S er optimistisk – men migrantlejre i Nordafrika kan have lange udsigter

Det er muligt, at kalenderen viser 2023 eller senere, før det lykkes at etablere de lejre i Nordafrika, som udgør krumtappen i EU’s planer for at håndtere flygtninge- og migrantstrømmen til Europa.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, som ellers går til valg på, at alle spontane asylansøgere i Danmark skal sendes til et dansk drevet modtagecenter i et uspecificeret tredjeland i f.eks. Nordafrika.

»I Socialdemokratiet kan vi ikke sige, at hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, så er modtagecentrene etableret i den første valgperiode. Hvad vi derimod kan sige er, at vi vil kaste os ind i kampen for at understøtte den proces, som lige nu foregår i EU, med alt, hvad vi har,« siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S).

Vejen ser ud til at blive lang, besværlig og usikker. Alligevel er ordføreren optimist:

»Jeg ser et lys for enden af tunnelen,« siger han og uddyber:

»Da vi fremlagde vores forslag i februar måned, blev vi mødt med anklager om, at det aldrig nogensinde var realistisk. I dag bliver det diskuteret og realitetsbehandlet af stats- og regeringschefer i EU og af EU-kommissionens formand. Det viser, at vi er kommet et kæmpe skridt videre,« siger han.

For tre måneder siden besluttede EU’s regeringsledere ganske rigtigt at gøre lejre i Nordafrika og fælles modtagecentre i Europa til centrale værktøjer i værnet mod ukontrollabel migration og dødsbådene over Middelhavet. Men som Jyllands-Posten beskrev onsdag, har hverken afrikanske- eller EU-lande lyst til at huse lejrene (både Marokko, Tunesien, Libyen og Egypten har afvist), og projektet kompliceres og forsinkes yderligere at intern uenighed mellem EU-landene om, hvordan lejrene i praksis skal fungere.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til hårdknuden fra udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Hos Det Radikale Venstre erkender udlændingeordfører Andreas Steenberg, at det ser svært ud.

»Jeg kan ikke give nogen garanti for, at det vil lykkes at få de afrikanske lande med, men hvis projektet overhovedet skal have nogen gang på jord, så skal det være fordi, EU gør det sammen,« siger han.

De Radikale håber, at etableringen af lejre og modtagecentre vil svække menneskesmuglernes trafik over Middelhavet og begrænse migrantstrømmen til Europa.

»Mange af dem, der kommer, er jo ikke flygtninge, så dem skal vi have skilt fra allerede inden, de kommer til Europa eller slår sig selv ihjel på en faldefærdig båd i Middelhavet,« siger Andreas Steenberg.

Mattias Tesfaye bekræfter, at planerne står og falder med de afrikanske lande. Derfor må EU være klar til at give noget igen for at få dem med om bord. For eksempel mere frihandel, studieophold i Europa eller mere målrettet udviklingshjælp til de lande, der går med i en aftale, nævner han.

»Jeg skal ikke sidde i København og bestemme, hvad en regering i Kairo skal have på ønskesedlen, men på vores side af Middelhavet bliver vi nødt til at lytte oprigtigt til udfordringerne hos landene syd for Sahara og ud til Middelhavet. Det er sådan, et rigtigt partnerskab opstår,« siger han.