I efteråret kan forståelsen af ét ord ende med et hundeslagsmål i rød blok

Sidste år blev Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten enige om et forståelsespapir, der er grundlaget for regeringen. Nu beskylder Enhedslisten De Radikale for at ville omskrive en central passage om beskæftigelse. Men hvem har egentlig ret? Striden kan blive afgørende, når forhandlingerne om tidlig pension til Arne og næste års finanslov skal falde på plads i dette efterår.

Artiklens øverste billede
Sidste år blev Mette Frederiksen enig med Morten Østergaard (R), Pia Olsen Dyhr (SF) og Pernille Skipper (EL) om det såkaldte forståelsespapir, der muliggjorde dannelsen af en regering. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Slår man ordet »arbejdsudbud« op i Den Danske Ordbog, kan man se, at ordet er »kendt fra 1989«. Ordet har dog været brugt i endnu længere tid.

Alligevel er det ikke helt skævt at hæfte sig ved slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, når man taler om arbejdsudbud eller med et andet ord strukturel beskæftigelse. Det var nemlig her, økonomer for alvor begyndte at kigge på de strukturelle og varige konsekvenser af økonomisk politik – i modsætning til de mere midlertidige.

Ja, ifølge den radikale økonomiminister fra 1988 til 1990, Niels Helveg Petersen, var der tale om et decideret modefænomen.

»Strukturpolitik er blevet et internationalt modeord. Det dækker over, at det på længere sigt er de mere grundlæggende samfundsstrukturer, der er afgørende for, i hvilken retning økonomien bevæger sig. På kortere sigt kan de strukturelle forhold overskygges af konjunkturbetingede bevægelser, der slører de underliggende tendenser,« skrev Helveg Petersen i et indlæg i Politiken i 1990, hvor han pegede på arbejdsudbud.

Og interessen for arbejdsudbud og strukturel beskæftigelse er udtryk for et ønske om at forbedre de strukturelle forhold i økonomien – nærmere bestemt, hvor meget arbejdskraft i timer og personer der er til rådighed i samfundet.

Lad os tage et par forklarende eksempler:

Udbetalingen af tre ugers feriepenge er et tiltag, der retter sig mod en nedgang i dansk økonomi, og det vil skabe øget efterspørgsel og øge beskæftigelsen – men effekten er kortvarig, og det vil således ikke øge den strukturelle beskæftigelse.

Derimod vil den forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035, som Folketinget skal beslutte i dette efterår, permanent få flere til at være længere på arbejdsmarkedet – det øger den strukturelle beskæftigelse og arbejdsudbuddet.

Det bliver jeg nødt til meget, meget klart at sige fra overfor. Det er ikke det, der står i forståelsespapiret. Så havde Enhedslisten ikke skrevet under.

Pernille Skipper (EL), politisk ordfører

Den afgørende forskel har været en ledetråd siden slutningen af 1980’erne. Og tidligere skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V) var i 1989 en af de første – om ikke den første – der præsenterede et økonomisk forslag, hvor regeringen havde udregnet en effekt på arbejdsudbuddet.

»I de samfundsøkonomiske beregninger har vi forsigtigt anslået, at en reduktion af personskatterne med 1 mia. kr. øger arbejdsudbuddet med ca. 500 personer,« forklarede Fogh Rasmussen i et indlæg i Jyllands-Posten den 27. maj 1989.

Siden er der vedtaget en lang række reformer, der øger arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse. Reformer, der også i de kommende år vil slå igennem.

Men nu truer en strid om konjunkturpolitik versus strukturpolitik med at slå en kile ned i forhandlingerne om både tidlig pension til Arne og finansloven for 2021. For hvad skal man forstå ved ordet »beskæftigelse« i forståelsespapiret, der er grundlaget for regeringens virke?

Enhedslisten og SF er af en helt anden forståelse end De Radikale. Uenigheden angår en helt central formulering i det forståelsespapir, De Radikale, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten blev enige om forud for regeringsdannelsen sidste sommer:

»Initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende.«

Formuleringen blev en realitet, efter at De Radikale i forhandlingerne krævede et konkret mål for strukturel beskæftigelse skrevet ind i aftalen. På et tidspunkt stod der, at en ny regering skulle have »en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med 30.000 personer«.

Det afviste både Enhedslisten og SF. De ville ikke binde sig til reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse. Og nu ulmer uenigheden blandt regeringens støttepartier om, hvordan den endelige formulering om »beskæftigelse« skal forstås.

Det er højaktuelt, fordi regeringens første finanslov svækkede arbejdsudbuddet med omkring 1.000 personer. Udspillet til næste års finanslov vil svække det med 200 personer. Men særligt regeringens forslag om tidlig pension til Arne vil svække arbejdsudbuddet. Ifølge regeringens egne beregninger vil den strukturelle beskæftigelse falde med 9.000 personer.

Her mener De Radikale, at formuleringen fra forståelsespapiret pålægger regeringen at kompensere for et mindre arbejdsudbud og en mindre strukturel beskæftigelse.

»Så hvis de kommer med et forslag, der i væsentligt omfang trækker folk ud af arbejdsmarkedet, skal der findes nogen til at tage deres plads,« har partiets politiske leder, Morten Østergaard, sagt til Børsen.

»Jeg har ikke nogen grund til at tro, at regeringen ikke står ved forståelsespapiret,« fortsatte han.

