Efter pres: S vil afskaffe sparekrav på uddannelser
Det udskældte omprioriteringsbidrag på uddannelser bliver sløjfet, hvis Socialdemokratiet kommer til magten, lover partiet nu.
Hvis Socialdemokratiet kommer til magten efter næste folketingsvalg, skal det omdiskuterede omprioriteringsbidrag for uddannelser afskaffes.
Sådan lyder løftet fra partiet, som nu ændrer kurs.
»Efter tre år, hvor der har været en ren grønthøstermetode fra regeringens side, bliver vi nødt til at skabe en tryghed i hele uddannelsessektoren. Derfor siger Socialdemokratiet nu klart og tydeligt i forbindelse med vores finanslovsforslag, at vi ikke skal svække uddannelsesområdet,« siger finansordfører Benny Engelbrecht (S). Han bekræfter, at S nu vil afskaffe sparekravet for uddannelser.
Omprioriteringsbidraget betyder, at de statslige uddannelsesinstitutioner årligt skal spare/effektivisere for 2 pct. på den daglige drift.
Det er rigtigt, at vi har ændret politik. Og det er jo bl.a. også, fordi vi har set den bekymring som er i uddannelsessektoren.
Altinget fortælle, at S ville bevare sparekravet til uddannelserne. Dog skulle provenuet sendes tilbage til uddannelsessektoren allerede fra næste år, lød kravet. Kun erhvervsskolerne skulle helt friholdes for omprioriteringsbidraget.
Men nu har S ændret mening, bl.a. efter at have lyttet til kritikken fra studerende og uddannelser, ifølge Benny Engelbrecht.
»Det er rigtigt, at vi har ændret politik. Og det er jo bl.a. også, fordi vi har set den bekymring, som er i uddannelsessektoren. Selvom vores intention har været, at der ikke skal spares på uddannelser, så siger vi det nu tydeligt. Vi kan ikke have, at især de mindre uddannelsessteder bliver ramt så hårdt. Derfor er vi nødt til at stoppe besparelserne. Det er ikke vejen frem med denne grønthøstermetode,« siger han.
Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet bakker alle op om at fjerne omprioriteringsbidraget fra uddannelsesområdet. Dermed er oppositionen − i hvert fald på dette punkt − nu samlet i enighed.
Danske Gymnasier glæder sig
Benny Engelbrecht fortæller, at kursskiftet har været drøftet gennem længere tid, men at partiet først ønskede at offentliggøre det i forbindelse med sine prioriteringer til finanslovsforhandlingerne 2019.
»Sådan er det jo nogle gange, når man er finansordfører, så må man stå for de holdninger, som er vedtaget, indtil man fremlægger nye planer. Den opgave tager jeg gerne på mig som finansordfører for Socialdemokratiet,« siger han.
Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, glæder sig »enormt meget« over nyheden.
»Vi er helt enige i, at grønthøsteren har kørt for længe. Vi er enormt glade for, at der nu bliver lyttet til de erfaringer, vi har gjort os ude på skolerne. Grænsen er simpelthen bare nået. Hvis det går, som regeringen vil, risikerer vi jo skolelukninger, så vi er rigtig glade,« siger hun.
I sidste uge præsenterede VLAK-regeringen dens finanslovsforslag for næste år. Her lagde regeringen op til at lade omprioriteringsbidraget vedrørende uddannelser, undervisning og kultur fortsætte frem til 2022, hvorefter pengene fra ordningen skulle føres tilbage til områderne igen. Men de næste tre år skal gymnasier, universiteter og museer altså fortsat spare millioner om året, hvis det står til regeringen.
Økonomisk råderum?
Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er der ikke tilstrækkeligt økonomisk råderum til at afskaffe ordningen allerede næste år. Det sagde han under præsentationen af finanslovsforslaget torsdag.
»Kernen i dette er, at der i 2020 og i 2021 er et lille økonomisk råderum, fordi boligbeskatningsaftalen og Nordsøaftalen trækker ret voldsomt af råderummet i lige præcis de år. Det er derfor vi har valgt, at vi i 2022 lader pengene blive på områderne,« svarede Kristian Jensen på et spørgsmål fra salen.
Han tilføjede, at regeringen efter hans mening kom uddannelserne i møde med forslaget om at tilbageføre besparelserne fra 2022 og frem.
»Jeg har hørt fra uddannelsessektoren, at de har brug for at se en slutdato. Nu har de en dato for, hvornår pengene bliver ført tilbage til områderne,« sagde han.
Ifølge Socialdemokratiets finansordfører kan en afskaffelse af omprioriteringsbidraget i 2019 finansieres inden for de reserver, der ligger på regeringens egen finanslov.
»Man skal ikke ind og bruge økonomisk råderum. Et omprioriteringsbidrag handler jo om, at man tager pengene fra et område, og flytter dem over på et andet. Da regeringen på forhånd ikke har fordelt pengene, så skal man heller ikke ud og spare på noget andet. Og for 2019 har regeringen også lavet en relativt stor reserve, som man ville kunne bruge i givet fald - hvis vi kommer ind til forhandlingsbordet,« siger Benny Engelbrecht.
»En sandhed med modifikationer«
Regeringspartiet Venstres undervisningsordfører, Annie Mathiessen, hæfter sig ved, at Socialdemokratiet ikke udelukker, at penge alligevel kan blive flyttet fra uddannelsesområdet i fremtiden, hvis Socialdemokratiet kommer til magten.
»Det kan godt være, at Socialdemokratiet har nogle fine overskrifter om, at nu fjerner man omprioriteringsbidraget, men man skal huske på, at de jo gerne stadigvæk vil flytte rundt med pengene dvs. omprioritere. Så det der med, at de afskaffer omprioriteringsbidraget, det er en sandhed med modifikationer, synes jeg,« siger hun.