De Radikale vil fjerne 33 pct. af landbrugsjorden − det kan få »uhensigtsmæssige konsekvenser«, advarer klimaekspert
Risikoen ved at tage for meget dansk landsbrugsjord ud af drift er, at produktionen flytter til udlandet, hvor den er mindre grøn, siger en professor.
De Radikale skyder over målet, når partiet foreslår, at hele 33 procent af dansk landbrugsjord skal tages ud af drift i løbet af de næste årtier.
Planen kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, vurderer klimaprofessor Jørgen E. Olesen, som er leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Han peger på, at der slet ikke findes så meget ”dårlig” jord i Danmark, som De Radikale vil have sløjfet.
»Hvis man skal op på 33 procent, skal man også tage ”god” jord ud af brug,« siger han.
Med ”dårlig” jord mener han særligt tre forskellige typer:
- Først og fremmest de kulstofrige lavbundsjorde, som bidrager med en stor udledning af CO2 til atmosfæren. De udgør ca. 6 procent af det samlede landbrugsareal og bør tages ud af drift.
- Derefter jorde, som giver for lidt udbytte ved dyrkningen. Det kan for eksempel være sandjord.
- Og endelig nogle af Danmarks ellers gode kornjorde, som simpelthen er mere miljøbelastende end andre pga. placering og lokale forhold. Også disse kan med fordel tages ud af produktionen.
Alt i alt anslår Jørgen E. Olesen, at det er hensigtsmæssigt at tage 10-20 procent af den samlede landbrugsjord ud af drift. Det vil kunne ramme den rigtige balance mellem at reducere klima- og miljøbelastning og samtidig skabe mere biodiversitet og øge produktionen på de resterende jorde, forklarer han.
»Der er rigtig mange hensyn at tage, men jeg tror, at vi kan få det til at fungere mellem 10 og 20 procent,« siger han.
Staten skal opkøbe jord
De Radikales forslag om markant mindre landbrugsjord er ét af partiets krav til finanslovsforhandlingerne. Udspillet går ud på at oprette en fond, der skal opkøbe landbrugsjord for at tage den ud af drift.
Allerede i 2021 skal der købes jord for 1 mia. kr., og det skal forsætte indtil 2050, hvor en tredjedel af landbrugsjorden skal være taget ud af drift, mener partiet.
Problemet ved at tage for meget jord ud af drift er, at det kan sænke produktionen. Det frygter landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, eksempelvis.
Hvis den danske produktion falder, vil andre lande sandsynligvis udfylde tomrummet, og deres produktion er måske mindre klimavenlig end den danske, som regnes blandt de mest klimaeffektive i verden. Dermed kan den globale klimaindsats – alt andet lige – tage skade.
Dette kaldes lækageeffekten.
»Man kan ikke udelukke en lækageeffekt. Man kan diskutere, hvor stor den er, men der er ingen tvivl om, at den er der,« siger Jørgen E. Olesen.
I forvejen eksporterer dansk landbrug omkring 80 procent af produktionen til udlandet, og klodens befolkningstilvækst betyder, at efterspørgslen på fødevarer fra landbruget stiger, påpeger professoren.
»Det er en form for nulsumsspil: Hvis man reducerer produktionen ét sted, vil den blive øget andre steder,« siger han.
En mulig delvis løsning er at dyrke den resterende jord i Danmark mere intensivt og dermed opveje en del af produktionstabet, påpeger Jørgen E. Olesen.
Det er faktisk netop, hvad De Radikale foreslår: at landbruget skal producere mere intensivt på den tilbageværende jord. Ifølge Sofie Carsten Nielsen vil det ikke nødvendigvis kunne opveje det fulde eksporttab, men dog en del.
»Over længere tid tror jeg godt, man kan. Men nej, det kan godt være, at det skal fylde lidt mindre. Men det er ikke et mål,« siger hun og tilføjer, at udtagning af jord også er »landbrugets eget ønske«.
Jørgen E. Olesen mener ikke, det er muligt at opveje tabet fuldt ved at dyrke den resterende jord mere intensivt. Det vil kræve, at udbyttet stiger med 50 pct. på resten af jorden, påpeger han.
»Det bliver nok mere end svært.«