Annonce
Politik

Brian Mikkelsen forlader regeringen − skal være direktør

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skal være ny direktør i Dansk Erhverv. Han afløser Jens Klarskov.

Brian Mikkelsen (K) forlader regeringen og dansk politik. Foto: Henning Bagger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal igen på jagt efter en ny minister, og De Konservative skal sige farvel til en erfaren toppolitiker, som i årevis har været med til at tegne den konservative linje på Christiansborg.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har besluttet at forlade regeringen og Folketinget for at blive direktør i brancheorganisationen Dansk Erhverv. Han afløser den nuværende direktør, Jens Klarskov, bekræfter Dansk Erhverv over for Jyllands-Posten.

Blå bog: Brian Mikkelsen får toppost i erhvervslivet

Blå bog
  • Brian Arthur Mikkelsen
  • Født 31. januar 1966 i København
  • Cand.scient.pol., Københavns Universitet.
  • Medlem af Folketinget siden 1994.
    2016-2018: Erhvervsminister
    2010-2011: Økonomi- og erhvervsminister
    2008-2010: Justitsminister
    2001-2008: Kulturminister
På Facebook skriver Brian Mikkelsen, at han er bevæget over at skulle sige farvel til dansk politik, som har været hans hverdag de seneste 24 år. Men samtidig er han beæret over tilbudet om direktørjobbet:

»Jeg er først og fremmest meget stolt over, at Dansk Erhverv har set i min retning. Det er en kæmpe ære at skulle arbejde intenst med det, som ligger mit hjerte nært – nemlig dansk erhvervslivs ve og vel,« skriver han.

Lars Løkke Rasmussen meddeler i en pressemeddelelse, at han vil gå til dronningen torsdag »for at justere regeringens sammensætning.«

Samtidig takker han Brian Mikkelsen for mange års indsats som en dygtig og engageret minister.

Det er kun et par måneder siden, at Løkke sidst måtte ud i en ministerrokade, da daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sagde farvel til politik efter mere end 25 år. Samtidig meddelte daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at han gik af som minister.

Den afgående direktør, Jens Klarskov, skriver på Twitter, at han har haft ti fantastiske år i Dansk Erhverv.

»For nu er mine planer at holde en meget lang sommerferie,« tilføjer han.

52-årige Brian Mikkelsen har siddet i Folketinget siden 1994, og har haft en række ministerposter i Venstre-Konservative regeringer og senere også med LA. Blandt andet justitsminister og kulturminister.

Sammen med daværende partiformand Bendt Bendtsen var han med til at genopbygge Det Konservative Folkeparti efter de nedslidende formandsopgør i slut-90'erne, og han satte for alvor borgerlig værdipolitik på dagsordnen som kulturminister med den meget debatskabende Kulturkanon fra 2006.

108 værker indenfor arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, populærmusik, partiturmusik, scenekunst og børnekultur blev udvalgt til kanonen, som skulle fungere som en introduktion til den danske kulturarv. 

På Christiansborg er Brian Mikkelsen kendt som en ukuelig optimist, men også en politiker, der ofte kommer galt af sted med sine sprogbilleder.

Det er blevet til mange grin gennem tiden - også hos konservative kolleger - når den velmendende Brian Mikkelsen kastede sig ud i bemærkninger om alt fra »lækre Lamborghinier« til »skæve og vinde« autonome.

Og ikke mindst denne maleriske beskrivelse fra september af De Konservatives fremgang i regering:

»Der er en mere positiv stemning omkring os. Når jeg står splitternøgen ude i badet efter spinning, klasker folk mig næsten altid på numsen og siger “hvor går det godt”.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her