident, var der fuld knald på den amerikanske ambassades engagement i det årlige arrangement for homoseksuelle og deres rettigheder, Copenhagen Pride.

Ambassaden var repræsenteret i paraden gennem København, og den Trump-udpegede ambassadør afholdt en pride-reception, ligesom hun udsendte en støtteerklæring til kampen for homoseksuelles rettigheder.

Under præsident Joe Biden fortsatte ambassadens aktive involvering i Copenhagen Pride, som ud over et stort optog lørdag omfatter en hel uge – Pride Week – med koncerter, debatter og andre aktiviteter.

Men den slags aktiviteter er der ingen af i år, fortæller ambassaden nu til Jyllands-Posten.

Over 10 års opbakning

Den amerikanske ambassades pride-støtte går tilbage til i hvert fald Barack Obamas ambassadør, Rufus Gifford, i 2010’erne.

Pride-engagementet fortsatte, da ambassadør Carla Sands, som var republikaner og personligt udpeget af Trump, overtog U.S. Embassy på Dag Hammarskjölds Allé nær søerne i København.

Da visse organisationer i 2018 ikke ville deltage i hendes pride-reception, lød det i en pressemeddelelse, at »det har været en hjørnesten i den amerikanske ambassades aktiviteter i København at støtte og deltage i pride-aktiviteter. Det har ikke ændret sig.«

Og til priden i 2020 udsendte Carla Sands et åbent brev:

»I anledning af Copenhagen Pride Week 2020 vil vi alle her på USA’s ambassade gerne ønske alle i Kongeriget Danmark en fantastisk uge fuld af inspirerende samtaler,« skrev hun blandt andet og tilføjede:

»USA står for ligebehandling af alle med respekt, værdighed og lighed over for loven. I støtte til LGBTI-samfundet har præsident Trump forpligtet sig til at hjælpe med at afkriminalisere homoseksualitet globalt.«

Joe Bidens ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, fastholdt pride-aktiviteterne. Sidste år deltog USA i en diplomatisk del af paraden gennem Københavns gader, ligesom der blev opsat et regnbuebanner ved ambassaden – et verdensomspændende symbol for homoseksuelles rettigheder.

Den amerikanske ambassade var også medarrangør af de angelsaksiske landes pride-reception ved Frederiksberg Have.

Men nu ser det anderledes ud.

Traditionen er brudt

I sin anden periode som præsident fører Trump på flere områder en hårdere politik end under i sin første runde i Det Hvide Hus. Han er gået til kamp mod DEI, som står for diversity, equity og inclusion, altså mangfoldighed, lighed og inklusion.

Jyllands-Posten har spurgt ambassaden, om den har nogen form for deltagelse i priden i år, eller om det er blevet stoppet som følge af regeringsskiftet i Washington.

»Den amerikanske ambassade er ikke involveret i at organisere nogen receptioner eller anden officiel deltagelse relateret til Copenhagen Pride,« oplyser ambassaden.

Traditionen er altså brudt.

Af den skriftlige kommentar fremgår det også, at regnbueflag ikke længere er tilladt ved ambassaden som følge af en regelændring fra 2024.

Ambassaden henviser mere generelt til, at Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, har afvist at udråbe juni til ”pride-måned”. Udtrykket bruges, fordi der i flere lande afholdes mange pride-arrangementer i netop juni.

»Der er ingen planer om en erklæring for juni måned, men jeg kan fortælle jer, at denne præsident (Donald Trump, red.) er meget stolt af at være præsident for alle amerikanere uanset race, religion eller overbevisning,« sagde talspersonen ifølge ambassaden.

Tilbage i Trumps første præsidentperiode, da Carla Sands var ambassadør i Danmark, var der opbakning til ”pride-måned”.

Den 1. juni 2018 ønskede ambassaden i København på Facebook »glædelig international pride-måned«.

Pride-måned handler om at »promovere, beskytte og gøre fremskridt for menneskerettigheder for ALLE«, lød det også i teksten, som var ledsaget af en knyttet, regnbuefarvet næve.

Omblæst parade

Copenhagen Pride kom sidste år ud i et stormvejr, fordi arrangørerne inddrog deres egen Israel-kritiske holdning i begivenheden og afkrævede sponsorerne svar om Israel-Hamas-konflikten i Gaza.

Et større antal sponsorer trak sig, hvilket ifølge Ritzau resulterede i et underskud.

Jyllands-Posten kunne sidste år fortælle, at de danske jøder ikke længere turde have en sektion i optoget, ligesom Gaza-balladen også fik borgerlige partier til at melde fra, så kun røde og midterorienterede partier deltog.

I år vil Venstre og Venstres Ungdom dog deltage igen, fremgår det af paradeoversigten. Det samme vil godt 80 andre sektioner, herunder døve, australske og fynske homoseksuelle, ligesom Nordea, Microsoft og Volvo Trucks er repræsenteret.

Men det officielle USA må man altså skue langt efter.