To ministre får næser i Lynetteholm-sagen efter strid om klam slam i Køge Bugt

Regeringen har fået et muligt alternativ til at dumpe slam fra Lynetteholm-projektet i Køge Bugt. Selv om flere partier er positive, så slap to ministre ikke for kritik.

Artiklens øverste billede
Siden januar er flere hundredetusinde tons slam fra byggeriet af Lynetteholm blevet dumpet i Køge Bugt. Det er nu indstillet, og en alternativ metode kan være på vej. Foto: Jan Henningsen

Sagen om et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, den kunstige halvø Lynetteholm i København, udløser nu formel kritik af to ministre.

Miljøminister Lea Wermelin og den ellers relativt nytiltrådte transportminister, Trine Bramsen, modtager hver en såkaldt næse for regeringens håndtering af en række problemer i forbindelse med det gigantiske byggeri.

Blandt andet mener kritikerne, at Folketinget ikke har fået tilstrækkeligt fyldestgørende oplysninger og – i Lea Wermelins tilfælde – at hun ikke har taget nok hensyn til de miljømæssige bekymringer ved projektet.

Det er støttepartierne SF og De Radikale samt Frie Grønne og blå blok minus Liberal Alliance, der står bag kritikken.

»Vi mener, at processen omkring Lynetteholmen er dybt utilfredsstillende,« sagde SF’s transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, torsdag. Hun klandrede også ministrene for at forsøge at skubbe ansvaret for problemerne i sagen fra sig.

»Så må vi tage den ene og tæve den anden med. Så får de en næse begge to,« sagde hun.

Alternativ til dumpning

Helt fra sin begyndelse i 2018 har Lynetteholm-projektet været under kritik. Særligt pga. dumpningen af flere hundredetusinde tons opgravet mudderslam fra Øresunds bund i Køge Bugt. En metode, der på fagsprog kaldes klapning.

Mudderet er lettere forurenet med bl.a tungmetaller og skal fjernes fra havbunden for at give et stabilt underlag at bygge den nye bydel på.

Efter at have lyttet til kritikken standsede Trine Bramsen i marts dumpningen midlertidigt, mens alternative metoder blev undersøgt.

Lynetteholm skal være med til at afhjælpe boligmangel i København og stormflodssikre byen. Hver fjerde nye bolig på halvøen skal være en almen bolig. Illustration: Transportministeriet

Torsdag præsenterede hun sammen med projektets bygherre, By og Havn, forligspartierne for en mulig løsning: Ifølge Anne Valentina Berthelsen (SF) handler det om at indbygge slammet i selve Lynetteholm-halvøens første del.

Ændringen forventes at ville forsinke byggestarten på halvøens anden og største del med omkring et år og vil formentlig også gøre regningen omkring 180 mio. kr. større.

Flere partier er dog positivt indstillede over for at se nærmere på forslaget.

»Det er positivt, at man finder på noget andet end at dumpe slammet i Køge Bugt,« lød det fra SF.

Det svenske brev

Et andet kritikpunkt i sagen er, at regeringen ikke videresendte et brev fra den svenske miljøminister fra juni sidste år til Folketinget. I brevet udtrykte den svenske regering kritik af dumpningen i Køge Bugt.

Dengang hed Danmarks transportminister Benny Engelbrecht, men alligevel er det hans efterfølger Trine Bramsen, der måtte tage imod næsen.

Som miljøordfører Jacob Jensen (V) udtrykte det:

»Vi kan jo ikke rette kritik af en minister, som er gået af. Derfor retter vi kritik mod transportministeren som institution.«

Det er dog langt fra alle partier, der bakker op om kritikken. Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, kaldte det »topmålet af hykleri«, at en stribe partier, som alle støtter byggeriet af Lynetteholm, nu langer ud efter regeringen.

»De har forpasset enhver chance for at sætte byggeriet på pause, som Enhedslisten foreslog i januar,« sagde han.

40 år gammel rapport

Lynetteholm-projektet har også været i stormvejr, fordi DR har afdækket, at en 40 år gammel amerikansk forskningsartikel indgår i vurderingen af miljøkonsekvenserne ved dumpningen. Flere eksperter har sat spørgsmålstegn ved vurderingens troværdighed.

Trafikstyrelsen har dog oplyst, at den gamle forskningsartikel ikke udgør det »primære« grundlag for rapporten, som ifølge styrelsen bygger på et langt mere omfattende kildemateriale.

Reglerne kræver, at kildematerialet skal være »tidssvarende og retvisende«, men det udelukker ifølge miljøminister Lea Wermelin ikke, at man også kan bruge ældre forskning.

Det er Rambøll, der står bag miljørapporten, og ifølge Trine Bramsen står konsulentvirksomheden stadig på mål for arbejdet.

Lynetteholm skal efter planen først være helt færdigbygget omkring år 2070. Halvøen skal huse 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser og skal samtidig fungere som stormflodssikring af hovedstaden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.