Danmark og USA forhandler om aftale, der kan betyde amerikanske tropper på dansk jord

Regeringen er klar til at gøre op med mere end 70 års dansk udenrigspolitik om ikke at lade fremmede magter udstationere tropper på dansk jord i fredstid. Nyt samarbejde med USA, skal bane vejen for øget amerikansk tilstedeværelse i Danmark og Europa.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Morten Bødskov holder pressemøde om samarbejdet med USA. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

USA og Danmark ønsker at styrke forsvarssamarbejdet og indleder nu »konkrete forhandlinger« om en ny forsvarssamarbejdsaftale mellem de to lande – uden om Nato.

Aftalen kan betyde, at amerikanske soldater og militærudstyr udstationeres på dansk jord.

Det meddeler statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet torsdag eftermiddag.

»Med et tættere dansk-amerikanske samarbejde, vil USA få endnu bedre muligheder for at være til stede her i Europa. Samtidig vil det bidrage til, at sikre det amerikanske engagement i Europa - et engagement, der er aldeles afgørende også for danskernes sikkerhed,« siger Mette Frederiksen.

»Det kan omfatte amerikanske soldater på dansk jord. Amerikansk personel i det hele taget, militært materiel og udstyr. Både i kortere og længere tid,« tilføjer hun.

Ingen forbindelse til Ukraine-krise

Statsministeren understreger, at de indledende drøftelser med den amerikanske Biden-administration har været undervejs i ca. et år, og at forhandlingerne om det nye samarbejde derfor ikke har direkte sammenhæng med den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine.

Ruslands fremfærd på den internationale scene er dog en medvirkende årsag til, at Danmark ønsker at stå endnu tættere på USA i fremtiden.

Folketingets partier blev orienteret om planerne på et ekstraordinært møde i Udenrigspolitisk Nævn få timer før pressemødet torsdag.

Sidste år indgik USA og Norge en aftale, der gav amerikanerne mulighed for at benytte norske militærbaser, ligesom amerikanerne kan medbringe deres eget udstyr, uden at Norge behøver at have indsigt i, præcis hvad det er.

Aftalen gav altså USA vide rammer for at operere militær i Norge. Også De Baltiske Lande har lignende aftaler med USA.

Et nybrud i dansk udenrigspolitik

Planerne kan ses som et brud med mere end 70 års dansk udenrigspolitik om ikke at tillade fremmede militærmagters udstationering på dansk territorium i fredstid – Thulebasen som den grønlandske undtagelse.

Både Mette Frederiksen og forsvarsminister Morten Bødskov beskriver da også forhandlingerne med USA som et »nybrud.«

På pressemødet siger han, at der ikke er lagt op til, at USA skal have særlige baser i Danmark. Regeringen er dog åben for, at amerikansk personel eller materiel kan placeres i landet. Det kan for eksempel være i forbindelse med øvelser eller i form af tættere samarbejde på det »maritime eller luftmilitære område,« siger Bødskov.

De nærmere detaljer er endnu ikke fastlagt og afhænger af de kommende forhandlinger.

Nej til atomvåben

Ifølge forsvarsministeren er der »juridiske spørgsmål«, som først skal afklares. For eksempel skal grundloven respekteres, understreger han.

Bødskov afviser samtidig, at amerikanerne kan opstille atomvåben på dansk grund:

»Hvis amerikanerne kommer og siger, at de gerne vil have atomvåben i Danmark, så er svaret nej,« fastslår han.

Det samme gælder, hvis atombevæbnede, amerikanske krigsskibe måtte ønske at anløbe danske havne, tilføjer statsministeren.

»Den danske regering ønsker ikke atomvåben på danske jord,« siger hun.

Forhandlingerne om den nye aftale vedrører Danmark – ikke Grønland og Færøerne, tilføjer Mette Frederiksen.

I sidste uge præsenterede regeringen Danmarks nye udenrigspolitiske strategi, hvor netop et tættere forsvarssamarbejde og en mere »tidssvarende arbejdsdeling« med USA stod centralt.

USA blev beskrevet som en »enestående og afgørende partner for Danmark«. Og sammen med Nato udgør et stærkt bånd til USA selve »garanten for Danmarks og Europas sikkerhed«, hed det.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.