Morten Løkkegaard nægter at være en pjækker: Men hans fraværsprocent fortæller noget andet

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Man kan ikke beskylde USA’s nytiltrådte præsident, Donald Trump, for at ligge på den lade side.

I weekenden indførte han forhøjet told på varer fra både Canada, Mexico og Kina.

Og det tyder på, at Europa er næste mål i præsidentens sigte.

Det stimlede lederne fra alle EU’s lande i dag sammen i Bruxelles for at diskutere.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. En transatlantisk handelskrig ulmer

I dag mødtes EU’s statsledere i Bruxelles for at drøfte den ulmende handelskrig med USA.

En sådan konflikt er allerede indledt på det nordamerikanske kontinent.

Handelskrige er, når to lande indfører økonomiske tiltag, såsom forhøjede toldsatser på hinandens varer, mod hinanden.

Handelskrige afføder prisstigninger samt uro på både arbejds- og finansielle markeder hos begge parter.

Det var USA’s præsident Trump, som i weekenden løsnede den nordamerikanske handelskrigs første skud, da han indførte forhøjet told på varer fra både Canada, Mexico og Kina.

Trumps begrundelse?

Landene har i præsidentens øjne været for ringe til at standse tilstrømningen af illegale indvandrere og ulovlig narkotika til USA. Nåja, og så har USA også underskud på betalingsbalancen.

Både Canada og Mexico lovede få timer senere, at Trump ville få gengæld af samme skuffe. Dermed var krigen indledt.

Da den amerikanske præsident bebudede toldsatserne mod de tre lande, lovede han også, at EU-landene ville få samme behandling.

Hvorfor Trump vil give europæerne økonomiske tæsk, er dog sværere at blive helt klog på.

»Den Europæiske Union behandler os meget, meget dårligt,« sagde han i weekenden: »Så de vil blive pålagt told. Det er den eneste måde at sikre retfærdighed på.«

Uanset hvordan Trump vælger at sikre retfærdighed, vil han »desværre« blive mødt af et »robust modsvar« fra EU, sagde statsminister Mette Frederiksen i dag forud for mødet mellem unionens statsledere.

»Og når jeg siger desværre, så er det fordi, at det her kommer til at gå ud over helt almindelige mennesker,« uddybede hun over for Ritzau med henvisning til handelskriges økonomiske konsekvenser.

Vores korrespondent i Bruxelles, Jesper Kongstad, kalder det »helt afgørende, at alle 27 EU-lande står sammen,« hvis Trump lader toldhammeren falde:

»Men det kan blive en udfordring, fordi Trump målrettet vil forsøge at splitte EU med en told, der måske rammer visse lande hårdere end andre.«

2. Regeringen udskyder C02-afgift for fiskeriet

Nogle nytårsforsæt har det med at briste, mens året endnu er ungt.

Fra årsskiftet indførte regeringen og en række partier C02-afgift på både industrien og fiskeriet - men nu, hvor kalenderen altså kun siger februar, foreslår regeringen at lade fiskerne slippe for afgiften.

Fiskerne har nemlig brug for længere tid til at omstille sig fra de dieseldrevne både, som regeringens afgift rettede sig imod.

Det var i hvert fald forklaringen fra fiskeriminister Jacob Jensen (V) ved et pressemøde tidligere i dag, hvor regeringen præsenterede et udspil om »fremtidens fiskeri«.

Regeringen benåder fiskerne, fordi afgiften lige nu er en trussel mod deres eksistensgrundlag, sagde ministeren:

»Vi kan allerede nu se, at mange steder i landets havne landes betydeligt færre fisk.«

Jacob Jensen forklarede yderligere, at markedet skorter på klimavenlige brændstoffer og motorer til fiskekutterne - så derfor har fiskeriet ikke haft tid til at omstille sig, selvom C02-afgiften har været undervejs siden 2022.

Så nu foreslår regeringen altså at kompensere fiskerne for de udgifter, som regeringens egen C02-afgift medfører fiskerne indtil år 2030.

SF’s klimaordfører, Carl Valentin, siger til Ritzau, at regeringens udspil er det mest kreative aftalebrud, han længe har set.

Valentin forklarer yderligere, at regeringen ikke har inddraget partierne bag C02-afgiften - herunder SF - i dagens udmelding.

Ifølge SF’eren varsler regeringes benådelse af fiskeriet ilde for, når C02-afgiften rammer landbruget i 2030.

»Vil en landmand kunne sige, at de skal få det udsat, hvis de ikke har fået nået at omstille sig?« spørger Valentin over for Ritzau.

Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, kalder regeringens udmelding et eksempel på den »svære balancegang, som klimapolitiken altid må gå.«

»På den ene sider handler det om at få nedbragt C02-udslippet, på den anden side risikerer det at skabe afmatning eller afvikling i et erhverv.«

3. Morten Løkkegaards fraværsprocent

Ekstra Bladet har kastet sig ud i en optælling af danske politikeres fraværsporcent.

Og nu kan avisen føje endnu en politisk pjækkekonge til listen.

Det er Venstres Morten Løkkegaard, som både sidder i Europaparlametet og Gentofte Byråd.

Og man kan roligt slå fast, hvilken stilling der huer Løkkegaard mest.

Ifølge Ekstra Bladets gennemgang af mødereferater fra Gentofte Byråd har Løkkegaard pjækket fra seks ud af i alt 13 byrådsmøder i Gentofte i 2024.

Løkkegaard har tilmed en høj fraværsprocent fra møderne i de stående udvalg og det opgaveudvalg, som han er medlem af i kraft af sin byrådstilling i Gentofte, skriver Ekstra Bladet.

Byråds- og udvalgstillingerne er vel at mærke alle vederlagsbetalte hverv.

Løkkegaard nægter at anerkende Ekstra Bladets pjækkepræmis, skriver han til avisen:

»Det siger sig selv, at man i en sådan situation må prioritere. Jeg har fra starten været tydelig om, at min første prioritet er mit arbejde i Europa-Parlamentet, men jeg har samtidig gjort mit bedste for at varetage mit hverv i Gentofte kommunalbestyrelse.«

Om Gentoftes vælgere vil give Løkkegaard fire år mere til at prioritere sin politiske tid, finder vi ud af til efterårets kommunalvalg.

For her er europaparlamentarikeren igen på stemmesedlen i den nordsjællandske kommune ifølge Sjællandske Nyheder.

_

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen