Kommission: En million grønne biler kræver højere afgifter eller stor regning til staten
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler mener, at det vil koste 5,7 mia. kr., hvis Danmark i 2030 skal have en million grønne biler på vejene.
Der findes ingen simpel vej til at få markant flere el- og hybridbiler ud på de danske veje.
Og hvis der for alvor skal sættes skub i salget de næste 10 år, risikerer samfundet eller de ”almindelige” bilejere at skulle betale en betydelig ekstraregning.
Hvis der for eksempel skal køre en million ”grønne biler” på vejene i 2030, som var den tidligere VLAK-regerings mål, vil det koste ejeren af en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil omkring 5.900 kr. om året i højere afgifter.
Alternativt vil det koste samfundet omkring 5,7 mia. kr.
Det viser beregninger fra elbil-kommissionen, som mandag præsenterer dens første delkonklusioner.
Opgave var umulig
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler - populært kaldet Eldrup-kommissionen efter formanden, den tidligere Dong-direktør, Anders Eldrup - blev nedsat af den tidligere, borgerlige regering i februar 2019.
Opgaven var at komme med bud på, hvordan man kan ændre den danske bilpark fra næsten udelukkende at bestå af benzin- og dieseldrevne biler til fra 2030 at bestå af el- og hybridbiler.
Målet var et stop for benzin- og dieselbiler i 2030 og dermed mindre CO2-udledning.
Men opgaven var særlig vanskelig, fordi forslagene som udgangspunkt ikke måtte koste staten noget. Med andre ord skulle kommissionen finde modeller, der fortsat kunne sikre staten en årlig indtægt på omkring 50 mia. kr., som er hvad bilejerne i dag betaler i afgifter.
Kommissionen har da også konkluderet, at det ikke var muligt at opfylde alle ønskerne samtidig. I stedet har den præsenteret en række forskellige afgiftsmodeller for grøn bilbeskatning, som giver enten 500.000, 600.000, 750.000 eller én mio. grønne biler i 2030.
Det bliver op til politikerne at bestemme, hvor snittet skal lægges.
Kommissionens fire afgiftsmodeller:
Model 1
En halv mio. el- og hybridbiler i 2030
CO2-reduktion: 0,2 mio. tons.
Pris for samfundsøkonomien: 0 kr.
Gennemsnitlig afgiftsstigning for en konventionel bil: 400 kr. årligt
Besparelse i afgift på gennemsnitlig elbil: 2.000 kr. årligt
Model 2
600.000 el- og hybridbiler i 2030
CO2-reduktion: 0,3 mio. tons
Pris for samfundsøkonomien: 0,3 mia. kr.
Gennemsnitlig afgiftsstigning for en konventionel bil: 400 kr. årligt
Besparelse i afgift på gennemsnitlig elbil: 2.300 kr. årligt
Model 3
750.000 el- og hybridbiler i 2030
CO2-reduktion: 0,9 mio. tons
Pris for samfundsøkonomien: 2,4 mia. kr.
Gennemsnitlig afgiftsstigning for en konventionel bil: 2.300 kr. årligt
Besparelse i afgift på gennemsnitlig elbil: 2.000 kr. årligt
Model 4
En million el- og hybridbiler i 2030
CO2-reduktion: 1,5 mio. tons.
Pris for samfundsøkonomien: 5,7 mia. kr.
Gennemsnitlig afgiftsstigning for en konventionel bil: 5.900 kr. årligt
Besparelse i afgift på gennemsnitlig elbil: 1.500 kr. årligt
Kommissionen anbefaler dog ikke model 4, da den er for dyr, understreger, Anders Eldrup.
»Man godt skrue en model sammen, hvor man får én million elbiler i 2030. Men det vil være en meget dyr løsning for samfundsøkonomien. Derfor kan vi ikke anbefale modellen, der giver én million el-biler.
»Vi mener, at modellen omkring 750.000 elbiler i 2030 har balance. De andre modeller går til yderkanten, siger han.
Kommissionen kommer også med en række forslag til finansiering af de forskellige scenarier. Blandt andet at indføre en vejafgift på 1.000 kr. om året, som alle bilejere skal betale for at køre på vejene. Afgiften foreslås indført i 2023.
Derudover foreslår kommissionen at brændstofafgifterne kan forhøjes med en kr. pr. liter fra 2021, så bilister tilskyndes til at vælge en grøn bil.
Nye elbilejere skal desuden have et årligt tilskud på 2.500 kr. indtil 2030.
Og flypassagerer skal betale en passagerafgift på 100 kr., når situationen med coronavirus er mere normaliseret, lyder forslaget.
Lille CO2-effekt på kort sigt
Transportområdet står for godt en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledninger. Sektoren udleder årligt ca. 14 mio. tons CO2, hvoraf personbilerne står for halvdelen. Men det tager lang tid at omlægge bilparken og dermed høste CO2-gevinsten, fordi mange af de nuværende benzinbiler stadig vil køre rundt på vejene i 2030 og 2035.
»Vi burde nok være startet for 10-15 år siden. Så havde det været nemmere,« siger Anders Eldrup.
Selv med én million el- og hybridbiler om ti år vil CO2-reduktionen ”kun” blive 1,5 mio. tons ekstra i 2030, viser kommissionens fremskrivninger.
De relativt små CO2-gevinster på kort sigt er dog ikke en undskyldning for ikke at komme i gang nu, understreger Anders Eldrup, for på længere sigt stiger CO2-reduktionen ved at gøre bilparken grønnere.
»Det, vi kan nå i 2030 er nyttigt, men beskedent. Men det handler om at komme i gang nu, for vi har også et problem i 2035 og 2040. Det, at det tager lang tid, er ikke et argument for ikke at komme i gang nu,« siger han.
Løkke-regeringen havde et mål om en million ”grønne biler” på de danske veje i 2030. Til den tid skulle alle nye personbiler være el- eller hybridbiler, og det skulle være slut med salg af diesel- og benzinbiler. I 2035 også med salg af hybridbiler.
Den nuværende socialdemokratiske regering har et mål om mindst 500.000 grønne biler i 2030.
En dansk stop for salg af benzinbiler i 2030 er dog ikke muligt med de nuværende EU-regler, men vil kræve en fælleseuropæisk beslutning.
Selvom salget af elbiler generelt er stigende, udgør det fortsat kun en lille del af det samlede bilsalg. I øjeblikket findes der ca. 40.000 el- og hybridbiler i Danmark, svarende til 1,5 procent af den samlede bilpark.