Analyse: Sådan er partiledernes personlige kampform

Folketingsvalget afgøres af mange ting. Men en af de meget vigtige faktorer er partiledernes personlige formkurve. En skarp debattør kan vinde tv-seernes stemmer, mens et fejltrin kan overskygge meget. 2019-valget bliver et valg med nye ansigter og nye partier på scenen, og det kan ændre dynamikkerne meget. Jyllands-Postens politiske redaktør, Marchen Neel Gjertsen, gør status på partilederne.

Artiklens øverste billede

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Pernille Skipper – De store sko

Pernille Skipper står over for sit første folketingsvalg som frontfigur for Enhedslisten, der i 2015 havde Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen. Det er store sko, hun skal fylde ud, fordi forgængeren var kendt som en blændende debattør og stemmesluger, der appellerede ud over Enhedslistens målgruppe.

Skipper er en anden type. Uddannet jurist og erfaren retsordfører. Spørgsmålet om fordelingspolitik og ulighed er hun også garvet udi. Spørgsmålet bliver, hvordan hun klarer f.eks. klimadebat og udlændingepolitik i de store tv-debatter, som er vigtige i valgkampen.

Enhedslistens afsæt for valgkampen er godt. Velfærds- og klimadagsordenen er som skræddersyet. Indtil videre har Skipper løftet opgaven som politisk leder over al forventning. Mange spåede tilbagegang i kølvandet på Schmidt-Nielsens exit, men i stedet har Enhedslisten øget opbakningen i målingerne.

Uffe Elbæk – Festen er forbi

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, blev båret i Folketinget af en håbefuld alternativ bevægelse i 2015. Det var i Alternativet, at festen var, og universitetsstuderende valfartede til fester, hvor veganske hotdogs, frække cocktails og eksperimenterende politikudvikling gik op i en højere enhed. Elbæk var samlingspunktet for det hele.

Men nu festen er forbi, og det er blevet hverdag.

Alternativet har tabt pusten i meningsmålingerne, medlemmerne siver, og organisationen er præget af store konflikter. Internt i partiet har der været utilfredshed med den politiske ledelse i dele af partiet, og kritikken er også blevet luftet offentligt, hvilket ikke har været den bedste start på en valgkamp.

Alternativet har valgt at sætte Elbæk i front i valgkampen med ideen om, at han skal være statsminister, selv om ingen tror på realismen i det projekt. At hans lederskab er internt udfordret styrker ikke den dagsorden.

Den grønne dagsorden er Elbæk heller ikke alene om, og derfor bliver hans performance i valgkampen altafgørende. Som debattør har en stærk evne til at undgå konflikter og fremstå samlende og positiv.

Pia Olsen Dyhr – Fighteren

SF’s partiformand, Pia Olsen Dyhr, overtog i 2014 SF i en meget svær situation. Nedslidt efter årelange interne kampe og udfordret af regeringsdeltagelse, der udløste en identitetskrise i partiet. Med sin egen lange tid i SF var hun heller ikke som sådan et ansigt, der uden videre signalerede fornyelse.

Til gengæld er hun en autentisk frontfigur, som fremstår socialt indigneret. Pia Olsen Dyhr er ikke vokset op i en akademikerfamilie og er retorisk ingen ekvilibrist. Til gengæld er hun måske en af de partiledere, der brænder mest igennem som menneske.

Hun står også stærkt internt i sit parti, hvor hun er lykkedes med at samle SF og selv er en stærk repræsentant for både den sociale og den grønne dagsorden.

Morten Østergaard - Kamæleonen

De Radikales leder, Morten Østergaard, er aldrig for alvor trådt i karakter som partileder og lever stadig lidt i skyggen af sin stærke forgænger, Margrethe Vestager, hvad angår personlig gennemslagskraft og popularitet.

Til gengæld har Østergaard i det seneste år vist sig som en slags politisk kamæleon, der er ved at skifte farve fra nedtonet embedsmand bevæbnet med excelark om nationaløkonomien til aktivist, der med skrigende pink partifarvede bannere i baggrunden svømmer gennem åbent hav til udlændingepolitikkens symbolø, Lindholm. Den version af Østergaard kan formentlig fiske flere i vælgerhavet end den oprindelige Østergaard, som i 2015 leverede et sløjt valgresultat.

Politisk har Østergaard placeret sit parti et nyt sted. Med en mere krads kritik af Socialdemokratiet og en skærpet tone i udlændinge- og værdipolitikken, selv om han selv tidligere var kendt for sit fokus på bl.a. økonomisk politik.

