Lempelse omfatter et fåtal af flygtninge

Blot 750 nytilkomne udlændinge opfylder betingelse, der kan give dem lov til at blive i Danmark.

Artiklens øverste billede
De Radikale har kaldt regeringsaftalen for et farvel til symbolpolitikken, et opgør med paradigmeskiftet og en helt ny retning. Centralt står, at flygtninge igen kan blive i Danmark, hvis de har arbejdet i to år. En ny analyse viser, hvor få der kan gå ind ad den dør. Foto: Anthon Unger

De Radikale ser det som en stor sejr, at flygtninge i risiko for at blive sendt hjem kan blive i Danmark, hvis de har arbejdet to år i samme branche. Nu viser det sig imidlertid, at kun en lille gruppe mennesker opfylder den betingelse.

Tænketanken Kraka har analyseret de nyeste data fra Danmarks Statistik og konkluderer, at ca. 750 af i alt 25.600 flygtninge og familiesammenførte, der kom hertil i perioden 2010-2015, opfylder kravet.

»Det er en lille gruppe, som umiddelbart vil være omfattet af forslaget,« konstaterer Kasper Hjalager Albrechtsen, økonom hos Kraka.

»Jeg vil ikke kalde det en stor lempelse,« tilføjer han.

Indtil 2018 gjaldt en lignende regel om, at udlændinge, der mistede deres opholdstilladelse, alligevel kunne blive i Danmark, hvis de havde arbejdet to år forinden for samme arbejdsgiver. Ordningen blev brugt 31 gange i årene 2011-2018, og ikke en eneste gang var der tale om en flygtning, oplyser Udlændingeministeriet.

Dengang støttede Mattias Tesfaye (S) som ordfører, at »den lidt mærkværdige og oversete bestemmelse« blev afskaffet, fordi flygtninge »selvfølgelig skal tilbage og bygge deres eget land op igen«, når der bliver fred. Alligevel vil Tesfaye som ny udlændingeminister genindføre muligheden for at blive i Danmark. Han forklarer, at det er en »lille imødekommelse« af erhvervslivet og De Radikale, der efterspørger arbejdskraft.

»Vi synes, at det her har et omfang, som vi sagtens kan stå på mål for, og som er sund fornuft,« siger han.

Den nye ordning om to års beskæftigelse blev først aftalt til allersidst i de langstrakte forhandlinger mellem S, R, SF og EL, som banede vejen for, at Mette Frederiksen kunne danne regering. De Radikale har siden betegnet ordningen som et opgør med det såkaldte paradigmeskifte, der skal sikre, at flere flygtninge sendes hjem. Omvendt har Socialdemokratiet understreget, at den stramme udlændingepolitik består.

Ifølge folketingsmedlem Jens Rohde (R) ligger sandheden »midt imellem«.

»Vi havde gerne taget det totale opgør med paradigmeskiftet, men det var, hvad vi kunne komme igennem med,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.