Løkke hælder DF af brættet: Forsvarer omstridt FN-pagt

Danmark vil samle europæisk opbakning til et forbehold i FN-pagt om migranter. S-formand Mette Frederiksen melder sig i koret af skeptikere.

Artiklens øverste billede
Danmark vil gøre det klart i FN, hvad regeringen mener, den godkender, når man i december ventes at tilslutte migrationserklæring, lyder det fra Løkke. .Arkivfoto: Stine Bidstrup

Det er »ikke noget perfekt papir«, men det vil forbedre Danmarks muligheder for at sende afviste asylsøgere hjem.

Sådan forsvarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens beslutning om at tilslutte sig den FN-pagt om bedre rettigheder for migranter, der har skabt stor debat i dansk politik de seneste uger.

»Jeg kunne ikke drømme om at lokke Danmark ind i et projekt, der svækker vores mulighed for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen, der samtidig afviste Dansk Folkepartis bekymring om, at FN-pagten vil betyde øget migration til Danmark.

»Der skabes ingen forpligtigelse til at åbne op for mere migration,« sagde han.

Pagten med det officielle navn Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration er ikke juridisk bindende, men danner en fælles ramme for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles.

Bl.a. indeholder pagten en hensigt om ligestilling af rettigheder for flygtninge og såkaldte særligt sårbare migranter samt at »eliminere alle former for diskrimination, fordømme og modgå racistiske ytringer, handlinger og manifestationer« og undgå offentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter. Ligeledes en hensigt om, at det skal være lettere at hjemsende migranter.

Ifølge statsministeren florerer der på især sociale medier »nogle ret sort/hvide udlægninger« af, hvad migrationsaftalen indebærer og af påstande om, at han »er landsforræder og nu vil åbne Danmark, og at hele Afrika bare kan komme«.

»Mit motiv er jo det 100 pct. modsatte,« garanterede han og fortalte samtidig fra Folketingssalen, at Danmark nu forsøger at samle opbakning blandt andre EU-lande til en såkaldt stemmeforklaring - et forbehold - når pagten efter planen skal vedtages i Marokko i december.

»Vi arbejder benhårdt på at få en kreds af lande, som vi i Danmark deler værdier og politik med, om bord i en stemmeforklaring, der præciserer, hvad det her går ud på,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

S i skeptisk kor

Den seneste tid er pagten kommet i politisk modvind.

Lande som Østrig, Polen, Tjekkiet, Kroatien, Ungarn, Australien og USA har store betænkeligheder, og både i Tyskland, Norge og Sverige er der også debat og tvivl om opbakningen til pagten.

Herhjemme har Dansk Folkeparti direkte opfordret Løkke til ikke at tilslutte sig aftalen, mens udlændingeordfører Naser Khader (K) også åbent har talt imod. Dansk Folkeparti har senest meldt deres bekymring i de igangværende forhandlinger om finanslov og udlændingestramninger.

»Det vil være i direkte modstrid med alle de udlændingepolitiske stramninger, som DF og regeringen i fællesskab har gennemført siden valget i 2015. Og det vil være i lodret strid med det paradigmeskift i indvandringspolitikken, som vi netop i disse dage sidder og forhandler med regeringen om,« lød det i sidste uge fra Kristian Thulesen Dahl i partiformandens nyhedsbrev.

Også S-formand Mette Frederiksen har nu meldt sig i koret af skeptikere. Hun mener, at regeringen har en »lidt dårlig sag«.

»Det er jo regeringens ansvar, at der ikke kommer til at ske nogen ændringer i dansk lovgivning på baggrund af det her. På baggrund af den debat, der er ved at opstå, synes jeg, at det hele lyder lidt underligt,« siger Mette Frederiksen uden at ville svare på, hvorvidt hun ville tilslutte sig pagten, hvis hun var statsminister:

»Først og fremmest er det den siddende regerings ansvar, hvis der underskrives et dokument, at det på ingen måde anfægter den udlændingepolitik, vi har i Danmark. Det siger regeringen, at det ikke gør, men det tror jeg lige, at vi skal spørge lidt mere ind til.«

Løkke afviser bekymringen. Ifølge ham vil migrantaftalen være til gavn for Danmark, fordi den vil gøre det lettere at hjemsende migranter til eksempelvis afrikanske lande. Netop internationalt samarbejde er afgørende for, at Danmark kan hjemsende afviste udlændinge, som ikke selv vil rejse hjem, sagde han.

»Det mest interessante set med mine øjne er det forhold, at det slås fast, at de lande, hvor de illegale immigranter er, grundlæggende har pligt til at tage dem tilbage.«

»Min egen læsning er, at det forbedrer vores egen mulighed for at fastholde vores stramme asylpolitik. Der kommer ikke én eneste migrant − hverken lovlig eller illegal − mere ind i Danmark på grund af det her papir,« garanterede statsministeren.

I regeringen er der derfor ingen vaklen til tilslutningen:

»Det ligger fast, at regeringen deltager i det her projekt,« siger statsministeren

»Vi har en klar juridisk vurdering af, hvad den her aftale går ud på, og hvad den ikke går ud på. Og vi deltager - og har endda sat os i spidsen.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen