Nu tisser regeringen i bukserne for at holde varmen – igen

Hvor kommer pengene fra?

Regeringen finansierer den nye oprustning dels ved at optage lån og dels ved at bruge af det såkaldte råderum – altså statens forventede årlige overskud i fremtiden. Pengene puttes i det, regeringen kalder en ”accelerationsfond”.

I år og næste år 50 milliarder – og derefter yderligere 70 i årene frem til 2033.

Selv om der er tale om mange milliarder, er dagens udspil dog stadig kun en midlertidig løsning på Forsvarets udfordringer.

Hvordan Danmark varigt skal betale for de nødvendige soldater og våben, står fortsat hen i det uvisse.

Eller mere prosaisk sagt: Regeringen tisser i bukserne for at holde varmen. Accelerationsfonden varer ikke evigt, og så bliver bukserne kolde igen.

Og det er slet ikke første gang, regeringen vælger den nemme, men midlertidige løsning.

Da den for snart tre år siden indgik det såkaldte nationale kompromis med et bredt flertal i Folketinget om den første store oprustning, kunne man kun blive enige om at finansiere det med øget gældsoptagelse.

Det var også primært lån, der finansierede det, da beløbet til Forsvaret blev forøget kraftigt i foråret sidste år.

Det vil sige, at oprustningen indtil videre har kunnet ske, uden at det for alvor har gjort ondt på nogen. Den har hverken krævet besparelser på velfærd eller højere skatter. Denne gang er regeringen ovenikøbet hjulpet af en ny opskrivning af råderummet, som Finansministeriet ved et sjovt tilfælde også kunne offentliggøre onsdag.

Alle ved dog, at sådan kan det ikke blive ved med at gå. På længere sigt skal Danmarks forsvarsudgifter endnu højere op. Ikke bare i nogle få år, men hvert eneste år.

Men problemet er, at de tre regeringspartier er rygende uenige om, hvordan man skal lave en varig finansiering.

Derfor skød statsminister Mette Frederiksen (S) da også det spørgsmål til hjørne:

»Der venter en endnu større regning. (…) Det kommer til at føre en masse svære valg og prioriteter med sig. (…) Det vender vi tilbage til senere på året,« sagde hun og lagde op til, at regeringen skal lave en større, samlet økonomisk plan til efteråret.

Du kan læse mere om regeringens interne uenighed i denne analyse.

Hvad går pengene til?

Regeringen gav på pressemødet ikke nogen svar på, hvad de nye penge konkret skal bruges på af nyt grej og udstyr. Men den understregede, at der er behov for at gøre tingene langt hurtigere end hidtil.

Det betyder bl.a., at forsvarschefen i fremtiden skal have en langt større direkte magt over, hvad der skal købes, og at man i langt højere grad skal omgå udbudsregler og andre.

»Køb! Køb! Køb!« sagde Mette Frederiksen.

»Kan vi ikke få det bedste udstyr, så køb det, der er næstbedst. (…) Der er kun én ting, der tæller nu, det er hastighed.«

Om den opsang hjælper, er fortsat et åbent spørgsmål. Regeringen har krævet øget hastighed før – uden at det har hjulpet nævneværdigt.

Som Jyllands-Posten har afdækket over de seneste uger, lovede regeringen i 2023 at genetablere en ammunitionsfabrik i Nordjylland. Der er nu gået over 700 dage, uden at en eneste patron eller granat er blevet produceret.

Den brigade, som Danmark lovede allerede i 2018, eksisterer stadig ikke. Der mangler fly og kampkøretøjer. Rigsrevisionen har sidste år kritiseret, at Forsvarets indkøb i gennemsnit er forsinket i fire et halvt år.

Da regeringstoppen på pressemødet onsdag blev spurgt, hvornår Danmark vil have et fungerende luftforsvar, der kan skyde et missil over København ned, kunne Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) da heller ikke give noget årstal.

Kun ville de love, at det vil ske inden for »de kommende år«, og at der kommer »til at gå lidt tid«.

Hvad det så end betyder.

En duft af corona

For de historisk bevidste gav pressemødet i Statsministeriet også den helt særlige duft af krise, som blev alt for velkendt for fem år siden under coronapandemien.

»Det er Danmarks sikkerhed, der er på spil,« sagde Mette Frederiksen.

»En helt ekstraordinær situation,« sagde Troels Lund Poulsen.

Og endnu mere genkendeligt: Under det lukkede partiledermøde, der blev afviklet inden pressemødet, gentog regeringstoppen adskillige gange, at »vi kommer til at begå fejl« – præcis den samme formulering, Mette Frederiksen brugte, da hun lukkede Danmark ned i marts 2020.

Det skyldes naturligvis, at regeringen faktisk vurderer, at situationen er meget alvorlig.

Men det afspejler selvfølgelig også, at regeringen håber, en større krisebevidsthed i befolkningen kan sætte sig i større opbakning til den trængte SVM-regering.

Udfordringen for den er bare, at den har været der så mange gange før.

Som Mette Frederiksen sagde i 2022: »Historiske tider kalder også på historiske beslutninger.«

Eller som hun sagde i 2024: »Hvis vi i højere grad skal kunne forsvare Danmark (…), så har vi brug for at opruste endnu hurtigere.«

Et vaskeægte deja-vu.