Regeringen vil investere 143 mia. kr. i Forsvaret de kommende 10 år
Værnepligten skal udvides, og der skal tilføres adskillige milliarder kroner til Forsvaret over de kommende år. Regeringens længe ventede forsvarsudspil er netop landet.
Det nedslidte danske forsvar skal oprustes for et gigantisk milliardbeløb over de kommende år.
Sammenlagt lægger regeringen op til at investere hele 143 mia. kr. ekstra i Forsvaret indfaset over de næste 10 år.
Det fremgår af regeringens længe ventede udspil til et nyt 10-årigt forsvarsforlig, som fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterer tirsdag.
»Det er et historisk løft af både det danske forsvar og støtten til Ukraine,« siger ministeren.
I dag bruger Danmark omkring 33 mia. kr. om året på Forsvaret, men med regeringes plan vil dette beløb vil være steget til omkring 52 mia. kr. i 2033.
Faktisk står de danske værn til at få tilført så mange flere penge, at det bliver svært at bruge dem hurtigt. Det er simpelthen »ikke muligt at træffe alle beslutninger om fremtidens forsvar lige nu,« fremgår det af udspillet.
I stedet lægger regeringen op til at investeringerne indfases gradvist år efter år, startende på 6,9 mia. kr. ekstra til Forsvaret i 2024 og stigende til 19,2 mia. kr. ekstra i 2033.
Hovedparten af milliardindsprøjtningen foreslår regeringen at tage fra det økonomiske råderum, som er godt polstret.
Skruer op for Ukraine-støtte
Blandt andet skal værnepligten »styrkes« ved, at de unge skal aftjene værnepligt i længere tid end i dag. Dette punkt er dog ikke uddybet nærmere i regeringens udspil.
»Der kan skrues på antallet. Der kan skrues på længden,« siger Troels Lund Poulsen.
Oveni de øgede forsvarsbudgetter foreslår regeringen også at skrue markant op for den militære støtte til Ukraine. Støtten skal øges med i alt 21,9 mia. kr. i år og næste år.
Ved at tælle denne Ukraine-støtte med i Danmarks forsvarsudgifter – og hvis Nato accepterer regnestykket – vil det ifølge Troels Lund Poulsen betyde, at Danmark i netop 2023 og 2024 lever op til Nato-målsætningen om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed. En målsætning, Danmark ellers ikke har været i nærheden af.
Troels Lund Poulsen forventer, at Nato siger god for manøvren:
»Det er militære udgifter, som der nu bliver brugt penge på, så selvfølgelig er det her også noget, der kan indgå,« siger han.
Ingen ubåde, kampvogne eller missiler
I modsætning til tidligere forsvarsudspil er der i denne omgang tale om et såkaldt ”rammeforlig”, som i første omgang blot definerer den økonomiske og strategisk ramme for Forsvaret, men uden at pege på, hvordan pengene helt konkret skal bruges.
Man kommer altså til at lede forgæves efter planer om indkøb af specifikt isenkram såsom ubåde, flere kampvogne eller nye missilsystemer i udspillet.
De kommende indkøb af nye våbensystemer skal i stedet aftales løbende med forligspartierne i Folketinget. Fordelen ved denne tilgang er ifølge Troels Lund Poulsen, at man løbende kan justere efter virkeligheden:
»Det er helt afgørende, at vi giver os selv muligheden for det,« siger han.
Milliarder til at lappe huller
Af de 143 mia. kr. skal de omkring 105 mia. kr. gå til »nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter«.
De resterende 38 mia. fra den samlede ramme var allerede øremærket til at lappe de huller, som årtiers besparelser har skabt i Forsvaret. Det er penge, der skal bruges på at reparere, vedligeholde og modernisere alt fra kasernebygninger og kloakker til materiel og it-udstyr.
Forsvarsudspillet skal i den kommende tid forhandles med partier i Folketinget. Målet er at kunne indgå det nye 10-årige forsvarsforlig inden udgangen af juni.
Regeringen har meddelt, at alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Alternativet bliver inviteret med til forhandlingerne. De to partier er heller ikke med i det nuværende forsvarsforlig.