Lejre til migranter bremses af uvilje

BRUXELLES

For tre måneder siden besluttede EU’s regeringsledere at gøre lejre i Nordafrika og fælles modtagecentre i Europa til centrale værktøjer i værnet mod migration. Men hverken afrikanske eller EU-lande har vist sig at have lyst til at huse lejrene.

I slutningen af juli mødtes landene omkring Middelhavet med repræsentanter fra EU-Kommissionen og flere FN-organer for at drøfte de afrikanske lejre, som EU insisterer på at kalde »regionale landgangsplatforme«.

»Reaktionen fra de afrikanske lande er meget hård. De er forvirrede over, hvad EU forestiller sig. Og de er frustrerede og fornærmede over forestillingen om, at Europa kan betale sig ud af problemet,« siger en mødedeltager.

Repræsentanter for Marokko, Tunesien, Libyen og Egypten har også afvist idéen.

»Marokko afviser stærkt denne platform-idé, som vi anser for upassende. Det er en simpel, kontraproduktiv løsning,« sagde Marokkos udenrigsminister, Nasser Bourita, i sommer.

Konceptet svækkes af intern uenighed mellem EU-landene om, hvordan lejrene i praksis skal fungere.

EU’s ansvarlige kommissær, Dimitirs Avramopoulos, siger, at »der er mange idéer til, hvordan vi kan oprette centrene«:

»Medlemslandene er nødt til at blive enige med hinanden, inden vi kan række ud til tredjelande.«

På en konference om migration sagde Peter David, migrationspolitisk medarbejder i EU-Kommissionen, i sidste uge, at »der er meget politisk snak om lejre og centre. Men det er ikke defineret, hvad vi snakker om«.

Det er bl.a. uklart, hvor længe lejrene i Afrika og Europa skal eksistere, hvor længe migranterne skal holdes der, om de skal tillades udgang, og om der skal gives asyl til dem, der har behov.

»Vi prøver at finde enighed om en fælles tilgang fra EU-landene, men det er ikke nemt, og det er allerede blevet forsøgt i tre år. Jeg har selv flere spørgsmål end svar,« siger Diane Angermüller, der håndterer migration for det østrigske EU-formandskab.

Onsdag aften mødes EU’s regeringschefer i Salzburg. EU-formand Donald Tusk skriver i sin invitation, at han håber, at de vil »afslutte den gensidige vrede og vende tilbage til en konstruktiv tilgang« til migrationskrisen. Men han skriver også:

»Hvis nogen vil løse krisen, mens andre vil udnytte den, vil den forblive uløselig.«