Annonce
Politik

Regeringen vil droppe tilskud til efterskoleophold for flygtninge og indvandrere

Får regeringen sin vilje, er det næste år slut med tilskud til efterskoleophold for flygtninge og indvandrere. Efterskolerne er uforstående og frygter, at flere af de unge vil falde fra.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) (th) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) ankommer til samråd om tilgangen til og elevfordelingen på almene gymnasier i Danmark. Tirsdag den 9 januar 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)

I de seneste 15 år har det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere og efterkommere ligget stabilt på finansloven, men nu står ordningen til at blive sløjfet i 2019. »Besparelsen er »komplet uforståelig,« mener Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.

»Regeringen siger på den ene side, at vi skal tage et ansvar for at løfte integrationen af flygtninge og indvandrere – og det vil vi rigtig gerne – men på den anden side fjerner de midlerne, vi har, til at løfte den integrationsopgave,« siger han og henviser til, at omprioriteringen kommer til trods for, at regeringen tidligere har ønsket flere elever med anden etnisk baggrund end dansk på efterskolerne.

Tilbage i 2016 lavede Venstre-regeringen sammen med Efterskoleforeningen en hensigtserklæring, der tilkendegav, at regeringen havde til hensigt at skabe rammerne for, at efterskolerne kunne tage del i ansvaret for at løse kommunernes integrationsopgave i forbindelse med de mange nytilkomne, uledsagede flygtningebørn.

I en artikel i Politiken blev undervisningsminister Merete Riisager (LA) efterfølgende i 2017 adspurgt, om det var godt nok, at antallet af elever med ikkevestlig baggrund alligevel var faldet fra 584 i 2016 til 542 i 2017. Til det svarede hun:

»Nej, det er bestemt ikke godt nok, og det er fortvivlende, at unge mennesker med immigrantbaggrund ikke får lov til eller mulighed for at komme på efterskole.«

Fakta: Flere flygtningebørn går ikke i skole


Det særlige tilskud til efterskoleophold:
Efterskolerne anvender typisk de ca. 10 millioner kr. om året i støtte til:
  • Ekstra støtte og kontaktarbejde – en mentorordning, hvor eleverne har 1-1 timer med en lærer, som støtter elevens trivsel på skolen.
  • Ekstra undervisning i dansk som andetsprog, som eleverne ikke kan få det dækket af anden tillægstakst området, eller mere intens danskundervisning.
  • Nedsættelse af egenbetalingen for de familier, der stadig har svært ved at overkomme de ca. 20.000 kr., der typisk er tilbage efter almindeligt efterskolestipendium.
  • Tolk i skole-hjem samarbejde.
  • Ekstra vejledningsindsats og håndholdt følgen over på ungdomsuddannelserne.
  • Til tider akut psykologsessions til traumatiserede flygtningeunge.

Støttetimer og psykologhjælp sløjfes

Bjarne Lundager Jensen fortæller, at ressourcerne, der står til at blive sløjfet, normalt går til ekstra støttetimer, men også til nedsættelse af egenbetalingen for de økonomisk udfordrede flygtninge- og indvandrerfamilier, der har svært ved at overkomme de ca. 20.000 kr., som typisk står tilbage på regningen efter et almindeligt efterskolestipendium. Pengene fra tilskuddet kan også gå til akutte psykologtimer for traumatiserede flygtningebørn.

»De her ekstra støttetimer er enten fagligt, socialt eller psykologisk, så de unge bliver bedre integreret i det fællesskab, der er på efterskolen. Vi ved, at det er en rigtig god måde at lære dansk, blive en del af det danske og løfte sit faglige niveau,« siger han.

Han påpeger at beslutningen om at afskaffe støtteordningen lander i kølvandet på rapporten ’Efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund.’ Rapporten, der udkom i maj fra konsulentfirmaet Als Research konkluderer bl.a. at: »Der er bred enighed om, at efterskolen er et oplagt sted at kickstarte de unges integration i Danmark«.

Rapporten konkluderer også, at: »efterskoleopholdet ikke alene giver de unge flygtninge- og indvandrerbørn mulighed for en dybere kulturforståelse, men også skaber en gensidig kulturforståelse blandt unge danske elever,« og at: »de etnisk danske elever generelt er positive og nysgerrige over at gå på efterskole med flygtninge- og indvandrerbørn«.

De ca. 10 millioner kr. som ordningen koster om året skal ifølge den nye finanslov i stedet frigøres til regeringens nye initiativer i 2019.

Jeg oplever, at når de her unge kommer på efterskoler, så møder de ganske almindelige middelklassebørn, og bliver udfordret på deres livsopfattelse.
Morten Pedersen, UU-vejleder i Mjølnerparken og Vognmandsparken.

Frygt for færre elever

I 2006 var det samlede antal af børn med Indvandre- og flygtningebaggrund på landets efterskoler 156 ud af i alt 28.560 elever. Men i takt med at kendskabet til støtteordningen er blevet udbredt gennem årene, er antallet mere end tredoblet nu at måle 542 elever med indvandre- eller flygtningebaggrund for efterskoleåret 2017/2018. Bjarne Lundager Jensen frygter, at antallet af eleverne vil falde, hvis særtilbuddets til de unge forsvinder.

»Risikoen bliver nu højere for, at indvandrere og flygtninge falder fra, fordi de ikke får den faglige støtte og den voksenstøtte, som de har behov for. Alt andet lige risikerer vi også, at færre af de her elever efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er rigtig ærgerligt,« siger Bjarne Lundager Jensen.


»Det stærkeste værktøj, jeg har«

Morten Pedersen er UU-vejleder og arbejder med børn og unge i boligområderne Mjølnerparken og Vognmandsparken. I hans daglige arbejde er tilskuddet, som regeringen nu vil fjerne, »det stærkeste værktøj«, han har.

»Jeg arbejder med mange unge, som ikke er parate til uddannelse. Og så skal der jo ske et eller andet. Det her tilskud til efterskoleophold er jo meget dansk, og det får de unge til at vokse rigtig, rigtig meget. Både bogligt, men også fordi de får nogle andre værdier, end dem de måske er vokset op med de i belastede boligkvarterer,« siger UU-vejlederen og fortsætter:

»Det jeg oplever, er, at når de kommer på efterskoler, så møder de ganske almindelige middelklassebørn, og bliver udfordret på deres livsopfattelse.«

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager.

Følg
Jyllands-Posten
Kronik: At være dansk i en ældre indvandrers øjne
Nemai Basu
Man bliver ikke en ”dansker”, en ”Brit” eller en ”American”, selvom man er blevet en statsborger med tillidserhverv i disse lande. Der kræves noget udefinerbart, et akkreditiv af en slags, som alle i verden ville anerkende. Men hvad er det?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Århus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Blog: Bryd med bankernes magt, split dem op

Signe Munk
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt.

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her