Statsministeren: Lukninger forlænges til efter påske

Lukninger og restriktioner bliver forlænget til 13. april for at kunne fortsætte indsatsen mod corona-smittespredning. Dødstallet er steget til 24.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen under et af de mange pressemøder om coronakrisen i Statsministeriet. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen forlænger nedlukningen af skoler, offentlige arbejdspladser og en lang række andre restriktioner i kampen mod corona-smittespredning til efter påske. Nærmere bestemt til 2. påskedag, 13. april.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde mandag.

Hun begrunder beslutningen med, at Statens Serum Institut vurderer, at de hidtidige tiltag kan have en effekt på smittespredningen.

»Derfor er det vigtigt, at vi som land holder fast.«

»Det er lykkes i fællesskab at ændre vores adfærd. Vi har forandret den måde, vi færdes på. Vi holder afstand, og vi bliver hjemme. Det er helt afgørende for at bryde smittekæderne,« siger Mette Frederiksen.

I første omgang strakte den delvise lukning af Danmark sig over to uger frem til 30. marts.

Beslutningen om at forlænge perioden betyder, at skoler, dagtilbud, uddannelser, restauranter, storcentre, frisører og lignende skal holde lukket i yderligere tre uger fra i dag. Samtidig skal alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, blive hjemme frem til 13. april.

Privatansatte opfordres ligeledes til at arbejde hjemme og begrænse udgang.

Mette Frederiksen understreger desuden, at alle borgere skal passe ekstra godt på at undgå smittespredning i påsken, hvor godt forårsvejr normalt ville lokke mange danskere ud i solskinnet.

Ny rapport fra Statens Serum Institut

Statens Serum Institut vurderer i en ny rapport, som blev offentliggjort tidligere mandag, at en forlængelse af nedlukninger og restriktioner i Danmark vil hjælpe med at reducere smittespredningen.

Ifølge instituttet ligger det såkaldte reproduktionstal for smittespredning nu på ca. 2,1. Det betyder, at hver covid-19-patient i gennemsnit bærer smitten videre til 2,1 personer. Men tallet kan reduceres, vurderes det i rapporten:

»Såfremt den nuværende indsats fortsætter, er det Statens Serum Instituts vurdering, at reproduktionstallet vil kunne reduceres med 30 til 50 pct. Dette vil have en betydelig positiv effekt på den forventede belastning af sygehusene. En forudsætning for dette er dog, at perioden med nedsat kontakt i samfundet forlænges ud over den 30. marts 2020. En anden forudsætning er, at befolkningens opmærksomhed på situationen fastholdes gennem foråret, således at de eksisterende råd og anbefalinger efterleves,« skriver seruminstituttet.

Mandag var 12.843 personer blevet testet for covid-19, viser den seneste opgørelse. Af dem er 1.450 personer bekræftet smittede, men det reelle tal forventes at være højere.

254 personer er indlagt på sygehuse, heraf 55 på intensive afdelinger og 47 i respirator.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

24 personer med coronasmitte har mistet livet, viser tal fra Statens Serum Institut.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger på pressemødet, at 55 indlæggelser på intensivafdelinger ikke i sig selv belaster sundhedsvæsenet. Men tallet vil stige - derfor er det afgørende at flade smittekurven ud, understreger han.

»Vi har først lige taget hul på uge tre i epidemikurven,« siger han.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tilføjer, at myndighederne forventer, at coronavirus-epidemien først topper om fire uger. Altså omkring 17.-19. april.

»Vi har i dag fremlagt vores risikovurdering af epidemien. Vi forventer, at det vil toppe om fire uger. Vi håber på en lang og flad kurve, fordi vi håber på effekten af de tiltag, vi har taget,« siger Søren Brostrøm.

Myndighederne vil løbende opdatere og kvalificere risikovurderingen.

Regeringen har allerede forberedt sig på, at coronaudbruddet kan vare længe og blusse op igen i efteråret eller vinteren. Det er netop baggrunden for, at den vidtgående lovpakke, som Folketinget hastebehandlede og vedtog 12. marts, først udløber den 1. marts næste år − og ikke f.eks. til sommer.

»Det er vigtigt, at lovens bestemmelser kan anvendes i hele covid-19-udbruddet. Det er derfor vigtigt, at loven kan finde anvendelse hele næste efterår/vinter, hvor der desværre er en sandsynlighed for, at covid-19 kan blusse op igen,« skriver sundhedsminister Magnus Heunicke i et folketingssvar.

Hasteloven, som blev enstemmigt vedtaget i Folketinget, giver sundhedsministeren mulighed for bl.a. at påbyde tvangsundersøgelser, tvangsbehandlinger eller sætte folk i tvangskarantæne, hvis der er mistanke om smitte med coronavirus.

Desuden strækker regeringens forskellige hjælpepakker til erhvervslivet, lønmodtagere og selvstændige sig over en tre måneder lang periode.

I sidste uge fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil - ligeledes via en hastelov - mulighed for at udskyde eller aflyse sommerens prøver og eksamener på skoler og gymmansier, hvis lukningerne fortsætter.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen