- Opdateret 11/10/2022 kl. 14:43
- Artiklen opdateres
- For abonnenter
Venstre lægger luft til egne svar om tørklæde i hjemmeplejen
På et pressemøde om frihed svarede Venstres formand »ja«, da han blev spurgt, om partiet er enig i et kontroversielt DF-forslag om tørklæder i hjemmeplejen. Nu er meldingen en anden.
Venstre formand Jakob Ellemann-Jensen lægger nu luft til sine egne udtalelser om et omstridt forlag om hovedtørklæde i hjemmeplejen.
På et pressemøde tirsdag, der bl.a. handlede om mere frit valg i ældreplejen, blev Ellemann-Jensen af Ekstra Bladet spurgt, om han støtter et forslag fra Dansk Folkeparti, der vil give ældre borgere ret til at afvise hjemmehjælpere, der bærer muslimsk hovedtørklæde.
Skal det her frit valg også forstås sådan, at man har lov til at afvise folk med muslimsk hovedtørklæde?
»Jeg er sådan set mere fokuseret på den ældres tryghed – på borgerens velfærd – end på sagligheden i argumentation,« svarede Ellemann først.
»Er det et ja eller et nej?,« lød det opfølgende spørgsmål fra journalisten.
»Det er jo et ja,« sagde Ellemann.
Men kort efter, at Jyllands-Posten havde publiceret en artikel med overskriften »Venstre vil give ældre lov til at afvise hjemmehjælpere med tørklæde«, blev avisen kontaktet af partiet med en ny melding.
I et skriftligt svar forholder V-formanden sig ikke direkte til DF-forslaget, men han betoner, at Venstres politik handler om at sikre, at borgerne kan vælge en anden leverandør til hjemmehjælp, hvis de er utilfredse.
»Jeg er optaget af, at borgerne frit kan vælge hjemmehjælp, og at de kan vælge en anden leverandør, hvis de er utilfredse med servicen. Det handler ikke om religion eller alt muligt andet. Det handler om, at vi skal have skabt en bedre ældrepleje, hvor det er den ældre medborger, som er i centrum og ikke systemet. I dag er der alt for få muligheder for at vælge noget andet end det, som det offentlige tilbyder,« udtaler Jakob Ellemann-Jensen.
Til DR tirsdag eftermiddag lød der også nye toner fra Ellemann-Jensen.
»Det handler om, at du skal kunne måle din leverandør på den service, du bliver udsat for«, siger han.
Betyder det - ja eller nej - at man så også må sige nej til for eksempel en muslimsk SOSU-assistent?
»Det er jo ikke sagligt at blande religion ind i det og sige: ”af religiøse hensyn, så vil jeg have det sådan og sådan”. Det er sagligt at sige, om man er tilfreds eller ikke tilfreds med en service,« siger Ellemann til DR og fortsætter:
»Det her er målrettet service. Det er målrettet den kvalitet, som borgerne oplever. Det er ikke målrettet usaglige hensyn som religion eller andet.«