Og da regeringen havde præsenteret forslaget om tidlig pension, gentog De Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, den forståelse i Berlingske.

»Når man trækker 9.000 ud, er man også nødt til at komme med forslag, der trækker i den anden retning,« sagde hun.

Rigtige arbejdspladser

Enhedslistens politiske ordfører sender en bredside af sted mod De Radikale.

»Jeg er stærkt bekymret over, at der er et af de fire partier bag forståelsespapiret, der reelt er ved at omskrive det. Og endda centrale dele af det. Der står hverken arbejdsudbud eller strukturel beskæftigelse. Der står beskæftigelse,« siger Pernille Skipper.

»Vi brugte adskillige dage på at diskutere lige præcis den sætning. Og lige præcis ordet arbejdsudbud og strukturel beskæftigelse er minutiøst fjernet. Fordi det netop ville kunne føre til en situation nu, hvor det kunne fremstå, som om regeringen var tvunget til at skrue ned på ydelser eller at give topskattelettelser, groft sagt,« fortsætter hun.

De Radikale vil kompensere, når en tidlig pension trækker folk permanent ud af arbejdsmarkedet. Giver det ikke god mening?

»Det bekymrer mig, at De Radikale har det ønske – midt i en krisetid – at gøre arbejdsløshedskøen længere. Det bekymrer mig i forhold til fundamentet omkring forståelsespapiret, at de nu ligefrem forsøger at omskrive indholdet. Og det bliver jeg nødt til meget, meget klart at sige fra overfor. Det er ikke det, der står i forståelsespapiret. Så havde Enhedslisten ikke skrevet under.«

Hvordan forstår I ordet beskæftigelse i forståelsespapiret?

»Beskæftigelse er rigtige mennesker på rigtige arbejdspladser. Når mennesker mister deres arbejde – uanset om det er ved politisk hånd eller på grund af den økonomiske krise, vi står i – falder beskæftigelsen, og så skal vi gøre noget for at modsvare det og sikre, at der er arbejdspladser til dem, der ønsker det.«

Forslaget om tidlig pension svækker den strukturelle beskæftigelse med 9.000 personer. Mener I ikke, at der skal kompenseres for det?

»Det står ikke i forståelsespapiret, at fordi man reducerer arbejdsudbuddet med forslaget om tidlig pension, så skal man hæve det på anden vis.«

Er det her en rød linje for jer?

»Jeg har ikke behov for at true regeringen. Men jeg har et behov for klart at markere, at sætningen om beskæftigelse i forståelsespapiret bliver fordrejet. Der står beskæftigelse og ikke arbejdsudbud. Det er forskellen på at investere og skabe arbejdspladser på den ene side eller at skære i ydelserne.«

SF deler Enhedslistens forståelse af ordet beskæftigelse i forståelsespapiret.

»Beskæftigelse og arbejdsudbud er ikke det samme. Det ved De Radikale også godt,« siger finansordfører Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:

»Vi lavede netop forståelsespapiret, så vi ikke skulle have denne diskussion hver gang. Jeg ved, at De Radikale var ærgerlige over, at der endte med at stå beskæftigelse, men det må de bare forstå. Der er ikke noget at tyde. Der er ingen gråzone. Slagsmålet blev taget for et år siden.«

S-ordfører enig med De Radikale

Regeringens ministre har ikke været helt konsistente i deres beskrivelse af forståelsespapiret. Nogle steder kan man finde arbejdsudbud anvendt, mens ministre andre steder har sagt beskæftigelse.

»Vi står naturligvis ved forståelsespapiret, også omkring arbejdsudbud,« lød det for eksempel fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i Børsen som svar til De Radikale.

Finansminister Nicolai Wammen har brugt begge ord. Jyllands-Posten fangede ham på vej fra folketingssalen til Finansministeriet i frokostpausen i førstebehandlingen af finanslovsforslaget tirsdag.

Wammen, der er dyb uenighed om, hvordan man skal forstå ordet beskæftigelse i forståelsespapiret. Kan du ikke afklare det en gang for alle?

»Det, der står i forståelsespapiret, er, at hvis der bliver taget initiativer, der svækker beskæftigelsen, så skal der tages andre initiativer, der som minimum modsvarer det, der er reduceret med.«

»Vi er dybt optaget af, når det gælder beskæftigelse, at lave andengenerationsreformer. Det vil sige at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet og få sygefraværet ned,« siger han.

Men hvordan forstår du ordet beskæftigelse, er det strukturel beskæftigelse, eller kan det blot være tiltag, der sætter gang i økonomien?

»Hvis man tager folk ud af beskæftigelse, skal der nogle andre tilbage i beskæftigelse,« siger Wammen.

Opfølgende spørgsmål henviste ministeriet til partiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen:

»Vi forstår forståelsespapiret sådan, at når der bliver talt om beskæftigelse, så er det strukturel beskæftigelse. Når vi ikke ønsker at tale om arbejdsudbud, er det, fordi det har været brugt til at kendetegne borgerlige regeringers reformer. Hvor man gav store skattelettelser og skar i det sociale sikkerhedsnet.«

Finansordføreren erklærer sig altså enig med De Radikale. Og dermed uenig med Enhedslisten og SF.

Og dermed kan ordtvisten fortsætte med at kaste afgørende skygger ind over efterårets forhandlinger.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.