Støtteparti om grøn skattereform: »Vi kan ikke blive ved med kun at tage babysteps«

Støttepartierne mener, at regeringens udspil til en grøn skattereform er et positivt udgangspunkt, men slet ikke ambitiøst nok. De peger især på tre ting, de vil have ændret.

Artiklens øverste billede
Onsdag var der pressemøde i Skatteministeriet om regeringens grønne skattereform. Erhvervsminister Simon Kollerup (S), Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Skatteminister Jeppe Bruus (S). Foto: Jens Dresling/Ritzau/Scanpix

Det er sparsomme klapsalver, der kan høres fra støttepartiernes lejr, efter regeringen onsdag fremlagde dens udspil til en grøn skattereform.

»Det er et godt udgangspunkt for en model for CO2-afgifter, som regeringen har præsenteret. Men det er simpelthen ikke nok til at sikre en reel grøn omstilling. 7 mia. kroner frem mod 2030 kommer ikke til at flytte noget tilstrækkeligt. Der skal meget mere til,« siger Radikale Venstres politiske leder Sofie Carsten Nielsen om regeringens grønne skattereform, i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Hun mener, der skal mindste tre gange så mange penge til at nå en grøn omstilling og konstaterer, at partiet går til forhandlingsbordet med markant større ambitioner.

»Vores mål er den størst mulige CO2-reduktion i Danmark og i et globalt perspektiv. Regeringen har siddet i mere end 1000 dage. Vi kan ikke blive ved med kun at tage babysteps. Snart er det for sent. Det er centralt for Radikale Venstre, at vi ikke ender på en skattemodel og et afgiftsniveau, der ender med at skubbe CO2-udledningerne og arbejdspladser ud af Danmark. CO2 stopper ikke ved landegrænserne, og det er derfor vigtigt, at der i skattereformen også er kompensation for afgifterne til virksomhederne, som omstiller sig,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Landbruget skal med

Hos SF siger klimaordfører Signe Munk, at det er positivt, at regeringen nu kommer med et bud på en CO2- afgift for erhvervene i et skriftligt svar til Jyllands-Posten

»Den Grønne Skattereform skal sætte tempo på den grønne omstilling, fordi det nu skal blive endnu dyrere at forurene, og der skal være en sikkerhed for, at CO2-reduktionerne rent faktisk leveres,« siger Signe Munk.

SF vil dog også tilføje en klimaforsikring, der forpligter partierne bag en kommende grøn skattereform på en stigning af CO2-afgiften, hvis afgiften ikke ser ud til at sikre reduktioner på 3,7 mio. ton CO2 i 2030 i erhvervene, eller at der mangler CO2-reduktioner for at nå 70 pct.-målet. Derudover vil partiet have, at landbrugssektoren også skal omfattes af reformen.

»Det vigtigste med den her afgift er, at den leverer i forhold til klimaet. Så hvis det ikke er tilfældet, må CO2-afgiften hæves yderligere. Derudover skal vi have en så ensartet CO2-afgift som muligt, og alle sektorer skal over tid omfattes og betale mere for deres klimagasudledning. Og her har vi brug for, at særligt landbruget også leverer på klimafronten,« siger Signe Munk.

Til sidst vil partiet stille krav til den grønne fond, som skal finansieres af de 7 mia. kroner, som staten indhenter i afgifter. Her vil SF stille en række betingelser op om konkrete klimatiltag såsom omlægning fra kul og olie til gas, elektrificering og energibesparelser, hvis virksomheder skal have tilskud.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.