Forsker fik en idé til en ny kandidattest til EU-valget. Prøv den og find ud af, hvem du kan stemme på

Der var noget, der nagede lektor Mathias Wessel Tromborg.

Han så et paradoks – og fik en idé.

Paradokset var, at en del af debatten, der fylder frem til valget til Europa-Parlamentet, tit handler om forslag, som selvsamme parlament ikke har så megen indflydelse på.

Tag for eksempel Stine Bosse, spidskandidat for Moderaterne. Hun foreslog for nylig, at Danmark skal modtage op mod 7.000 flygtninge om året via en særlig EU-mekanisme (lige indtil hun trak det tilbage).

Mekanismen er rigtigt nok vedtaget i Europa-Parlamentet. Men det er regeringen og Folketinget, der afgør, om Danmark skal gå med i den. Ikke parlamentet, hvor Stine Bosse gerne vil vælges ind.

Spørgsmålet om at udskrive en ny folkeafstemning om retsforbeholdet er også dukket op. Men heller ikke det bestemmer Europa-Parlamentet.

En del af EU-valgkampen handler altså om sager, som parlamentet ikke har nogen magt over.

Og hvordan tager man så højde for det i de populære kandidattest, som flere og flere danskere bruger, og som Mathias Wessel Tromborg er i gang med at undersøge på Aarhus Universitet i et forskningsprojekt sammen med Jyllands-Posten?

Hans løsning blev at lave to forskellige test til det kommende EU-valg:

En politiktest med spørgsmål om lovgivning, hvor Europa-Parlamentet faktisk har noget at sige. Og en principtest med grundlæggende spørgsmål, som parlamentet i varierende grad bestemmer over, men som ikke desto mindre fylder i den aktuelle valgkamp.

»På den måde lader vi det være op til vælgerne, hvad de synes er vigtigst, når de søger information om valget,« siger Mathias Wessel Tromborg, der til daglig arbejder på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Vigtige ting at vide

Politiktesten handler om mere konkrete spørgsmål, som Europa-Parlamentet har lovgivet om eller kan regulere. F.eks. et forbud mod salg af benzinbiler, en naturlov, øremærket barsel til mænd og fastgjorte skruelåg på mælk og sodavand, som udspringer af et EU-direktiv om engangsplastik.

Principtesten handler, som navnet antyder, om mere principielle og overordnede spørgsmål, som parlamentarikerne kan have stærke holdninger til, men ikke nødvendigvis bestemmer over. F.eks. om EU’s sikkerhedspolitik, et muligt medlemskab til Ukraine og en afskaffelse af retsforbeholdet.

Mathias Wessel Tromborg understreger, at de to test skal »give vælgerne en mulighed for at vælge, hvad der er vigtigst for dem«.

Hvorfor lave en principtest med spørgsmål, som kandidaterne ikke nødvendigvis har indflydelse på?

»Det er, for eksempel fordi nogle vælgere stemmer til EU-valget for at sende et signal til de nationale politikere. F.eks. om de vil have mere eller mindre EU. Her giver det god mening at prøve principtesten. Går man mere op i de love, der rent faktisk bliver vedtaget i EU, så giver det mening at prøve politiktesten.«

Betyder det ikke, at hvis man tager begge test, så kan man ende med at få anbefalet to forskellige kandidater fra to forskellige partier?

»Jo, det kan det. Man kan være enig med et parti i et principielt spørgsmål, men uenig med samme parti om et konkret lovforslag. Så skal du gøre op med dig selv, hvad du vægter tungest.«

Det er da forvirrende …

»Det er, fordi virkeligheden er forvirrende – og kompleks.«

Hvad skal man gøre som vælger, hvis det sker?

»Man kan gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst. Og så kan man altid søge mere information. Følge med i nyhederne. Se en debat. Følge en kandidat.«

Var det ikke meningen, at kandidattest skulle gøre det lettere at træffe sit valg?

»Jo.«

Bliver det ikke sværere med to test?

»Man behøver ikke tage begge test. Man kan jo vælge på forhånd, hvad der er vigtigst. Man skal også huske, at kandidattest er en hurtig måde at få meget information om mange kandidater. Det ville kræve lang tid selv at undersøge, hvad alle kandidaterne mener om principper og politikker.«

Hvordan har I udvalgt, hvilke spørgsmål der skal med i de to test?

»Vi har bl.a. set på målinger, der viser, hvilke emner vælgerne synes er vigtigst. Det er miljø, klima, sikkerhed, forsvar og migration, og derfor er der flere spørgsmål om det. Derudover har vi haft spørgsmålene forbi eksperter i EU og eksperter i at lave den slags spørgsmål, så de ikke formuleres på en ledende måde.«

I jeres test skal man erklære sig enig eller uenig i spørgsmålene, men man kan også svare hverken-eller i modsætning til nogle andre kandidattest. Hvorfor det?

»Det er, fordi hverken-eller også er en holdning. Vi spørger f.eks., om man synes, at støtten til den grønne industri bør øges. Det kan være, at man hverken er enig eller uenig i det, men mener, at status quo er fint. Så er hverken-eller et udmærket svar.«

Det betyder vel, at man kan svare hverken-eller til alt og så blive anbefalet en kandidat uden at mene noget om noget?

»Ja, det er rigtigt. Men jeg tænker ikke, at det er en anbefaling, som man vil tage særligt alvorligt.«

Hvad er ellers vigtigt at vide?

»I begge test kan du markere, hvis et spørgsmål er særligt vigtigt for dig. Så vil det tælle mere, når det regnes ud, hvem du er mest enig med. Du kan også springe et spørgsmål over, hvis du er helt ligeglad med et spørgsmål. Så regnes det ikke med.«

I politiktesten lyder et af spørgsmålene, om skruelåg skal fastgøres på mælk og sodavand for at mindske plasticforurening. Er det ikke lige lovlig småt at spørge om i en tid med krig i Europa?

»Det er det. Det er derfor, at vi også har en principtest, hvor man kan forholde sig til de store spørgsmål. Men Europa-Parlamentet har bare ikke meget at skulle have sagt ift. sikkerheds- og forsvarspolitik. Det bestemmer mere ift. miljøregulering. Og selvom fastgjorte skruelåg kan virke som et lille spørgsmål, så siger kandidaternes svar nok også noget mere generelt om deres syn på miljø og detailregulering.«

Hvorfor er der ikke nogen spørgsmål om ulven?

»Det kunne der også godt have været, men der er andre spørgsmål om natur. Vi måtte trække grænsen et sted.«

I spørger, om Ukraine skal optages som medlem af EU hurtigst muligt. Det er et kæmpe spørgsmål, som vil tage årevis og kræve nærmest uendelige procedurer. Hvordan kan noget så kompliceret reduceres til så simpelt et spørgsmål?

»Det er en helt fair kritik, som man generelt kan rejse mod kandidattest. Du mister noget nuance. Til gengæld får du sammenlignelig information om alle kandidaterne, uden at du selv skal bruge en masse tid på at søge den information frem.«

Er kandidattest på den måde ikke med til at fremme en demokratisk dovenskab?

»Tværtimod. Forskningen viser, at valgtest øger valgdeltagelsen. De gør ikke folk mere dovne. De aktiverer faktisk folk. De gør det muligt for en gruppe borgere at få mere information, når de går ned og stemmer, end de ellers ville have haft. Det gælder især for borgere, som ikke går så meget op i politik, og som dermed kan træffe et mere oplyst valg. Dem, der interesserer sig meget for politik, skal nok finde den slags information.«