Her er, hvad vi ved om Vanopslaghs økonomiske plan for Danmark

En ny økonomisk plan fra Liberal Alliance har været ugens historie i dansk politik. Ikke mindst fordi meningsmålingerne gør Liberal Alliance til det største borgerlige parti, og fordi LA lørdag holder landsmøde i København.

Her forklarer Jyllands-Posten, hvad der kendes om nye plan.

Hvad er der sket?

I et stort interview med Jyllands-Posten har Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, sagt, at partiet næste gang vil gå til valg på en ny fireårsplan. Planen offentliggøres senere, men det står allerede nu klart, at den på centrale punkter er anderledes end den 2035-plan, som LA gik til valg på sidste gang. Vanopslagh har bekræftet, at 2035-planen lægges i graven.

Hvad er den største ændring?

I kroner og øre er den største ændring, at partiet ikke længere vil skære 10 pct. af den offentlige sektor. Det kaldes også grønthøstermetoden, fordi man fjerner 10 pct. overalt. »Det kommer vi til at skrotte,« oplyser Vanopslagh i interviewet. Grønthøsteren var den største finansieringskilde i LA’s 2035-plan, hvor den bidrog med 57 mia. kr., hvilket er et højt tal – selv i et dansk statsbudget.

Så Liberal Alliance vil ikke gøre den offentlige sektor mindre?

Ikke generelt med ”grønthøsteren”. Men der skal stadig spares 9 mia. kr. på statens administration. Det skal ske ved at rulle den vækst tilbage, som er sket i Mette Frederiksens (S) tid som statsminister. Det svarer til 9 mia. kr. eller små 13.000 administrative årsværk og stod også i den gamle plan. Derudover skal kommuner og regioner også spare 9 mia. kr. samlet set på administration, hvilket er nyt. Derudover »vil der ikke være væsentlige, store besparelser« i det offentlige forbrug i fireårsplanen ifølge Alex Vanopslagh.

Hvad med ydelserne?

Udover det offentlige forbrug vil LA dog skære i de offentlige ydelser. Det er endnu uklart, hvilke ydelser der skal beskæres eller fjernes, men Vanopslagh siger, at 2035-planen vil være »et fantastisk inspirationskatalog«. Her afskaffes blandt andet efterlønnen og Arne-pensionen, mens andre ydelser sættes ned.

Hvad skal der ske med skatten?

Jyllands-Posten har kun de overordnede tal. I den gamle plan ville LA give skattelettelser for cirka 100 mia. kr. Nu er det i omegnen af 50 mia. kr., siger Vanopslagh. Heraf er omtrent 30 mia. kr. lettelser af personskatterne, og de 30 mia. kr. er så igen fordelt nogenlunde sådan her: 10 mia. kr. til at beskære topskatten og 20 mia. til mere brede lettelser.

Og hvad med topskatten?

Liberal Alliance vil ikke længere gå til valg på at afskaffe topskatten, men på at halvere den. LA er fortsat imod topskatten, men går altså ikke til valg på at afskaffe den. Partiet går med Alex Vanopslags ord »til valg på det, vi har finansiering til på fire år, og det er at nå halvvejs med at få afskaffet topskatten«. Man kan halvere topskatten ved at sætte satsen ned fra 15 til 7,5 pct., ved at hæve topskattegrænsen eller ved at kombinere de to metoder. LA har endnu ikke meldt ud, hvad man ønsker.

Hvad så med den sidste halvdel af topskatten?

Det er uvist. I Liberal Alliance siger man, som det også fremgik af JP-interviewet, at man vil nå »halvdelen af vejen på en tredjedel af tiden«. Den gamle plan løb over 13 år (fra valget i 2022 til 2035), mens den nye har en fireårig tidshorisont. Den gamle plan anviste finansiering til at fjerne topskatten helt. Og her sker en ændring. LA’s kommende fireårsplan har finansiering til en halvering af topskatten, men det er uklart, hvor partiet vil finde pengene til sin vision om på sigt at fjerne topskatten helt.

Hvad ved vi om andre skatter?

LA vil også med fireårsplanen nå halvvejs med sin plan om at gøre de første 7.000 kr., man tjener hver måned, skattefrie. Top-topskatten på særligt høje indkomster, der træder i kraft i 2026, skal helt afskaffes. Derudover fortalte LA torsdag, at partiet vil fjerne arbejdsmarkedsbidraget for de første cirka 50.000 kr., som unge under 18 år tjener. Det svarer til en årlig skattelettelse på op til 4.000 kr.

Hvornår kommer hele planen?

Næste valg skal senest afholdes i efteråret 2026. LA vil tættere på et valg, før planen offentliggøres, og der går formodentligt mindst et år. Det kan dog ændres, hvis det pludseligt trækker op til et tidligt valg. Vanopslagh siger, at planen skal vente, fordi man ellers baserer den på økonomiske nøgletal, der kan være uaktuelle ved et valg.

Skyldes den nye plan, at Vanopslagh vil være statsminister?

Alex Vanopslagh har ikke meldt sig som kandidat. Han siger, at ambitionen er blive et »bærende regeringsparti«. Og når man har en forhåbning om at have stor indflydelse på dansk politik, så skal man også fremlægge en konkret fireårsplan, mener han. Politiske analytikere og andre har dog påpeget, at Vanopslagh ved at skære nogle af de liberale hjørner af sin politik – eksempelvis 10 pct. besparelse i det offentlige – øger sine potentielle statsministerchancer.

Hvordan er planen blevet modtaget?

Både Venstre og Dansk Folkeparti har taget godt imod planen, fordi den lægger nærmere det, som de to partier mener. DF kalder det »godt for det borgerlige samarbejde«. Den borgerlige tænketank Cepos er kritisk overfor, at LA ikke længere ønsker at skære 10 pct. i det offentlige med ”grønthøsteren”. Liberal Alliances Ungdom har peget på risikoen for at blive »et ekko af Venstre i start-00’erne«, da det parti slog en meget midtsøgende kurs an.