Naturfredningsforening: Landbrugspakken har fra første dag været en politisk gang makværk

Der skal omlægges store mængder landbrugsjord for at redde miljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Artiklens øverste billede
Danmarks Naturfredningsforening lancerede i denne uge sammen med Landbrug & Fødevarer et udspil, der skal mindske udledningen af kvælstof. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Landbrugspakken har fra første færd været en katastrofe for miljøet, og politikerne bliver nødt til at sætte ind med det samme, hvis ikke natur og drikkevand skal lide skade.

Sådan lyder det fra Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Berlingske skriver lørdag, at landbruget langtfra har mindsket sin udledning af kvælstof så meget, som det lovede, da landbrugspakken blev vedtaget i 2015.

- Det er rigtig dårligt nyt. Det er naturen, miljøet og danskernes drikkevand, der betaler prisen.

- Vi har hele tiden været bekymrede for, at der ville være store miljømæssige konsekvenser ved landbrugspakken, siger Maria Reumert Gjerding.

Landbrugspakken fjernede en stor mængde regulering, der skulle beskytte naturen.

Til gengæld lovede landbruget at skære udledningen af kvælstof med 1451 ton årligt frem til og med 2018, men ifølge Berlingske har udledningen blot været på 12 ton. Frem mod 2021 skal udledningen reduceres med 2907 ton.

Maria Reumert Gjerding mener, at ansvaret ligger hos regeringen.

- Landbrugspakken har fra første dag været en politisk gang makværk.

- Man gav landbruget lov til at gøde mere, uden at sørge for at de regler og lovkrav, der skulle beskytte miljøet, var på plads, siger hun.

Danmarks Naturfredningsforening lancerede i denne uge sammen med Landbrug & Fødevarer et udspil, der skal mindske udledningen.

De to organisationer vil omlægge 100.000 hektar lavtliggende landbrugsjord til natur eller græsning. Det svarer til knap det dobbelte af Falsters areal.

Idéen er, at landbruget slipper af med noget ikke særlig produktiv jord.

Klimaet vil slippe for en masse klimagas, og samtidig kan naturen få bedre betingelser og mere plads, og vandmiljøet vil slippe for noget kvælstof.

For at sætte omlægningen i gang kræver det ifølge Maria Reumert Gjerding omkring en milliard kroner det første år.

- Hvis vi ikke får rettet ind nu, vil konsekvensen være stigende forurening af vores kystnære havområder, der vil føre iltsvind med sig.

- Det risikerer at forurene drikkevand og belaste vores natur endnu mere, end det gør i dag, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.