Fortsæt til indhold
Politik

Regeringen vil lappe huller i Forsvaret for adskillige milliarder kroner

Regeringen vil bruge 38 milliarder kroner over ti år til at reparere og modernisere det nedslidte, danske forsvar.

Hullerne efter årtiers besparelser og slid på Forsvaret kræver lapninger for et tocifret milliardbeløb.

Regeringen lægger nu op til at investere i alt 38 mia. kr. over de næste 10 år til at »genoprette fundamentet« under Danmarks væbnede styrker. Pengene skal som udgangspunkt ikke bruges på nye våben, men simpelthen på at reparere, modernisere og vedligeholde alt fra kasernebygninger og kloakker til materiel og it-udstyr, således at Forsvaret kan køre videre på dets nuværende niveau.

Det er en alvorlig situation, understreger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som torsdag præsenterer et såkaldt kasseeftersyn af Forsvaret sammen med forsvarschef Flemming Lentfer.

»Vi står i en situation, hvor de opgaver, som Forsvaret skal løse i dag, ikke kan lade sig gøre fremover med de penge, der er afsat til Forsvaret på nuværende tidspunkt,« siger ministeren.

Den kommende milliardindsprøjtning skal falde i to kasser.

De 27 mia. kr. skal gå til såkaldt »ophobede udfordringer«, dvs. at genoprette Forsvarets nedslidte materiel, bygninger, IT og personel.

De resterende 11 mia. kr. skal gå til »nye investeringer«. Blandt andet til gradvist at ansætte flere soldater og købe nyt udstyr i lyset af den nye sikkerhedspolitiske situation – særligt efter krigen i Ukraine, lyder det.

Et eksternt ekspertudvalg skal være med til at sikre, at pengene bliver brugt mest effektivt.

Flemming Lentfer erkender selv, at der er revner i Forsvarets fundament.

»Derfor glæder det selvfølgelig mig, at der er enighed om at investere i Forsvaret og genopretningen af fundamentet. »et er vigtigt at slå fast, at opgaven er rigtig stor,« siger han på pressemødet.

Som konkrete nye investeringer nævner han, at der skal købes nye uniformer, nyt kommunikationsudstyr og nye radarsystemer, og at Forsvarets infanterikampkøretøjer, som har været udsendt til Letland det seneste år, skal opdateres.

»Et kollektivt svigt«

Behovet for reparationer er enormt, fremgår det af kasseeftersynet. Meget udstyr og materiel er nedslidt, og flere bygninger døjer med skimmelsvamp og elendige kloakker. Derudover mangler der soldater.

Kasseeftersynet er nummer to i rækken af undersøgelser af Forsvarets stand. Første del blev præsenteret i september under den socialdemokratiske regering, og også dét afslørede en lang liste af ubehageligheder, som det ville kræve milliarder af kroner at rette op på, lød det dengang fra dav. forsvarsminister, Morten Bødskov (S).

Troels Lund Poulsen (V) vil ikke »placere skyld« for, at Forsvaret er endt i så elendig en forfatning. Men pilen peger blandt andre på de politiske flertal, der har stået bag tidligere tiders nedskæringer, erkender han:

»Det er et kollektivt svigt, der har bragt os i den situation, vi er i nu.«

»Jeg vil gerne påtage mig mit ansvar,« siger den tidligere V-forsvarsordfører.

Oprustning eller oprydning?

Spørgsmålet er nu, hvor meget lappearbejdet kommer til ”æde” at det kommende milliardløft af Forsvaret, som et politisk flertal har lovet.

Sagt lidt forsimplet: De penge, man bruger på at udbedre skimmelsvamp på kaserner, kan jo ikke også bruges på at købe nye kanoner og krigsskibe.

Regeringen er dog ikke klar til at svare på dette spørgsmål endnu, men Troels Lund Poulsen bebuder, at der er endnu flere penge på vej til Forsvaret end de 38 mia. kr.

»Derudover kommer regeringen med yderligere politiske udspil og finansiering, som skal være med til at bygge videre på det fundament, vi nu har bragt i orden, med det kasseeftersyn, vi har præsenteret i dag.«

»Den samlede plan for, hvordan fremtidens forsvar skal se ud, vil jeg fremlægge senere på måneden,« siger han.

Inden længe begynder forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig, som ifølge regeringen skal gælde for de næste 10 år. Altså række længere frem i tiden end 2030, hvor regeringen lægger op til at indfri Danmarks Nato-målsætning om at bruge mindst 2 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed.

Til den tid skal Forsvarets budget være ca. 20 mia. kr. højere end i dag, hvor det ligger på omkring 33 mia. kr. om året.

Troels Lund Poulsen håber at have forsvarsforliget på plads inden udgangen af juni.