Overblik: Her er regeringens udspil til en grøn skattereform
Regeringens første udspil til en grøn skattereform indeholder både pisk og gulerod til erhvervslivet.
Regeringen har præsenteret sit udspil til en ”grøn skattereform,” som via ændringer af skatter og afgifter skal reducere udledningen af drivhusgasser.
Udspillet er endnu et skridt på vejen til at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivshusgasser i 2030, men der er stadig lang vej igen.
Skatteudspillet menes at give en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton i 2025, så der skal stadig reduceres med yderligere 16 millioner ton for at nå i mål.
Klimaminister Dan Jørgensen beskriver udspillet som en »kombination af pisk og gulerod«, mens skatteminister Morten Bødskov taler om en grøn kickstart:
»Det, regeringen præsenterer i dag, er en grøn kickstart, der både skal skabe flere arbejdspladser, men også bevæge os i retning mod et mere grønt Danmark,« siger han på et pressemøde.
Her er hovedpointerne i udspillet:
Højere energiafgifter
Erhvervslivet skal betale højere energiafgifter for fossile brændsler de bruger. Det skal skubbe den grønne omstilling på vej.
Regeringen foreslår, at energiafgifterne for hhv. industri, landbrug og andre erhverv i alt skal stige med 715 mio. kr. frem mod 2025.
Forhøjelsen skal indfases gradvist fra 2023.
Regeringens forslag er at forhøje energiafgiften med 6 kr. pr. gigajoule energi på tværs af sektorer. Derved håber regeringen at opnå en reduktion på ca. 0,5 mio. ton CO2 i 2025.
Det betyder, at industrien, som i dag betaler 4,5 kr. i energiafgift pr. gigajoule, fremover skal betale 10,5 kr. pr. gigajoule fra 2023.
I landbruget og i gartneribranchen, som i dag betaler 1,5 kr. pr. gigajoule, skal afgiften stige til 7,5 kr. pr. gigajoule fra 2023.
Og for virksomheder med såkaldte mineralogiske processer, vil afgiften blive 6 kr. pr gigajoule fra 2025. I dag er der ingen afgift.
Skatterabatter til virksomheder
Og så til guleroden. Forud for de øgede afgifter vil regeringen give erhvervslivet betydelige skatterabatter på investeringer, så virksomhederne kan omstille sig til fremtiden.
I alt vil regeringen give rabatter for 4,5 mia. kr. i perioden 2021-2025. Det kalder regeringen en »grøn kickstart«.
Der er ikke krav om, at investeringerne skal være grønne, men tanken er, at virksomhederne får tid til at foretage energiinvesteringer nu og her, så deres regning ikke bliver helt så stor, når de øgede energiafgifter rammer senere.
Blandt andet foreslår regeringen, at øge virksomhedernes mulighed for at få fradrag for investeringer i eksempelvis maskiner eller nye it-systemer.
I dag kan virksomheder straksafskrive indkøb af nye maskiner med en anskaffelsespris under 14.100 kr. Den tærskel foreslår regeringen at hæve til 30.000 kr.
Ingen generel CO2-afgift
Til stor irritation for flere partier i Folketinget indeholder regeringens udspil ikke en ensartet afgift på CO2-udledning for samtlige erhverv.
Fordelen ved en sådan forhøjet CO2-afgift, som skulle gælde alle dele af erhvervslivet, er, at den isoleret set ville give et større incitament til CO2-reduktion.
Men ifølge Morten Bødskov er tiden endnu ikke moden til en sådan afgift, som - ifølge ministeren - kan koste danske arbejdspladser.
En bred politisk klimaaftale fra juni forpligter ellers regeringen til, at dens oplæg til skattereformen skal indeholde »modeller for grundlæggende justeringer af energiafgiftsbeskatningen, der indebærer en ensartet CO2e-afgift, som udgangspunkt med regulering af alle branchers og sektorers klimagasudledninger (CO2e), og ændringer i det nuværende energi- og CO2e–afgiftssystem, der på det kortere sigte trækker i retning af en mere ensartet CO2e-beskatning.«
Co2e er en samlende betegnelse for hvad udledningen af drivhusgasser svarer til omregnet til Co2.
Klimaaftalen blev indgået med alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige den 22. juni.
Regeringens langsigtede mål er dog, at der skal indføres en mere ensartet beskatning af alle klimabelastende udledninger frem mod 2030. Det skal sikre, at erhvervslivet har de samme incitamenter til at belaste klimaet mindre, uanset hvilke typer af udledninger, der er tale om, og hvilke sektorer udledningerne kommer fra.