Venstre og Konservative har forladt fortrolige evakueringsforhandlinger

Enhedslisten er stærkt kritisk overfor, at de to partier af meldt sig ud af aftalen, selvom regeringen stadig godt kan finde et flertal blandt de tilbageværende partier.

Artiklens øverste billede
Venstre og Konservative trækker sig fra forhandlingerne om at evakuere yderligere ngo-ansatte fra Afghanistan. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Venstre og De Konservative har forladt de igangværende fortrolige forhandlinger om at evakuere op mod 100 afghanere med tilknytning til danske ngo’er, som regeringen har været vært for siden mandag.

Det bekræfter Det Konservative Folkepartis udenrigsordfører, Marcus Knuth, over for Jyllands-Posten, efter at Politiken tidligere torsdag bragte nyheden.

»Hvis Udenrigsministeriet kom og sagde: ”Her er der en gruppe på 50 udsatte fra en given ngo. Dem vil vi gerne hjælpe”, så kunne vi tage en snak om det. Men det er ikke det, der sker her,« siger Marcus Knuth og forklarer, at han har trukket sit parti ud af forhandlingerne, fordi man ikke har folk i Afghanistan, der kan sikkerhedsgodkende de 100 personer, man i regeringens udspil har lagt op til at evakuere.

Venstre og Konservative kaster folk for Taliban, som vi ved er i fare. De vil ikke give dem den hjælpende hånd til at komme ud.«

Eva Flyvholm, udenrigsordfører, Enhedslisten

Ifølge Politiken skulle det dreje sig om en særlig gruppe afghanske statsborgere med tilknytning til danske ngo’er eller dansk finansierede aktiviteter i Afghanistan. De 100 personer er inklusive de pågældende afghaneres familier, og personerne er særligt udvalgt af Udenrigsministeriet.

Også Venstre har altså trukket sig fra forhandlingerne. Og det med en lignende begrundelse, fortæller partiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Ifølge V-ordføreren vil regeringen ikke imødekomme to - for Venstre - afgørende krav: Et sikkerhedstjek inden afghanerne lander i Danmark og en garanti for, at de mennesker, man hjælper, ikke er udvalgt tilfældigt, som han mener, er tilfældet med de 100 nu.

»Problemet er, at man ikke tjekker papirer. Man ved ikke, hvad det er for nogle personer, og man tager ikke fingeraftryk for at tjekke, hvem personerne er, før de står i København, hvor man så kan lave et sikkerhedstjek. Men så er de jo kommet til København. Og vi ønsker ikke, at der er fare for, at de forkerte kommer herop,« siger han.

Både Venstre og De Konservative henviser til, at det i forbindelse med den første bølge af evakueringer af personer på den såkaldte danskerliste lykkedes to udviste bandemedlemmer at komme med evakueringsfly tilbage til Danmark igen.

»Når to bandekriminelle kan komme med til Danmark på trods af, at der stod diplomater og soldater, så kan jeg kun grue for, hvem der kan komme med, når vi ikke kan sikkerhedstjekke dem. Jeg vil aldrig nogensinde kunne tage ansvaret for, hvis der bare kom én terrorist med, som begår et angreb a la dem, vi har set i Barcelona eller Berlin,« udtaler Marcus Knuth.

Ifølge Marcus Knuth har Udenrigsministeriet modtaget omkring 20.000 henvendelser fra folk, der mener, at de har ret til at komme til Danmark. Michael Aastrup Jensen nævner et antal på 16.000 mennesker, men understreger at han ikke har kunnet få et præcist tal oplyst af regeringen.

Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, giver ikke meget for de to partiers forklaring om manglende sikkerhedstjek.

»Det her er jo folk, vi kender. Det er menneskerettighedsforkæmpere, det er folk, der arbejder for danske ngo’er. Man har håndplukket dem, så der er ekstrem lav risiko ved dem. Og man kan gennemføre et fuldt sikkerhedstjek det øjeblik, man lander i København.«

»Helt ærligt, så synes jeg, det er en elendig undskyldning for ikke at tage et ansvar over for mennesker, der har brug for hjælp lige nu. Venstre og Konservative kaster folk for Taliban, som vi ved, er i fare. De vil ikke give dem den hjælpende hånd til at komme ud.«

Venstres Michael Aastrup Jensen er »dybt, dybt uenig« i kritikken.

»Det var Venstre, Enhedslisten og SF, der i løbet af sommeren sagde, at nu skulle vi i gang med forhandlingerne for evakueringsplanerne, så vi kunne komme i gang med selve evakueringen. Det er vigtigt at holde fast i,« fastslår han og vurderer, at hvis man var kommet i gang med de oprindelige forhandlinger tidligere, kunne man have haft et setup, hvor sikkerhedstjekkene kunne foregå i Afghanistan.

I stedet peger han på, at afghanerne nu bør tage et mellemstop i Pakistan, hvor de kan sikkerhedsscreenes, inden turen går til Danmark. Hvis regeringen er klar til det, udelukker han ikke at vende tilbage til forhandlingerne.

Både Marcus Knuth og Michael Aastrup Jensen fremhæver, at regeringen selv uden de to partier har flertal for en aftale, og at der altså ikke er noget, der forhindrer regeringen i at indgå en aftale.

Det anerkender Eva Flyvholm, men peger på, at hun har et principielt ønske om, at de to partier er med i aftalen.

»Venstre og Konservative var med til at stemme tyve års fejlslagen krig i Afghanistan igennem, og nu vil man ikke være med til at hjælpe de her mennesker ud,« siger hun og uddyber:

»Det er vigtig tid, som vi ikke har, der bliver spildt lige nu. Jeg synes ikke, at Venstre og Konservative kan være det bekendt. Det er klart, at vi synes, regeringen skal lave en aftale med os nu, men det havde givet mening at lave aftalen med en bred kreds.«

Tilbage i forhandlingslokalet er stadig regeringen, støttepartierne, Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Hverken DF eller Nye Borgerlige har været en del af forhandlingerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.