I dag bliver det afgjort: Her er de profiler, som risikerer at ryge ud af Folketinget

Onsdag kommer der navne på, hvem der kommer ind, og hvem der ikke kommer ind i Folketinget. Store profiler står til at ryge.

Artiklens øverste billede
Valgfest hos de Konservative trods nederlaget. Foto: Joachim Ladefoged

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Efter tirsdagens folketingsvalg skal der onsdag tælles personlige stemmer for at finde ud af, hvilke kandidater der får de forskellige partiers mandater.

Allerede tidligt onsdag står det klart, at der bliver en række steder i landet, hvor partierne mister folketingsmedlemmer.

Eksempelvis står det klart, at De Radikale ikke får genvalgt både deres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, og deres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen. Det bliver enten eller.

Her er nogle af de steder, hvor folketingsmedlemmer kan komme i klemme af deres partis tilbagegang:

Radikale Venstre:

Københavns Omegns Storkreds: De Radikale mister et af deres to mandater. Det kan meget vel gå ud over partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen. Udover ham er partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, nemlig også opstillet i storkredsen. Dermed skal han slå den politiske leder for at komme i Folketinget.

Sjælland Storkreds: De Radikale har fået et mandat på Sjælland Storkreds, hvor der var to folketingsmedlemmer opstillet. Dermed ryger enten kultur- og miljøordfører Zenia Stampe eller EU-ordfører Anne Sophie Callesen ud.

Fyns Storkreds: Der bliver umiddelbart ikke noget mandat til De Radikale på Fyn. Dermed ryger klimaordfører Rasmus Helveg Petersen ud af Folketinget.

Vestjyllands Storkreds: De Radikale mister deres mandat i Vestjyllands Storkreds. Derfor ryger integrationsordfører Kathrine Olldag ud af Folketinget.

Østjyllands Storkreds: Der bliver kun en plads til Folketinget, som kan gå til enten politisk ordfører Andreas Steenberg, uddannelses- og erhvervsordfører Kathrine Robsøe eller boligordfører Susan Kronborg.

Dansk Folkeparti:

Sjællands Storkreds: Der bliver efter alt at dømme kun ét mandat til fordeling mellem Dansk Folkepartis kandidater i Sjællands Storkreds. Her har partiet både partistifter Pia Kjærsgaard og finansordfører René Christensen blandt kandidaterne.

Konservative:

Københavns Omegns Storkreds: De Konservative fik kun et mandat i Københavns Omegn, og derfor må enten Rasmus Jarlov eller Britt Bager tage til takke med en plads som første suppleant, mens den anden får en plads i Folketinget.

Østjyllands Storkreds: Et enkelt konservativt mandat i Østjylland skal fordeles mellem klima- og erhvervsordfører Mona Juul eller udlændinge- og udenrigsordfører Marcus Knuth. Også den tidligere landsformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt er opstillet som konservativ i Østjyllands Storkreds.

SF:

Københavns Storkreds: SF har fået tre mandater i København, hvor partiet havde fire folketingsmedlemmer opstillet. Den ene, partiformand Pia Olsen Dyhr, må forventes at løbe med den første plads. Derudover skal finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen, miljø- og udlændingeordfører Carl Valentin og integrationsordfører Halime Oguz fordele de sidste to pladser i Folketinget.

Venstre:

Vestjyllands Storkreds: Venstre har tre pladser, der skal fordeles mellem fem medlemmer af Folketinget. Den tidligere forsvarsminister Søren Gade må forventes at tage den ene af de tre pladser. Det efterlader to mandater, der skal fordeles mellem gruppeformand Thomas Danielsen, udlændingeordfører Mads Fuglede, transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, erhvervsskatordfører Kenneth Mikkelsen og energiordfører Carsten Kissmeyer.

Sjællands Storkreds: Venstre er gået fra syv til tre mandater i Sjællands Storkreds. En række af de valgte Venstre-folk på Sjælland har dog fundet andre græsgange eller genopstillede ikke. Bertel Haarder genopstiller ikke, og Lars Løkke Rasmussen og Marcus Knuth er at finde i andre partier. De tre pladser skal fordeles mellem fire folketingsmedlemmer - Morten Dahlin, Jacob Jensen, Louise Schack Elholm og Stén Knuth. Mindst én af disse må vinke farvel til Folketinget.

Fyns Storkreds: Der er tre folketingsmedlemmer fra Venstre på Fyn, der genopstiller, men der bliver kun to af dem, der kommer igen. Der er tale om forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt, landbrugsordfører Erling Bonnesen og familie- og socialordfører Marlene Ambo-Rasmussen.

Østjyllands Storkreds: Venstre får tre mandater i Østjyllands Storkreds, hvor formand Jakob Ellemann-Jensen stiller op. Han må forventes at løbe med det ene. Det efterlader to mandater til finansordfører Troels Lund Poulsen, udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, boligordfører Heidi Bank og medlem af Folketinget Fatma Øktem.

Københavns Omegns Storkreds: Venstre har kun fået et mandat i Københavns Omegns Storkreds, hvor både medlem af Folketingets præsidium Karen Ellemann og EU-ordfører Kim Valentin stiller op.

Nordjyllands Storkreds: Venstre går fra fem til tre mandater i Nordjyllands Storkreds. Det betyder, at to af klimaordfører Marie Bjerre, retsordfører Preben Bang Henriksen, erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, forbrugerordfører Anne Honoré Østergaard og ligestillingsordfører Maja Torp ryger ud.

Enhedslisten:

Sydjyllands Storkreds: Enhedslisten mister sit mandat i Sydjyllands Storkreds, og dermed er landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen ude af Folketinget.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.