Mette Frederiksen: »Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær«

Statsministeren afviser nej-partiernes bekymring og anbefaler helhjertet et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Artiklens øverste billede
Folketingets afslutningsdebat blev som altid indledt med en tale af statsministeren. Hun udstedte nærmest en garanti for, at der ikke kommer en EU-hær. Foto: Jens Dresling

»Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær.«

Statsminister Mette Frederiksen kom nærmest med en garanti til danskerne, da hun mandag slog et slag for ja-kampagnens sag fra Folketingets talerstol.

Dagen lang bølger den traditionsrige og lange afslutningsdebat, som afrunder det officielle folketingsår, frem og tilbage i salen. Det er den sidste afslutningsdebat, inden folketingsvalget skal afholdes om senest et år.

Og om kun ni dage skal danskerne til folkeafstemning for at stemme ja eller nej til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Netop spørgsmålet om forsvarsforbeholdet fyldte derfor en del i Mette Frederiksens tale.

Ifølge hende handler afstemningen ene og alene om forsvarsforbeholdet. Hun afviser dermed nej-partiernes bekymring for, at EU på sigt vil oprette en egentlig EU-hær, som står under EU’s kommando frem for Danmarks.

Det »må og skal« stadig kun være Folketinget, der kan beslutte at sende danske soldater i krig eller ud på farlige missioner, fastholdt hun.

I dag kan Danmark deltage i Nato- eller FN-missioner, men forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at deltage i militære EU-missioner. Det ønsker regeringen at lave om på:

»Hvis vi siger ja til samarbejdet i Europa, vil vi også kunne gøre det i regi af EU – og derved lade dansk forsvar indgå i et samarbejde med andre EU-lande på eksempelvis Balkan, hvor en mulig ny konflikt kan opstå,« sagde Mette Frederiksen.

»Men det vil fortsat være os her i Danmark, der suverænt bestemmer, om danske soldater skal udsendes eller ej,« sagde hun og slog så fast:

»Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær.«

Intensiveret samarbejde

Selv om der ikke findes en egentlig EU-hær, så har EU de seneste år intensiveret samarbejdet på forsvarsområdet. Blandt andet har EU-landene aftalt at oprette en udrykningsstyrke, der skal tælle 5.000 soldater i 2025. Styrken skal hurtigt kunne sendes ud for at håndtere pludseligt opståede kriser.

EU-landene sender også soldater på militære missioner. Dem er der aktuelt syv af. Det er hvert medlemsland, der selv bestemmer, om de vil bidrage med soldater.

Siden 2007 har EU desuden haft såkaldte kampgrupper på ca. 1.500 mand, hvor medlemslande skiftes til at stille med soldater. Kampgrupperne er dog aldrig blevet udsendt.

Danmark står uden for disse samarbejder pga. forsvarsforbeholdet.

Ifølge Mette Frederiksen er det problematisk, at Danmark er det eneste land i EU, der har et sådant forbehold.

»Når vi er det eneste land, der har et forbehold, så betyder det også, at vi ikke engang har muligheden for at bidrage på forsvarsområdet. Selv når vi ønsker det. Selv når det entydigt er i Danmarks interesse. Det mener jeg faktisk ikke, at vi er tjent med.«

»Derfor stemmer jeg ja den 1. juni. Det gør jeg med hjertet,« sagde hun.

Glidebaner og grundloven - forstå argumenterne

Et af nej-fløjens gennemgående argumenter mod at afskaffe forsvarsforbeholdet er, at det vil åbne for en glidebane mod mere EU-samarbejde, som danskerne aldrig får lov til at forholde sig til. Ja-siden og flere jurister afviser den frygt og henviser til, at grundloven er vælgernes ultimative forsikringspolice. Samtidig har ja-partierne lovet en ny afstemning, hvis samarbejdet ændrer karakter. Forstå debatten her.

1. Sådan er det i dag

EU's forsvarssamarbejde er et mellemstatsligt samarbejde. Det betyder, at det er frivilligt, hvad hvert land vil deltage i. Alle beslutninger og militære missioner vedtages med enstemmighed. Hvert land har vetoret. Selv når alle er enige om en mission, er det frivilligt, om et land vil bidrage med soldater eller udstyr.

2. Det siger fløjene

Nej-fløjen

I følge nej-partierne vil EU's forsvarssamarbejde med tiden udvikle sig til et blive overstatsligt, og vetoretten kan forsvinde, så beslutninger tages med kvalificeret flertal. De frygter, at Danmark med tiden vil miste suverænitet og blive underlagt andre landes og EU-Kommissionens vilje.

Ja-fløjen

Ifølge ja-partierne er der ingen tegn på, at forsvarssamarbejdet vil udvikle sig hen imod et overstatsligt samarbejde. De fremhæver, at det vil kræve en ændring af EU-traktaten. Og hvis det alligevel skulle ske, så peger ja-partierne på, at grundloven har en demokratisk procedure for det. Dertil har ja-partierne lovet en ny folkeafstemning, hvis samarbejdet ændrer sig mærkbart.

3. Sådan ændres traktaten

Hvis forsvarssamarbejdet bevæger sig ned ad den overstatslige bane, eller hvis landenes vetoret skal fjernes, kræver det en ændring af EU-traktaten. Det kræver, at alle EU's 27 medlemslande bliver enige. Bagefter skal traktatændringen godkendes i alle landes parlamenter.

§20

4. Sådan er grundlovsproceduren

Hvis forsvarssamarbejdet udvikler sig på den måde, skal der i Danmark igangsættes en såkaldt grundlovsprocedure. Først skal Justitsministeriet på baggrund af grundlovens paragraf 20 vurdere, om ændringen af forsvarssamarbejdet indebærer afgivelse af dansk suverænitet.

Justitsministeriet vurderer, om Danmark afgiver suverænitet

Nej

Hvis der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, kan Folketinget vedtage ændringen med almindeligt flertal blandt partierne. Folketinget kan også vælge at udskrive en vejledende folkeafstemning, men er ikke forpligtet til det.

Ja

Hvis der er tale om suverænitetsafgivelse, kræver det et flertal i Folketinget på 5/6 (150 mandater) at vedtage det.

Hvis der ikke er 5/6 flertal i Folketinget, skal spørgsmålet til folkeafstemning!

Ja-sidens løfte om folkeafstemning

Uanset hvad juraen tilsiger, har ja-partierne lovet en ny folkeafstemning, hvis Danmark skal acceptere traktatændringer, hvor vetoretten fjernes, eller der oprettes en EU-hær. Løftet er skrevet ind i lovbemærkningerne om forsvarsforbeholdets afskaffelse.

Tekst: Michael Hjøllund, Jesper Kongstad | Grafik: LO, RK, BR

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.