Annonce
Politik

Lars Løkke ønsker at slippe af med forsvarsforbeholdet

Mens DF vil frede EU-forbeholdene, ønsker statsministeren, at der kan komme en dag, hvor vi ikke har et forsvarsforbehold.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker, at der kommer en dag, hvor Danmark er uden EU-forsvarsforbeholdet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter at have indledt en debat om Danmarks fremtidige europapolitik går statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skridtet videre og taler åbent om at slippe af med et af de EU-forbehold, som både S og DF vil frede.

»Jeg ønsker, at der kan komme en dag, hvor vi ikke har et forsvarsforbehold,« siger han op til et statsbesøg tirsdag fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der er en stærk fortaler for et tættere samarbejde i EU.

Lars Løkkes argument er, at forsvarsforbeholdet kan udelukke Danmark fra fredsbevarende EU-operationer i lande, hvor danske soldater har været i aktion:

»Det forekommer mig underligt, hvis vi skal være med i den forreste linje, men når det skal stabiliseres, skal vi rejse hjem igen pga. et forbehold.«

Udtalelserne går stik imod Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Under Folkemødet brød S-formand Mette Frederiksen med ja-partiernes historiske modstand mod forbeholdene og fastslog, at de nu udgør »grundlaget for den danske europapolitik«.

DF-leder Kristian Thulesen Dahl har gjort det klart, at forbeholdene bør fredes i grundlaget for en ny, borgerlig regering, som han vil være en del af efter næste valg. DF’s næstformand, Søren Espersen, kalder det »utænkeligt«, at DF kan indgå i en regering, der udskriver afstemning om et EU-forbehold.

»Jeg tror, at Løkke siger det her for at være imødekommende over for præsident Macron, og det er fint nok. Det ændrer ikke ved, at de forbehold er kommet for at blive,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen satte i foråret netop Danmark, EU og forbeholdene på dagsordenen. I en tale på europadagen fastslog han, at der ikke kommer en folkeafstemning om EU-forbeholdene på denne side af et valg. Adspurgt om det kan komme i næste valgperiode, svarer han:

»Det kan jeg ikke sige noget om for nærværende. Jeg koncentrerer mig om denne valgperiode.«

JP's politiske analytiker: Løkke åbner en debat, som er sprængfarlig både folkeligt og politisk

Euroforbeholdet var til afstemning i 2001, hvor 53,2 pct. af vælgerne afviste en fælles mønt. I 2015 sagde 53,1 pct. nej til at ændre retsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet har ikke været til folkeafstemning, men ifølge en Norstat-måling foretaget for Jyllands-Posten og Altinget ønsker 57 pct. at bevare det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Skammer du dig ikke, Morten Østergaard?

Alex Vanopslagh
Med de Radikales seneste kampagne anklager de tusinder af gode, danske virksomheder for bevidst at bryde loven og underbetale kvinder på arbejdsmarkedet. Usmageligt og skamløst.

Blog: Nyt fødevaremærke er vejen frem

Jens Kindberg
Mit forslag er blevet regeringens politik.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her