Advarer mod aktiv dødshjælp: »Jeg er bange for, at vi kommer til at devaluere livet«

Den dilemmafyldte debat om aktiv dødshjælp er blusset op igen, efter at den 81-årige Ebbe Preisler er blevet anholdt og sigtet for at have dræbt sin hustru, Mariann Preisler, med en dødelig dosis.

Hustruen havde i årevis lidt af Parkinsons og kunne til sidst ikke andet end at sidde i sin kørestol eller ligge i sengen på plejehjemmet.

Parret ønskede at ende livet sammen, men det lykkedes kun for den ene.

Selv om historien er ulykkelig, ændrer den ikke på De Konservatives syn på aktiv dødshjælp. Partiet er fortsat imod, fastslår sundhedsordfører Per Larsen (K).

»Livet er unikt, og det skal vi værne om. Jeg er bange for, at vi kommer til at devaluere livet, hvis vi indfører aktiv dødshjælp. At livet mister lidt af sin værdi,« siger han.

Den grundholdning går igen på Christiansborg, hvor langt de fleste partier enten er imod aktiv dødshjælp eller uafklarede.

Kun Alternativet er positiv og hælder til et ja.

»Vi mener, at man skal forsøge at finde en model, hvor man har retten til at vælge en værdig død uden at skævvride synet på dem, som vælger livet. Hvor man tager beslutningen ud fra sit eget ønske om at afslutte livet og ikke omgivelserne og samfundets holdning eller syn på dig eller dit liv,« sagde sundhedsordfører Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (Å) til TV 2 i oktober.

Mette Frederiksen er tilhænger

Egentlig var det statsminister Mette Frederiksen (S), som i sommer under Folkemødet på Bornholm efterlyste en »samtale« om, hvordan vi sikrer en mere værdig død. Siden har hun erklæret sig som fuldtonet fortaler for aktiv dødshjælp:

»Jeg er i lighed med et meget stort flertal af danskerne selv personligt meget stærk tilhænger af, at vi får aktiv dødshjælp i Danmark,« sagde statsministeren i oktober.

Socialdemokratiet har dog ikke formelt besluttet at støtte aktiv dødshjælp, og flere partimedlemmer er åbenlyst imod. Blandt andre sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen samt Ida Auken, som i en kronik om emnet har skrevet:

»Det er ikke ansvarsfrit at stemme for. Det kommer til at koste mange mennesker livet.«

Hos De Konservative frygter Per Larsen en glidebane, hvor udsatte borgere – f.eks. ensomme ældre, handicappede eller personer med psykiske sygdomme – kan føle sig presset til at vælge et farvel til livet, hvis de føler, at de er en byrde for samfundet eller deres pårørende.

»Vi har en forpligtigelse til at tage vare på folk så godt som muligt, uanset hvilket liv de har,« siger han.

Men der er vel ingen, der foreslår at give helt fri adgang til aktiv dødshjælp …

»Det er klart, at der skal være en bestemt model, men jeg frygter, at det vil gribe om sig,« siger han og henviser til Holland og Canada, som har lovliggjort aktiv dødshjælp.

»Canada er helt forfærdeligt i min optik. Der er eksempler på, at man tilbyder dødshjælp til nogle mennesker som alternativ til behandling for deres sygdom. Og i Holland er det efterhånden forholdsvis mange, der får aktiv dødshjælp,« siger han.

Siden Canada indførte aktiv dødshjælp i 2016, er antallet af assisterede dødsfald steget år for år. I 2021 fik lige over 10.000 canadiere hjælp til at dø, hvilket udgjorde 3,3 pct. af alle dødsfald det år, viser officielle tal.

Det Etiske Råd har flere gange afvist at indføre aktiv dødshjælp herhjemme. Så sent som i oktober tog 16 af rådets 17 medlemmer afstand fra en lovliggørelse, blandt andet fordi aktiv dødshjælp risikerer at forandre vores menneskesyn og »vores forestillinger om alderdom, dødens komme og livskvalitet«.

Sultede sig ihjel

Debatten er dog langtfra lagt død, for kort tid efter Det Etiske Råds afvisning nedsatte regeringen ”Udvalget for en mere værdig død”, som skal starte en »samtale med danskerne om en mere værdig død«.

Udvalgets opgave er at »understøtte regeringens ønske om at skabe en dansk model for en mere værdig død i forlængelse af den tradition, som vi i Danmark har for pleje og behandling af palliative patienter,« står der opgaveformuleringen.

Sognepræst Kathrine Lilleør står i spidsen for udvalget. Som tidligere medlem af Det Etiske Råd har hun selv været med til at afvise aktiv dødshjælp, men hendes syn på emnet er blevet udfordret af forfatter og journalist Kirsten Jacobsens historie om sin 83-årige mands kamp for at få lov til at dø.

»Jeg har et arsenal af argumenter mod aktiv dødshjælp liggende klar til affyring. Det slog mig bare, da jeg læste Kirsten Jacobsens fortælling, at de alle rammer ved siden af. Helt forbi, faktisk,« skrev Lilleør i en kronik i Berlingske i marts.

Kirsten Jacobsens mand blev holdt i live mod sin vilje efter en alvorlig blodprop i hjernen. Han endte med at sulte sig ihjel og døde i maj 2022. Kirsten Jacobsen sad ved hans side og holdt ham i hånden de sidste timer af hans liv.

Hun er nu også medlem af Udvalget for en mere værdig død.

Før jul vedtog et enigt Folketing et lovforslag, der fremover gør det muligt for borgere over 60 år at fravælge at blive genoplivet, hvis de får hjertestop. Rettigheden forventes at træde i kraft i slutningen af 2024.