Danmark kan ende med at være nedlukket i måneder

Ingen ved, hvor længe ekstraordinære tiltag skal forandre vores hverdag. Men hvis man taler med danske eksperter eller ser mod andre vestlige lande, har normaliteten lange udsigter. I Storbritannien og Australien arbejder regeringerne eksempelvis med tre-seks måneder – eller endnu længere.

De lange perioder skyldes, at man skal blive ved med at holde kurven af coronasmittede nede for at undgå, at for mange smittes samtidig og vælter sundhedsvæsnets intensivkapaciteter omkuld. Så selv om kurven begynder at se bedre ud, skal tiltagene fortsætte; måske helt indtil der er fundet en vaccine, som kan uddeles til store befolkningsgrupper.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, har også lang erfaring som overlæge på Odense Universitetshospital. Han tror ikke på, at det er overstået på 14 dage, der bl.a. er den periode, som skolerne foreløbigt er meldt lukkede. Ifølge ham vil antallet af smittede formentlig toppe i løbet af april. Skønnet er forbundet med stor usikkerhed.

»Hvis vi stadig er på vej op ad kurven, og antallet af smittede stadig stiger, er det ikke tiden at slække på indsatsen. Selv om vi er på vej nedad, bør man ikke lukke samfundet op endnu,« siger Hans Jørn Kolmos.

Risiko for flere bølger

Han understreger, at han udtaler sig ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Kolmos vurderer, at politikerne formentlig inden den 30. marts, når mange af de udmeldte restriktioner ophører, vil forlænge mange af dem med yderligere 14 dage. Det er ifølge ham umuligt at forudsige, hvor mange der bliver syge af coronavirus.

»Det er netop det, som vi ikke ved. Det kan være, at vi bekæmper den relativt hurtigt. Men det kan også være, at vi bliver løbet over ende, og så kan vi få en anden bølge til efteråret og måske en tredje bølge senere, hvor man bliver nødt til at gentage nedlukningen af samfundet,« siger Hans Jørn Kolmos.

I Storbritannien har alle indbyggere over 70 år fået besked på at afskærme sig selv fra samfundet i de næste 12 uger. En periode, der kan forlænges. De skal så vidt muligt holde sig inden døre. De kan godt handle dagligvarer, men det er bedre at få andre til det. I Skotland åbner skolerne muligvis først igen efter sommerferien, og i Australien sagde premierminister Scott Morrison ifølge tv-kanalen 7 News onsdag:

»Please, vid dette – hvad end vi gør, så skal vi gøre det i mindst seks måneder.«

Australiens øverste sundhedsembedsmand, Brendan Murphy, er enig i, at få uger ikke er nok.​

»En kortvarig lukning af samfundet på to til fire uger anbefales ikke af nogen af vores eksperter. Det opnår ikke noget. Vi skal være i det her i lang tid,« vurderer Murphy.​

En rapport fra Imperial College i London har de seneste dage vakt opmærksomhed og været medvirkende til, at den britiske regering skiftede til et højere corona-gear. Under ledelse af professor Neil Ferguson kom en række forskere frem til, at man blev nødt til at have kraftige »social distance«-regler, hvis man ikke ville risikere en kvart eller en halv million døde briter. Det vil sige tiltag lig dem, Danmark har indført. De kan være nødvendige, indtil der er opbygget store lagre af vaccine, »hvilket kan være 18 måneder eller mere«, står der i rapporten, hvor det også pointeres, at intet indgreb »med så forstyrrende effekter på samfundet har tidligere været forsøgt i en periode af så lang varighed«.

»Vi skal måske leve i en meget anderledes verden i et år eller mere,« sagde Neil Ferguson på et pressemøde i denne uge, før han blev ramt af høj feber og selvisolerede sig med mistanke om corona.

Professor Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet vurderer, at 18 måneder er for højt sat.

»Hvis det går, som det plejer, og hvis man ser på, hvordan det er gået i Kina, vil jeg gætte på et sted mellem to og tre måneder mere. Men det er svært at sige. 18 måneder hverken håber eller tror jeg på. Det er meget sjældent, at en epidemi varer så længe,« siger han og tilføjer, at Storbritannien er et større land end Danmark.

»Man kan se på det lidt som en skovbrand. Hvis man har en meget stor skov, vil det tage længere tid for ilden at brænde igennem end en lille skov,« siger Allan Randrup Thomsen, der med to-tre måneder henviser til første bølge af virussen og ikke vil udelukke en ny bølge til efteråret.

Professor Jan Pravsgaard fra samme institut siger:

»Vi kan godt regne med, at nedlukningen herhjemme bliver forlænget. Hvis det viser sig efter 14 dages lock-down, at det har en effekt, og at man kan holde smitten nede, så hospitalerne kan følge med, vil politikerne misse en mulighed, hvis ikke de forlænger perioden. For om 14 dage vil der stadig være en masse smittede – og flere end i dag – og hvis vi bare opgiver og giver frit løb og åbner skoler og universiteter og arbejdspladser, så eksploderer smittespredningen bare dér, og så har vi bare forsinket det hele 14 dage.«

Jan Pravsgaard forklarer, at det hænger sammen med, at fordoblingstiden for antal smittede normalt er cirka 6 dage. Så efter 14 dage har man kun set to runder, og det vil være meget tidligt at beslutte at frafalde indgrebene.

»Så 14 dage er en absolut mindsteperiode, hvor man kan gøre sig håb om at se en effekt af tiltagene. Derfor forventer jeg klart, at perioden bliver forlænget,« siger professoren, der ikke vover at komme med et bud på en slutdato.

Flere datoer

I Danmark har regeringen indtil videre meldt ud, at de fleste nedlukningstiltag gælder til den 30. marts. Blandt andet den nuværende lukning af skoler, dagtilbud og videregående uddannelser. I lovhjemlen bag den beslutning lyder det, at bekendtgørelsen – og dermed lukningerne – ophæves den 30. marts 2020. Imens lyder det i bekendtgørelsen vedr. besøg på plejehjem, at den løber til den 1. juli, mens andre ændringer fra den omfattende epidemilovgivning, som Folketinget forrige uge hastevedtog, først udløber i marts 2021.

Sundhedsstyrelsen henviser spørgsmål om tidshorisonten til Statens Serum Institut, der ikke er vendt tilbage til Jyllands-Posten.