Ny aftale giver større varmecheck til flere husstande

En større skattefri varmecheck til flere danske husstande. Men ikke hurtigere.

Det er essensen af en ny politisk aftale om yderligere hjælp til borgere, der er særligt hårdt ramt af de voldsomme prisstigninger på varme på flere tusinde kroner.

»Vi har valgt at lave en løsning, som betyder, at man får en check, man kan mærke, og som hjælper den gruppe, der er hårdest ramt,« sagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ved præsentationen onsdag formiddag.

Aftalen er en opdatering af den målrettede varmecheck, som et politisk flertal blev enig om i februar.

Her er ændringerne:

Checken hæves fra de oprindelige 3.750 kr. til 6.000 kr.

Desuden udvides målgruppen til at omfatte husstande, der havde en samlet årsindkomst under 650.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag i 2020. Før gik beløbsgrænsen ved 550.000 kr.

Forventningen er, at i omegnen af 419.000 danske husstande vil få gavn af checken, men det præcise tal kendes først senere.

Træls ventetid

Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.

Det er dog ikke lykkedes at finde en teknisk løsning på et af hovedkritikpunkterne fra den oprindelige aftale – nemlig at der går flere måneder, før pengene bliver udbetalt.

Den automatiske udbetaling af engangsbeløbet ventes stadig først at kunne ske i august og september.

Det er godt og grundigt træls, erkender SF’s klimaordfører, Signe Munk.

»Jeg er så træt af og synes det er så træls – for at sige det på godt jysk – at vi ikke kan få den her målrettede varmecheck ud noget før. Det er det ærlige svar. Men det skal ikke stå i vejen for, at vi øger den økonomiske håndsrækning,« siger hun.

Regning næsten fordoblet

Aftalen tilfører yderligere én milliard kr. til varmechecken ud over den milliard kroner, som allerede var aftalt. Checken er særligt målrettet husstande, der fyrer med naturgas eller benytter fjernvarme med en høj andel gas.

Også husstande med elradiatorer eller varmepumper som primær varmekilde, der også oplever de markante prisstigninger, er omfattet.

Ifølge Dan Jørgensen har Ruslands invasion af Ukraine blot understreget behovet for at imødegå de stigende priser.

»Det giver en begrundet formodning om, at det her desværre er en situation, som vil strække sig over længere tid,« siger han.

Ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark er udgiften til gasvarme for en gennemsnitlig husholdning i Danmark næsten fordoblet på et år. Fra cirka 5.500 kr. i 1. kvartal af 2021 til ca. 10.000 kr. i 1. kvartal i år.

Og allerede før dagens aftale var præsenteret, var Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, ude med kritik. Varmechecken er stadig for lille, den kommer for sent, og aftalen er ikke grøn nok, lød det.

»Man hælder flere penge ned i en i forvejen elendig aftale, der hjælper for få danskere. Men der er heller ikke noget grønt sigte i aftalen, når man støtter husstande, der er opvarmet med gas eller fjernvarme baseret på gas,« sagde hun til Ritzau.

Venstre havde hellere set, at man lempede elafgiften.

Enhedslistens klimaordfører, Søren Egge Rasmussen, erkender, at aftalen ikke gør meget for den grønne omstilling, men det er heller ikke formålet, siger han.

»Det her er ikke en grøn aftale. Det er en social aftale,« siger ordføreren.

Regeringen og aftalepartiernes mål på længere sigt er, at flere danskere helt dropper gasfyrene. En snuptagsløsning ligger dog ikke lige for.

Problemet er, at det tager tid at omlægge fra gasforsyning til grønnere alternativer som fjernvarme eller varmepumper. Både fordi der skal graves rør, og fordi elnettet skal opgraderes for at kunne være med, har professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen tidligere forklaret.

Signe Munk (SF) understreger, at den langsigtede løsning er en omfattende grøn omstilling. Men varmechecken skal ses som en »økonomisk håndsrækning« til de husstande, som er mest klemt her og nu.

»Uanset hvor meget vi presser på, så er der bare nogle danskere, som ikke får en varmepumpe i morgen. Og dem mener vi, at vi skal give en økonomisk håndsrækning,« siger hun.

Med aftalen afsættes der også ekstra 100 mio. kr. til en kommunepulje, så for eksempel pensionister eller kontanthjælpsmodtagere kan få særlig hjælp til at sikre varme i radiatorerne.

Finansieringen til at udvide varmechecken skaffes ved at lempe finanspolitikken i 2022.

Den opdaterede aftale skal nu behandles i Folketinget, før den kan træde i kraft.