• Artiklen opdateres

Regeringens 2030-plan: Der er råd til »basispakken«, siger Wammen

Regeringens 2030-plan afsætter fem mia. kr. til velfærd i 2030.

Artiklens øverste billede
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede fredag regeringens længe ventede 2030-plan. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der er råd til velfærdssamfundets »basispakke«, men så heller ikke meget mere.

Sådan lyder det fra finansminister Nicolai Wammen, som fredag præsenterer regeringens længe ventede 2030-plan for dansk økonomi.

Planen udstikker Socialdemokratiets bedste bud på rammen for de næste syv års økonomiske politik her til lands.

Samtidig er planen formentlig det sidste store skud i bøssen fra regeringen, inden statsminister Mette Frederiksen forventes at udskrive valg i næste uge – enten af egen drift eller pga. af et mistillidsvotum fra De Radikale.

2030-planen er altså potentielt Socialdemokratiets valgoplæg.

Og hvad indeholder den så?

Det helt korte svar fra regeringen er: Tryghed, velfærd og sikkerhed.

Der afsættes således 2,5 mia. kr. til »mere tryghed i hverdagen« de kommende år.

Derudover skal fem mia. kr. gå til at fremtidssikre velfærden, herunder sundhedsvæsnet. Regeringen har dog ikke øremærket penge til at give offentligt ansatte mere i løn, sådan som statsminister Mette Frederiksen ellers har åbnet for for nylig.

Store udfordringer

Nicolai Wammen taler med alvor i stemmen. Overordnet er dansk økonomi stærk, men alligevel er der ikke voldsomt mange penge at tage af de kommende år. Inflation og energikrise presser kassen.

»Vi ser ind i nogle meget, meget store udfordringer. Det er ikke nogen nem vej frem til 2030. Men det er en vej, vi fælles kan betræde, hvis vi gør det klogt og ansvarligt,« siger han.

»Den gode nyhed er, at vi har råd til det, man kan kalde basispakken,« tilføjer han på pressemødet.

Det samlede økonomiske råderum frem mod 2030 udgør 48 mia. kr.. Det er mange penge, men hovedparten er allerede bundet op på lovede opgaver:

Dels til at lade pengene følge med velfærdssamfundets stigende udgifter til flere børn og ældre, der kræver pasning og pleje.

Dels til de mange ekstra milliarder, som et politisk flertal har lovet at bruge på Danmarks forsvar.

Det efterlader et ”ledigt” råderum på 15 mia. kr. i 2030, som politikerne kan bruge.

Heraf øremærker regeringen 2,5 mia. kr. til et ”grønt råderum” dedikeret til den grønne omstilling.

Tilbage er altså 12,5 milliarder kroner. Igen – det lyder af mange penge, men spredt ud over syv år er det ikke prangende, påpeger finansministeren.

Mål om fordobling

Derfor håber Wammen at kunne gøre råderums-sækken dobbelt så stor. Regeringen fastsætter »et mål« om at finde 15 mia. kr. ekstra til råderummet, som blandt andet skal investeres i velfærd, klima og sikkerhed.

2030-planen anviser ikke præcist, hvordan det skal ske. Men et af værktøjerne er, at flere danskere skal i arbejde, lyder det.

Regeringen mener således, det er muligt at øge beskæftigelsen med ca. 40.000 personer.

»Vi kan se et potentiale,« siger Wammen.

Han understreger, at det bliver nødvendigt at prioritere skarpt de kommende år.

Den nye plan for dansk økonomi skal blandt andet skabe plads til, at Danmark kan leve op til de store milliardinvesteringer i forsvar og sikkerhed, som vi har lovet Nato – og som politikerne nu vil leve op til, efter Ruslands invasion af Ukraine.

Samlet skal forsvarsbudgetterne øges med 18 mia. kr. om året inden udgangen af 2033.

Det efterlader få penge til at gøre alt muligt andet. For eksempel hjælpe klimaet.

Regeringen lægger ikke op til at hæve skatterne.

5.000 flere offentligt ansatte

Med 2030-planen lægger regeringen op til at lade det offentlige forbrug stige med 0,8 procent om året i perioden 2024-2030.

Rundt regnet vil det betyde, at der kan ansættes 5.000 flere i den offentlige sektor.

Til sammenligning steg antallet af ansatte på landets sygehuse med mere end 10.000 fuldtidsstillinger fra 2019 til 2022, viser tal fa Sundhedsdatastyrelsen. Det drejer sig blandt andet om læger, sosu-assistenter og fysioterapeuter.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.