Danmark og Østersølande forpligter sig til gigantisk vindmølleplan

Hvad skal ind? Hav og vind. Ruslands krig i Ukraine får Østersølande til at skrue kraftigt op for planerne om havvind. Det kommer til at kunne mærkes på Bornholm.

Artiklens øverste billede
På Marienborg-topmødet deltog EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, Finlands statsminister, Sanna Marin, og flere andre stats- og regeringsledere fra Østersøregionen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark og syv andre EU-lande rundt om Østersøen er enige om at syvdoble udnyttelsen af havvind frem mod 2030.

Det er den ambitiøse målsætning i den såkaldte Marienborg-erklæring, som statsminister Mette Frederiksen tirsdag præsenterede efter et topmøde med en række stats- og regeringschefer fra Østersøregionen samt repræsentanter for Tyskland og Sverige.

Landene forpligtet sig dermed til i fællesskab at udbygge kapaciteten for havvind i Østersøen fra de nuværende knap tre gigawatt til lige knap 20 gigawatt i 2030. Det er mere end hele EU’s nuværende kapacitet for havvind, fremhævede Mette Frederiksen.

Putins forsøg på at afpresse os med fossile brændstoffer slår fejl.

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen

»Vi Østersølande er frontlinjen i EU’s energisikkerhed, og vi deler et enormt potentiale for havvind,« sagde hun.

Ud over at bekæmpe klimakrisen skal den grønne strøm fra møllerne på sigt være med til at gøre Østersø-regionen fri af russisk energi, som er blevet en øm tå for EU, siden præsident Putins invasion af Ukraine.

»Så længe vi er afhængige af fossile brændstoffer, er vi sårbare,« understregede Mette Frederiksen.

Foruden Danmark er Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Finland medunderskrivere af erklæringen.

Særligt Polen er interessant, fordi landet i dag er storforbruger af kul og endnu ikke har nogen havvindmøller. Polen har dog planer om at udnytte vindkraften.

Premierminister Mateusz Morawiecki beskrev på pressemødet den grønne omstilling som en at de »mest kritiske opgaver for os alle«. Samtidig understregede han nødvendigheden af, at EU-landene gør sig uafhængig af Ruslands gas.

»Den sande pris for billig energi er Ukraines blod,« sagde han med henvisning til krigen i Ukraine.

Siden invasionen begyndte den 24. februar, har Rusland skruet kraftigt op for prisen på gas og samtidig skåret ned for leverancerne gennem Nord Stream-ledningen.

Men ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blæser »forandringens vinde« nu over Europa:

»Putins forsøg på at afpresse os med fossile brændstoffer slår fejl. Vi accelererer den grønne omstilling og bliver fri for afhængigheden af russiske fossile brændsler,« sagde hun på Marienborg.

Store planer for Bornholm

Danmark er allerede i fuld gang med at udbygge vindenergien i Østersøen. Så sent som mandag besluttede et bredt flertal i Folketinget, at de kommende vindmølleparker ved Bornholm skal have en kapacitet på tre gigawatt i stedet for de to gigawatt, som var udgangspunktet.

Det vil mere end fordoble Danmarks nuværende mængde havvind, når møllerne snurrer, men ambitionen er samlet en femdobling i 2030.

Samtidig er der indgået aftale med tyskerne om at trække et 470 km langt kabel fra Bornholm til Tyskland, der kan transportere strøm sydpå, når der er brug for det.

Ifølge klimaminister Dan Jørgensen vil planerne gøre Bornholm til et »grønt kraftcenter« og skabe yderligere vækst og beskæftigelse.

Planen er, at Energiø Bornholm, som projektet hedder, skal være færdigbygget i 2030. De gigantiske havvindmøller skal rejses mellem 15 og 45 km sydvest for klippeøen.

Østersø-aftalen lægger sig i kølvandet på den såkaldte Esbjerg-erklæring fra maj, hvor en række EU-regeringschefer mødtes og gav hinanden hånden på at tidoble kapaciteten for havvind i Nordsøen frem mod 2050 – et andet megaprojekt, som indebærer opførslen af op mod 10.000 havvindmøller.

I dén aftale deltog Danmark, Tyskland, Holland og Belgien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.