Regeringen møder borgerlig modstand med forslag om tobaksforbud

Venstre vil foreslå regeringen at sætte afgifter på cigaretter yderligere op i stedet for at indføre forbud.

Det ser umiddelbart svært ud for regeringen at få politisk opbakning til sit forslag om at indføre et forbud mod, at børn født i 2010 og efter kan købe tobak- og nikotinprodukter.

De borgerlige partier på Christiansborg er i hvert fald afvisende over for, at det kan blive midlet, der skal sørge for, at børn og unge ikke begynder at ryge.

- De her børn bliver jo voksne, og når de når en bestemt alder, så finder de ud af, at de ikke kan købe tobak, hvorimod dem, der er født året inden, de kan stadig blive ved med at ryge, siger De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Det synes vi simpelt hen er en voldsom indgriben i folks levevis, tilføjer han.

Han pointerer samtidig, at han deler regeringens ambition om, at børn og unge ikke skal begynde at ryge.

Forslaget er en del af regeringens udspil til en kommende sundhedsreform, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag eftermiddag har præsenteret.

Med sundhedsreformen vil regeringen forebygge, at kommende generationer begynder at ryge. Og for at nå det mål erklærer regeringen sig altså villig til at tage markante midler i brug.

Hos Venstre mener sundhedsordfører, Martin Geertsen, ligesom Konservative ikke, at et forbud mod salg er den rigtige vej at gå.

- Vi kommer ikke til at støtte et forbud mod salg til mennesker, der er født efter 2010, siger han.

- Det vil efterlade os i den paradoksale situation, at en myndig borger på 28 år gerne må købe en pakke cigaretter, mens en myndig borger på 27 år ikke må.

Venstre vil i stedet foreslå regeringen at hæve afgifterne, så prisen på en pakke cigaretter eksempelvis bliver sat yderligere op med 20-30 kroner.

Det er allerede blevet dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. januar er afgiften på en pakke cigaretter steget, så gennemsnitsprisen for en pakke nu er 60 kr.

På dagens pressemøde sagde Magnus Heunicke, at regeringen ikke ønsker at hæve afgifterne yderligere.

Hvis priserne stiger endnu mere, vil rygere blot købe cigaretter i grænsehandlen, lød argumentet.

Heller ikke regeringens støtteparti De Radikale, synes særlig godt om idéen med et forbud for særlige generationer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.