Derfor er udlændingekortet ikke, hvad det har været

Venstre forsøger i valgkampens slutspurt at udfordre Socialdemokratiets ømmeste punkt. Men valgkampen 2019 har understreget, at Socialdemokratiets ryk har ændret dynamikken.

Artiklens øverste billede
Jyllands-Postens politiske redaktør og analytiker, Marchen Neel Gjertsen. Foto: Gregers Tycho

Der er ikke noget ved et kapløb, hvis deltagerne løber lige hurtigt. Eller hvis den ene bare trasker rundt på stedet. Lige nu sker der lidt begge dele i valgkampen, og derfor ser den udlændingepolitiske dagsorden ikke ud til for alvor at komme til at ændre valgkampen 2019.

Det skal ikke forveksles med, at udlændingepolitikken ikke fortsat er en afgørende faktor for valgresultatet. Men noget af det sprængfarlige er feset ud.

I 2015 antændte det hele tirsdag formiddag den 9. juni. Efter 14 dages valgkamp indkaldte Venstre til et pressemøde, hvor partiet lovede »straksopbremsning i tilstrømningen«. Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen bebudede hasteforhandlinger i sommerferien, hvor der skulle komme styr på asyltilstrømningen.

Med få dage til valget forsøger V nu at udfordre S i den svære udlændingepolitik. For dermed at gøre udlændingespørgsmålet til en del af den afgørende slutspurt.

Det interessante er, at det dengang lykkedes blå blok at vinde valget. Og når valgforskere efterfølgende har nærstuderet valgkampen, kan de pege på udlændingedebattens opblussen efter den tirsdag som det afgørende for den blå succes i sidste ende.

Slutspurt

2019 er en anden situation. Flygtningetilstrømningen er mindre, og Socialdemokratiet har flyttet sig meget. Alligevel er det stadig et tema, hvor Mette Frederiksen (S) med oppositionen på slæb ikke er foran i styrkeforholdet, som det f.eks. gør sig gældende på det grønne område og på velfærdsdagsordenen.

Så med få dage til valget forsøger Venstre nu at udfordre Socialdemokratiet i den svære udlændingepolitik. For dermed at gøre udlændingespørgsmålet til en del af den afgørende slutspurt frem til onsdag. Dage, hvor mange tvivlere beslutter sig.

Anført af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv foreslår Venstre, at der skal indføres et danskkrav for kontanthjælpsmodtagere. Så dem, der får kontanthjælp og ikke taler dansk, mister 1.500 kr. om måneden.

Designet til S-udfordring

Venstres forslag har udover det politiske sigte – at tilskynde flere til at lære dansk – et nøje strategisk design, som er skabt til at udfordre Socialdemokratiet.

Det er svært for socialdemokraterne at have noget imod intentionen og danskkravet. Til gengæld bliver det hele mudret, når partiet skal forholde sig til beløb og ydelsesniveauer.

S var oprindeligt imod kontanthjælpsloftet og den lavere integrationsydelse. Men også her har Mette Frederiksen flyttet partiet. Derfor vil hun ikke bare rulle ydelserne tilbage til niveauet før regeringsskiftet. Men hun vil heller ikke bevare det nuværende niveau.

Hvad vil S så? Tja. Ingen ved det. Den socialdemokratiske ledelse traf sidste år en risikabel beslutning om at skyde spørgsmålet uafklaret til hjørne. Ved at foreslå en såkaldt ydelseskommission, der senest et år efter valget skal komme med anbefalinger til, hvordan systemet kan indrettes med større hensyntagen til børnene. Ekspertgruppen fik hurtigt kælenavnet »Udskydelseskommissionen«.

At parkere det ømme spørgsmål uafklaret var et sats. For netop ydelserne er et afgørende hjørne af udlændingepolitikken.

Venstre havde succes med en kampagne for lavere overførselsindkomster i 2015 og har også i denne valgkamp forsøgt massivt at udfordre S på det uafklarede punkt. Blandt andet med kampagner, der siger, at Frederiksen vil hæve ydelserne med 10.000 kr. om måneden, selv om hun har afvist, at det skulle være tilfældet.

Problemet for Venstre er, at partiet kæmper lidt i blinde. For journalister er det nærmest nemmere at sømme budding op på væggen, end det er at få klare svar fra S om ydelserne. For der findes ikke svar.

Mumlerier

Det ser vi i dag, hvor Socialdemokratiets ordfører mumler mere, end han svarer på Løkkes forslag. Partiet vil ikke forholde sig til konkrete forslag. Således kan Venstre ganske vist udstille usikkerheden og åbne en intern diskussion mellem oppositionspartierne, men det er svært for alvor at ændre dynamikken. Skulle der rigtig være kant og ballade, skulle S enten sige ja og få et hyr med støttepartierne. Eller sige nej og dermed halse efter Venstre. Men de socialdemokratiske ikke-svar er ikke nye, og indtil videre har partiet klaret sig langt med at træde vande. Det har indtil videre taget pusten ud af kampen mellem S og V.

Løkkes bedste chance for at udnytte det ømme punkt er at konfrontere Mette Frederiksen med spørgsmålet i søndagens tv-duel.

Indtil videre har folketingsvalgkampen 2019 vist sig som en valgkamp, hvor udlændingepolitikken har antaget en meget anden form end normalt. Det er et udlændingevalg. Se bare på De Radikale, som nærmest kun snakker om udlændinge- og værdipolitik og står til fremgang. Og på nye partier, som kan komme i Folketinget netop med krav om en strammere udlændingepolitik. Men kampen står om de store linjer og retningen, snarere end om konkrete strammerforslag og et kapløb mellem de store partier.

Marchen Neel Gjertsen, Jyllands-Postens politiske analytiker

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen