Regeringen benytter usædvanlig tilgang i spørgsmålet om organdonation: »Jeg håber, at mine kolleger vil se fordomsfrit på vores forslag«
Er du over 18 år, skal du automatisk være organdonor, mener regeringen. Men noget lovforslag bliver det ikke til i første omgang.
Det hører til sjældenhederne, og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder det da også for »utraditionelt«.
Regeringen har således fremsat et beslutningsforslag om en ny model for samtykke til organdonation. Et forslag, som vil gøre alle borgere over 18 år til organdonorer, medmindre de aktivt fravælger det, og hvis de bekræfter valget, vel at mærke.
Det er en ordning, som bruges i de fleste europæiske lande.
Når forslaget bliver fremsat som et beslutningsforslag og ikke et lovforslag, skyldes det de etiske dilemmaer, som spørgsmålet om organdonation udløser. For først når beslutningsforslaget har været igennem to behandlinger i Folketinget, kan medlemmerne stemme for, at det bliver fremsat som et lovforslag, som så skal igennem tre behandlinger.
»Jeg håber, at vi kan få en bred og grundig debat om organdonation – både uden for og i Folketinget. Derfor går vi også lidt utraditionelt til værks og fremsætter et beslutningsforslag. Og jeg håber, at mine kolleger vil se fordomsfrit på vores forslag om aktivt fravalg og være klar til at lytte til argumenter for og imod forslaget og tage aktiv del i debatten, før de hver især trykker på knappen i folketingssalen,« siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.
Ifølge regeringens forslag vil det fortsat være muligt for den enkelte at fravælge organdonation eller tilkendegive, at beslutningen skal overlades til de pårørende. Hvis man ikke har bekræftet sit valg i Organdonorregistret, vil de pårørende desuden blive spurgt.
Ifølge Sundhedsstyrelsen stod 442 danskere på venteliste til et organ i 2023. Størstedelen af dem ventede på en nyre. Regeringen oplyser, at 28 patienter døde i 2023, mens de ventede på et nyt organ.
»Hvert år er der mennesker, som dør, mens de står på venteliste til at få et nyt organ. Det er ulykkeligt for dem, der mister livet, og for de efterladte,« udtaler sundhedsministeren, der håber, at flere vil tage stilling til, om de vil donere deres organer.
Regeringens beslutningsforslag blev offentliggjort på Folketingets hjemmeside tirsdag.
Det Etiske Råd: Hold fast
Hos Det Etiske Råd forstår formand Leif Vestergaard Pedersen politikernes ønske om at øge antallet af organdonorer og sikre, at flere danskere tager stilling til, om de vil tilmeldes som organdonorer. Han synes også, at det er fornuftigt af regeringen at fremsætte et beslutningsforslag. Det sikrer, at de dilemmafyldte spørgsmål diskuteres grundigere end ved et lovforslag, anfører han.
Alligevel anbefaler han politikerne at holde fast i den nuværende model, hvor man aktivt skal tilmelde sig som donor i Donorregistret – give et eksplicit samtykke – frem for at indføre en model med formodet samtykke. Også selvom regeringens model er ”blød”, så man skal bekræfte sin tilmelding til registret, og selvom de pårørende har mulighed for at sige nej til organdonation, hvis den afdøde ikke har bekræftet sin tilmelding til registret.
»Ved et formodet samtykke bryder man til en vis grad med grundprincippet i sundhedsloven om, at den enkelte træffer aktive beslutninger om sin krop. Vi tror på, at den rigtige vej er at bygge på sundhedslovens principper om det eksplicitte samtykke. Og så lave kampagner, hvor vi opfordrer folk til at tage stilling, nudger dem, ja, næsten presser dem til at tage stilling. Det vil være en hjælp til de pårørende, at den afdøde selv har taget aktivt stilling og sagt ja eller nej,« siger Leif Vestergaard Pedersen.
Presset kan ifølge ham f.eks. bestå i at indføre et system, hvor alle voksne danskere med jævne mellemrum bliver spurgt, om de siger ja eller nej til at blive organdonor. Det kan f.eks. ske hvert tredje eller fjerde år, når man er inde at kigge på sin slutopgørelse fra Skat.
Det Etiske Råd tog senest stilling til spørgsmålet om organdonation i 2022. Her anbefalede 15 af rådets 16 medlemmer at fastholde den nuværende model, hvor man aktivt skal tilmelde sig Donorregistret.
Giver ikke flere donorer
Ifølge Leif Vestergaard Pedersen kunne han og det øvrige råd godt se argumenter for at vælge en blød udgave af en formodet samtykkemodel, hvis man til gengæld med sikkerhed kunne sige, at det ville føre til flere organdonorer, og at man dermed kunne hjælpe flere alvorligt syge mennesker.
»Men ifølge al den data og materiale vi havde til rådighed, kunne vi ikke se, at det ville ske. Hverken forskning, Dansk Center for Organdonation eller lægerne, der arbejder med organtransplantation, støttede, at det i sig selv ville give flere organdonorer,« siger han.
Centerleder for Dansk Center for Organdonation Helle Haubro Andersen har tidligere fortalt til Jyllands-Posten, at der ikke er evidens for, at et aktivt fravalg giver flere organdonationer. Til gengæld ved man, at hvis man tillader donation efter såkaldt cirkulatorisk død – når hjertet og vejrtrækningen er stoppet – udvider det antallet af potentielle donorer. I 2019 vedtog man, at Danmark foruden donation ved hjernedød også skal indføre donation ved cirkulatorisk død.
Landets fire universitetshospitaler er dog endnu ikke færdige med at udvide donorgruppen.
De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har tidligere udtalt sig kritisk om forslaget.