I denne valgkamp vil vi se en Morten Østergaard, der ifølge meningsmålingerne har ramt en opadgående bølge, hvis vi skal tro meningsmålingerne. Udfordringen bliver at bevare den interne opbakning og at holde sig tæt på indflydelsen.

Mette Frederiksen - Den selvsikre

Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen, går ind i valgkampen med en enorm selvtillid. Den henter hun i et parti, der står mere samlet end i mange år. I bagagen har hun et stærkt kommunalvalgresultat i 2017 og udmærkede meningsmålinger.

Hun står generelt stærkere end sin udfordrer Lars Løkke Rasmussen (V) på personlig troværdighed. Men det er meget lidt, danskerne har set de to udfordre hinanden, og her vil Frederiksen for alvor blive sat på prøve, når hun blandt andet skal diskutere sundhedspolitik med statsministeren.

De store tv-debatter bliver hendes ilddåb. For her vil hun være udfordret af sit eget parlamentariske grundlag, hvor sammenholdet er ikkeeksisterende. På spørgsmålet om pension og nedslidning står hun også over for en svær opgave, fordi hun på den ene side har åbnet temaet, men på den anden side ikke har en konkret model for, hvem der skal have ret til Socialdemokratiets ide om en tidligere folkepension.

Kristian Thulesen Dahl – Manden i midten

DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, er en stærk frontfigur og en dreven debattør. Han står til at blive en af Danmarks absolut mest indflydelsesrige politikere og vil derfor blive helt central i valgkampen. Men opbakningen risikerer at erodere, og for første gang er han mødt af modgang. Det er en helt anden opgave at navigere i.

Han skal finde en måde at håndtere Stram Kurs og Nye Borgerlige på. Thulesen risikerer, at de overtager en del af det spillerum, han før havde for sig selv. Som kritiker af regeringens udlændingepolitik og fri af ansvarets åg. Vermund vil forsøge at placere et stort politisk ansvar hos Thulesen, og Paludan vil sige meget, som nogle DF-vælgere kan være enige i, men som Thuelsen aldrig vil kunne udtale så direkte. Her skal han gøre sig umage for ikke at ende i rollen som systemets mand.

Siden 2015 har han møvet sig ind i rollen som manden i midten. Han peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men har betinget sig en såkaldt dronningerunde for at lade ham fortsætte. Han har også åbnet for, at DF kan indtage en central rolle i tilfælde af flertal til Mette Frederiksen. Den parlamentariske position skal han forklare.

Lars Løkke Rasmussen - Statsmanden

Venstre er i dårlig form. Derfor har Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, alt på spil. Men det har han haft før og vundet imod alle odds. Som politiker er han Folketingets vel nok dygtigste taler og en meget stærk debattør. Løkke er temperamentsfuld, men på tv evner han som regel at fremstå med overskud.

Desuden er han uforudsigelig i en debat og har som statsminister en fordel i overblikket over de fleste politikområder. Det gør ham i stand til at modsvare politiske modstanderes luftige løfter med resultater og realisme. Til gengæld risikerer han, at alle holdninger drukner i på-den-ene-side-på-den-anden-side-nuancer.

Regeringssamarbejdet har slidt på Venstre, der lige nu fremstår som det parti med den mindst selvstændige politiske profil. Det er svært at begejstre vælgerne med fortidens resultater. Den interne samling og begejstring er også til at overse. Derfor er det langt fra sikkert, at Løkkes form er nok til at vinde valget.

Søren Pape Poulsen – Hr. Stilstand

Den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, er en af vælgerne vellidt justitsminister, der prædiker lov og orden. Samtidig har han en venlig og jovial facon, som kan være en fordel i en valgkamp, hvor andre partiledere risikerer at fremstå aggressive og negative.

Han står stærkere end i 2015, fordi han er mindre uprøvet. Alligevel er han stadig en af de partiledere, som har den korteste anciennitet i landspolitik. Den manglende historik gør, at han har flere blinde punkter end de mere erfarne i feltet.

I øvrigt er Pape ikke kendt for at være detaljens mand, når det kommer til den politiske substans. I en valgkamp, hvor hvert et ord vendes og faktatjekkes, skal han være varsom med at udtale sig for hurtigt og kluntet.

Selv om han har meningsmålinger, som er bedre end ved det seneste valg, så befinder det gamle parti sig fortsat på et utilfredsstillende lavt niveau, og Pape ligner ikke formanden, der for alvor kan vende den situation.

