Fagbevægelsen vil have folkeafstemning om store bededag

Fagbevægelsen skruer nu op for kritikken af regeringen og opfordrer direkte til, at der bliver afholdt en folkeafstemning, så danskerne kan få lov til at vise, om de vil bevare store bededag som en helligdag.

»Det her er så vildt et indgreb i den danske model, at vi mener, at man bør trække forslaget fra eller indkalde til en folkeafstemning,« siger formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) efter et møde i FH’s forretningsudvalg tirsdag formiddag.

Hun opfordrer i første omgang regeringen til at droppet planen.

»Det her er et indgreb i den danske model og at træde langt ind over, hvad man overhovedet kan,« siger hun.

Samtidig planlægger FH en stor demonstration på Christiansborgs Slotsplads og har startet en underskriftindsamling på hjemmesiden BevarStoreBededag.dk. Ifølge Lizette Risgaard er det familiernes frihed, der står for skud, hvis fridagen forsvinder.

Regeringens ønske med at fjerne den flere hundrede år gamle helligdag fra 2024 er at skaffe penge til at styrke det danske forsvar hurtigere end hidtil planlagt. Til gengæld for at danskerne skal arbejde en dag mere om året, vil regeringen indføre et løntillæg på 0,45 pct., der svarer til den ekstra arbejdsdag.

Forslaget har dog mødt massiv kritik – ikke bare fra fagbevægelsen – men også fra folkekirken og fra Socialdemokratiets og Venstres egne ungdomspartier.

Håber på hjælp fra partier

I Folketinget er der ligeledes stor modstand, men SVM-regeringen har flertal på egen hånd. Hvis ikke regeringen på egen hånd vil gennemføre en folkeafstemning, så håber fagbevægelsen, at et mindretal af partierne uden om regeringen vil.

»Hvis regeringen ikke ønsker at fjerne forslaget, så kan det være, der er andre folketingspolitikere, der skal overveje, om de vil bruge den her mulighed«

»Det er ikke fordi vi går ind for, at man skal have folkeafstemninger om det ene og det andet, men det her er så vildt et indgreb i den danske model, så vi mener faktisk, at man skal have forslaget trukket eller indkaldt til en folkeafstemning,« lyder det fra Risgaard.

Det kræver i alt 60 mandater for at sende et netop vedtaget lovforslag til folkeafstemning, men indtil videre er der ikke nok stemmer til at tage den sjældent benyttede paragraf i grundloven i brug. Det skyldes, at flere partier er skeptiske, og at Liberal Alliance og Alternativet direkte har afvist af kræve en folkeafstemning.