På et lukket møde orienterede S-ledelse om skelsættende koran-beslutning: »Det gjorde ondt på nogle«
Planen om et forbud mod visse typer af koranafbrændinger er blevet kaldt »historisk«. Nu fortæller kilder, hvordan S-folketingsgruppen søndag blev hasteindkaldt til et virtuelt møde, kort inden regeringen meldte sin beslutning ud. Flere i partiet har det svært med forbuddet, lyder det.
Det har ikke været nogen nem sommer i Socialdemokratiet.
Først fik en debat om selvbetalt ældrepleje flere S-folk til offentligt at kaste mudder efter hinanden i mediernes spalter.
Nu kan Jyllands-Posten på baggrund af samtaler med adskillige centrale kilder fortælle, at beslutningen om at bøje af efter pres fra flere muslimske lande og dæmme op for koranafbrændinger langtfra bliver modtaget lige vel i alle dele af den 50 personer store folketingsgruppe.