Anders Samuelsen – Dommens time

Folketingsvalget er vælgernes dom. Det siger sig selv. Men er der en, som kan være spændt på udfaldet, så er det Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

Efter at have stillet stålsatte ultimative krav om topskattelettelser åd han pludselig sine egne ord til gengæld for regeringsmagten. Her har Liberal Alliance leveret resultater. Men partiet er på nogle stræk også kommet til at lyde som en af de forvaltere af den voksende offentlige sektor, som partiet selv er oprettet som protest imod.

LA går til valg på en genoplivet liberal begejstring og føler sig ikke bundet af regeringskollektivet. Spørgsmålet er, om partiet med troværdighed kan snakke ideologi og skattepolitik. Eller om det vil klinge hult i lyset af burkaforbud og voksende offentligt forbrug.

Samuelsen kan være skarp i den offentlige debat, men er som udenrigsminister havnet i en lidt svær situation. Han er ikke rigtig slået igennem som den store tænker udi international politik, og samtidig har han været lidt fraværende i den hjemlige politiske debat, hvor andre LA´ere har fyldt langt mere.

Pernille Vermund - Ny i klassen

Nye Borgerliges politiske leder, Pernille Vermund, har et stærkt afsæt for sin valgkamp. Hun har været partileder tilstrækkelig længe til, at mange danskere efterhånden har hørt om Nye Borgerlige, selv om partiet endnu ikke er i Folketinget.

Hun har indtil videre klaret sig godt i politiske debatter taget i betragtning, at hun er ny i klassen. Men i valgkampen bliver presset massivt, og her bliver det spændende at se, hvor meget Vermund kan holde til. Både når det gælder partiets ufravigelige krav, som kan være svære at forklare til ende. Og når hun skal forklare partiets stramme økonomiske politik.

Hendes fordel er, at hun er outsideren, der kan pege fingre af alle de andre. Uden selv at bære ansvar for særlig meget. Spørgsmålet er, om hendes nye sidemand til højre, Rasmus Paludan kan stjæle billedet og gøre hende overflødig, eller om der er plads til dem begge.

Klaus Riskær - Jokeren

Valgkampens helt store joker er Klaus Riskær. Han er ikke en dårlig debattør og fremstår med en ukuelig tro på sine egne evner.

Der hænger næsten et skær af Alternativet over hans tilgang til den politiske debat. Riskær vil også ændre den politiske kultur og kan måske samle nogle af de vælgere, som bare er trætte af det eksisterende.

Til gengæld har hans straffeattest fyldt meget i al omtalen af ham indtil videre. Og han har valgt en tilgang til sin fortid, som virker uden anger. Det kan afskrække mange.

Hvad hans politiske projekt egentlig er, ved de fleste vælgere nok ikke endnu, og han er indtil videre primært et one man show. Men han har intet at tabe udover ansigt, og det er en styrke.

Rasmus Paludan - Vinderen

Partistifteren Rasmus Paludan er på rekordtid blevet katapulteret ind på den store scene i dansk politik, hvor han har fået en hoverolle i folketingsvalgkampen 2019. Findes der et bedre udgangspunkt for hans kampagne?

Paludan var primært kendt som youtubefænomen og provokerende islamkritisk aktivist, men får nu lov til at stå side om side med de øvrige partiledere. Som opstillingsberettiget har han lige så vel som statsministeren og S-formanden plads i de store partilederrunder, hvor mange danskere ser med.

De første klarede han godt. Både TV-værterne og de politiske modstandere kom til at dedikere meget af sendetiden til ham. Uanset om Paludan kommer i Folketinget eller ej, har han allerede vundet valget, fordi han er den, alle taler om.

Stig Grenov - Den stædige

Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, gjorde sig mest bemærket i 2015-valgkampen, da han pludselig fik et ildebefindende i en tv-debat. Og nu gik det så galt igen. Mellem de to tv-debatter tirsdag aften blev Grenov igen utilpas og måtte melde afbud til den sene debat på TV 2, fordi han var blevet syg.

Hans politik var der i 2015 mindre opmærksomhed om, og han fremstår ikke som nogen stærk taler eller debattør.

Det lykkedes da heller ikke partiet at komme i Folketinget dengang. Blot 0,8 pct. af vælgerne satte kryds ved Kristendemokraterne, og Grenov selv fik blot 1.029 personlige stemmer. Alligevel gør Grenov forsøget igen. Der er dog intet, som tyder på, at han personligt står stærkere denne gang. Det kristendemokratiske håb samler sig i stedet om den lokalt populære vestjyske kandidat, Kristian Andersen, som formentlig slår partiformanden i personlige stemmetal. Men der skal et kredsmandat til at hive partiet i Folketinget, da spærregrænsen ser svær ud at forcere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.