Se alle spørgsmål og svar: Hvad vil formandskandidaterne med Dansk Folkeparti?

Skal Arne-pensionen bestå? Skal velfærdsloven vedtages? Skal klimamålet holdes? Og hvem skal være statsminister? Jyllands-Posten har stillet de 10 samme spørgsmål til alle formandskandidaterne for at finde ud af, hvad de vil med partiet.

Artiklens øverste billede

Hvad vil kandidaterne til formandsposten egentlig med Dansk Folkeparti?

Det har Jyllands-Posten sat sig for at undersøge ved at sende 10 spørgsmål til alle kandidaterne.

Det er spørgsmål, hvor partiet har stor parlamentarisk indflydelse – f.eks. den tidlige folkepension eller velfærdsloven, hvor DF har de afgørende mandater. Spørgsmål, som har været bragt op i formandsvalgkampen indtil nu – f.eks. topskattelettelser og våbentilladelser. Spørgsmål, som står højt på vælgernes dagsorden – f.eks. klima. Eller spørgsmål, som tidligere har delt partiet – f.eks. omskæring af drenge.

Kampvalget afgøres søndag den 23. januar i en afstemning i Herning Kongrescenter, hvor folkepartisterne kan vælge mellem den nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, eks-udlændingeordfører Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, byrådsmedlem i Roskilde og tidligere folketingsmedlem.

Vi har bedt kandidaterne svare ja eller nej og givet dem mulighed for komme med uddybende bemærkninger. I mange tilfælde afviste kandidaterne at svare ja eller nej, fordi svarene ifølge dem er for komplekse til det.

Udvalgte spørgsmål og svar bringes i avisen. Her kan du læse dem i deres helhed.

1. Støtter du målsætningen om at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030?

Morten Messerschmidt: »Klima- og energipolitikken er for vigtig til at overlade til venstrefløjen. Derfor er det godt, at DF er med i klimaaftalen – også selvom man efter corona, der har været hård ved erhvervslivet, bør overveje, at sænke målet til 65 pct. Det vil både fastholde Danmark som et af verdens mest ambitiøse lande, men også sikre, at vi ikke mister arbejdspladser og at konkurrenceevnen ikke lider skade.«

Martin Henriksen: »DF skal stå ved de aftaler, som vi har indgået. Det er mit udgangspunkt. Men det kan blive aktuelt at sætte procentsatsen lavere, såfremt målsætningen eksempelvis ender med at skade Danmarks konkurrenceevne og dermed gå ud over danske arbejdspladser. Det betyder så i øvrigt ikke, at jeg ikke går op i, at naturen, dyrene og miljøet har det godt. Det er et spørgsmål om at finde den rette balancegang.«

Merete Dea Larsen: »Ja.«

2. Bakker et Dansk Folkeparti med dig i spidsen fortsat op om den såkaldte Arne-pension?

Morten Messerschmidt: »Det er ekstremt vigtigt med et arbejdsmarked, der også giver mulighed for, at folk med et langt og hårdt arbejdsliv bag sig, kan trække sig tilbage i tid til også at nyde deres otium. Min egen far er struktør og har gennem hele livet haft forskellige fysisk hårde job. Derfor er jeg glad for både aftalen om seniorførtidspension og om Arne-ordningen.«

Martin Henriksen: »Ja. Jeg synes, at det er helt rimeligt, at danskere, der igennem mange år har bidraget til samfundet, får lov til at nyde nogle forhåbentlig gode år som pensionist. Det er også livskvalitet, og det går jeg ind for.«

Merete Dea Larsen: »Ja.«

3. Bør omskæring af nyfødte drenge forbydes?

Morten Messerschmidt: »Jeg er imod omskæring og støtter derfor det forslag, som Inger Støjberg har fremsat (om at forbyde omskæring efter otte dage, red.). Det tager hensyn til, at jøderne naturligvis stadig skal kunne bo i Danmark – ligesom de har gjort i århundreder. Men sikrer samtidig, at der bliver grebet ind over for drengeomskæring.«

Martin Henriksen: »Jeg anerkender de dilemmaer, som der ligger i spørgsmålet, og jeg mener, at det er vigtigt at udvise respekt for danske jøder. Men jeg agter at følge folketingsgruppens beslutning. Dermed er svaret ja.«

Merete Dea Larsen: »Ja.«

4. Vil du ændre grundloven, så udlændinge ikke længere har ret til at modtage sociale ydelser i Danmark?

Morten Messerschmidt: »Ændringer i grundloven kræver, at to folketingsflertal – adskilt af et folketingsvalg – godkender den nye grundlov. Det betyder, at man skal kunne finde 90 mandater ikke bare én, men hele to gange, ligesom det endelige forslag skal vedtages af 40 pct. af danskerne ved en folkeafstemning. Derfor er det desværre urealistisk at tro, at et nyt grundlovsforslag vil ende med at stramme udlændingeloven. Tværtimod er det mest sandsynlige, at det vil føre til flere udlændingerettigheder, anerkendelse af EU samt flere internationale konventioner ind. Det er en farlig vej at gå.«

Martin Henriksen: »Ja. DF har altid – så længe jeg kan huske – ønsket, at sociale ydelser skulle være forbeholdt danske statsborgere. Efter at have deltaget i mange forhandlinger igennem årene i Justitsministeriet, Udlændingeministeriet og Statsministeriet er jeg nået frem til, at såfremt partiet ønsker at stå fast på det synspunkt, må vi også være ærlige og sige, at det kræver en justering af grundloven på et enkelt punkt. Alternativet er, at DF slækker sin udlændingepolitiske linje. Ud over dette ene punkt ønsker jeg at bevare grundloven, som den er. Naturligvis. Men Danmark skal ikke være socialkontor for hele verden. Det bliver nødt til at stoppe på et tidspunkt.«

Merete Dea Larsen: »Jeg vil ikke ændre grundloven, men udfordre med bredest mulig opbakning med Folketingets partier alt, hvad der kan udfordres.«

5. Skal Dansk Folkeparti gå efter at komme i regering, hvis der bliver et blåt flertal efter næste valg?

Morten Messerschmidt: »Det afgørende er naturligvis politikken. Men i mine øjne er læren efter 2015, at det som alt overvejende udgangspunkt er i en regering, den store indflydelse ligger.«

Martin Henriksen: »Ja, men ikke for enhver pris. Den politiske indflydelse er det vigtigste. Men jeg ser gerne, at DF går i regering.«

Merete Dea Larsen: »Ja.«

6. Bakker et DF med dig i spidsen op om den såkaldte velfærdslov, der lader de offentlige udgifter følge befolkningsudviklingen?

Morten Messerschmidt: »Dansk Folkeparti er blå bloks sociale samvittighed, og vi skal stadig være dem, der taler sundheden og den sociale sektor op, når de andre borgerlige partier taler skattelettelser. Men problemet med en velfærdslov er, at den kun fokuserer på udgifterne. Og selvom den offentlige velfærd er vigtig, skal kassen jo stemme. Så jeg støtter ikke en lov, der kun sikrer, at pengene bruges, uden at det også afstemmes med, at pengene skal være der.«

Martin Henriksen: »Det er jeg positiv overfor, men jeg vil bl.a. gerne have undersøgt, hvor stor en del af befolkningsudviklingen og dermed de offentlige udgifter, der skyldes et øget antal indvandrere og efterkommere.«

Merete Dea Larsen: »Ja. Det er helt skævt, at pengene ikke følger med, når en befolkningsgruppe øges eller falder for den sags skyld. Lige nu har samfundet (kommunerne) i årevis sparet på forebyggelse og tidlige indsatser, der ikke var lovpligtige. Det har medvirket til, at vi ser det kæmpe behov for ressourcer, der er nu.«

7. Mener du, at man bør tillade danskerne at have skydevåben til selvforsvar i eget hjem?

Morten Messerschmidt: »Danmark skal ikke være som i USA, hvor enhver har ret til at have våben. Derfor er jeg ikke tilhænger af at liberalisere våbenloven. Det eneste sted, jeg synes, man skal ændre disse regler, er sådan, at man igen får lov at bruge en peberspray til selvforsvar.«

Martin Henriksen: »Mange danskere har allerede lovlige skydevåben i deres hjem. Såfremt jeg bliver formand, vil danskerne få en udvidet ret til at forsvare deres familie i eget hjem mod indbrudstyve og overfaldsmænd. Den konkrete udmøntning vil jeg aftale med folketingsgruppen.«

Merete Dea Larsen: »Nej.«

8. Hvem peger du på som landets næste statsminister?

Morten Messerschmidt: »Den, der sikrer mest DF-politik omsat til virkelighed. I første omgang synes jeg derfor, at de borgerlige partier skal sætte sig sammen og forventningsafstemme, så vi ved, hvor vi har hinanden, og hvad vi derfor kan stille vælgerne i udsigt. Vi skal være ærlige om vores politiske uenigheder – både over for hinanden og over for vælgerne.«

Martin Henriksen: »Jeg peger på den borgerlige statsministerkandidat, som vil give DF de største indrømmelser.«

Merete Dea Larsen: »Jeg mener, at Søren Pape har noget godt og samlende at byde på.«

9. Bør topskattegrænsen hæves, så færre skal betale topskat i Danmark?

Morten Messerschmidt: »For mig står skattelettelser ikke øverst på ønskelisten. Og hvis det kommer på bordet, skal de først og fremmest gives i bunden, så dem med de laveste indtægter får gavn af dem først. Det skyldes, at sammenhængskraften er vigtig for mig. Vi skal ikke have store uligheder, men sikre, at den flittige bliver belønnet. Den balance har i mange år udgjort kernen i det danske samfund, og det skal den blive ved med.«

Martin Henriksen: »Det er ikke min ambition. Jeg vil derimod arbejde for skattelettelser til de lønmodtagere, som i dag ligger under topskattegrænsen. Jeg mener, at DF skal være et bredt favnende folkeparti, og det kræver, at vi genetablerer kontakten til det arbejdende folk.«

Merete Dea Larsen: »Nej. Måske samfundet får råd til at flytte grænsen om adskillige år, men det er så langt ude i fremtiden med de udfordringer, vi står overfor, så det er ikke værd at spilde tid på at tale om nu.«

10. Er det et selvstændigt mål for Dansk Folkeparti at mindske den økonomiske ulighed i Danmark?

Morten Messerschmidt: »Jeg har altid syntes, at ulighedsdebatten var lidt underlig. For jeg er ikke tilhænger af større ulighed. Men på den anden side skal vi heller ikke være bange for at skabe vækst i samfundet, blot fordi væksten måske kommer visse grupper mere til gavn end andre. Det er en vigtig opgave at sikre den grundlæggende retfærdighedsfølelse, som skaber vores stærke sammenhængskraft og muliggør velfærdssamfundet.«

Martin Henriksen: »Ja, men dermed har jeg ikke lagt mig fast på en bestemt model for, hvordan det skal beregnes. Men det kan bl.a. ske ved at sikre højere ydelser til især de økonomisk dårligst stillede folkepensionister og via skattelettelser til helt almindelige lønmodtagere.«

Merete Dea Larsen: »Nej. Vi skal sikre, at alle har en reel chance i livet, og at alle får muligheden for at forbedre deres muligheder i livet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.