Regeringen vil gøre op med kontrol og 30 års overstyring i ældreplejen
Fire ministre præsenterer tirsdag regeringens længe ventede udspil til en ældrereform.
Regeringens stort anlagte ældrereform skal ses som et opgør med 30 års overstyring og kontrol med den nære velfærd.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding, hvor regeringen præsenterer det længe ventede udspil, som har fået undertitlen »Du bliver aldrig for gammel til at have det godt«.
Formålet med ældrereformen er netop at sikre, at de ældre har det godt. Ældreområdet skal »sættes fri« og de ældre skal have mere selvbestemmelse.
Grundstammen er flere penge og en ny »kort og præcis« ældrelov med fokus på tre bærende værdier: Selvbestemmelse for den ældre. Tillid til medarbejdere og ledelse. Og et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.
Regeringen vil afsætte én milliard kr. ekstra om året til ældreområdet, når planerne er fuldt indfaset i 2027.
»I takt med at der bliver flere ældre i Danmark, afsætter vi flere penge til velfærden. Med udspillet her afsætter vi en ekstra milliard om året,« siger Mette Frederiksen.
Hun lægger ikke skjul på, at der er blevet skåret for meget ned på ældreplejen de seneste år, og samtidig er regler og kontrol taget til. Begge dele vil regeringen nu gøre op med.
Den ekstra milliard kr. vil blive fordelt mellem de 98 kommuner via det årlige bloktilskud fra staten. Indfasningen betyder, at reformen først får fuld virkning omkring 2027-2028.
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) understreger, at alle mennesker skal have den pleje, de har brug for. Men store forandringer tager tid at gennemføre. Derfor den lange indfasningsperiode:
»Det er en kæmpe forandring, fordi vi vender det på hovedet, når vi starter med grundlæggende tillid,« siger hun på pressemødet.
»Det er også derfor, at vi arbejder med en lang indfasningsperiode.«
Tillid over kontrol
Meget af reformen var kendt på forhånd, for regeringen havde været så venlig at skære den ud i skiver og servere den i bidder hen over de seneste uger.
En af kongstankerne er et nyt »bærende princip« om »helhedspleje«, som skal sikre, at ældre borgere i højere grad selv får lov til at vælge, hvad de vil have hjælp til og hvordan. Eksempelvis om plejen skal være rengøring og bad eller mere socialt samvær. Som en del af denne »helhedspleje« vil regeringen også have mere »faste teams« i alle landets kommuner, så de ældre i højere grad mødes af de samme plejepersoner og selv for indflydelse på, hvem de får hjælp af.
Mette Frederiksen betegner planerne som et opgør med den »nidkære kontrol«.
»Det er et opgør med new public management og 30 års overstyring af den nære velfærd, vi har set,« siger hun.
Derudover skal der skæres ned på bureaukrati ved at strømline de kommunale tilsyn med ældreområdet. De 98 kommunale ældretilsyn skal erstattes af ét tværkommunalt, uafhængigt ældretilsyn, som fremover skal stå for kontrollen med institutionerne én gang om året.
Nye type plejehjem
Kommuner skal også have lov til at oprette en helt ny type plejehjem, som kaldes lokalplejehjem. Det skal være en mellemting mellem et kommunalt plejehjem, som vi kender det, og et privat plejehjem - ejet af kommunen, men med samme frie vilkår som et privat med tilbud om at de ældre kan købe ekstra ydelser eller rengøring.
Ældresagen har kritiseret netop denne del af udspillet ud fra en bekymring om, at forslaget vil sænke den generelle service på plejehjem.
Regeringen foreslår, at den kommende ældrelov skal træde i kraft 1. juli 2025. De ekstra penge til reformen vil regeringen tage fra det såkaldte økonomiske råderum og fra reserver afsat til ældreområdet på finansloven for 2024.