Annonce
Politik

Opgør med ghettogymnasier forsvandt i politisk aftale

Nu skulle problemet løses, sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA). Men aftale er renset for initiativer om bedre fordeling af elever på gymnasierne. Et flertal uden om regeringen er ved at miste tålmodigheden.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mislykkedes med at få gennemført en bedre fordeling af indvandrere og efterkommere på landets gymnasier. Ikke et ord står nævnt om det i nylig aftale. Foto: Jens Dresling

Der kommer foreløbigt ingen tiltag, som skal modvirke, at mange indvandrere og efterkommere klumper sig sammen på bestemte gymnasier.

Regeringen havde ellers spillet ud med fem forslag, der skulle sikre en bedre fordeling af elever og gøre op med de såkaldte ghettogymnasier. Men i den politiske aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er der ikke et eneste ord om fordeling, på trods af at problemet har været diskuteret på Christiansborg i årevis.

Det bekymrer Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, der repræsenterer rektorerne.

Vi må ikke smadre elevernes rettigheder og frie valg, fordi vi har en integrationsudfordring.
Merete Riisager (LA), undervisningsminister

»Der er skoler, hvor unge ikke møder et retvisende billede af, hvad Danmark er. De møder kun etnisk danske eller ikke-danske elever. Det bliver man ikke integreret af. Man får heller ikke udvidet sin horisont. Det er meget betænkeligt,« siger hun.

Da regeringen præsenterede sit ghettoudspil, fastslog undervisningsminister Merete Riisager (LA), at problemet skulle løses nu. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) udtalte i januar, at »det tager for lang tid at finde en løsning«.

Regeringens forslag handlede bl.a. om, at gymnasier skulle kunne kræve lokale fordelingsregler og optage 25 pct. af en årgang ud fra selvvalgte kriterier – f.eks. elever med høje karakterer. Men S og DF sagde nej, fordi de mente, at modellen var for uigennemskuelig.

»Det var der ikke flertal for. Så må vi genoverveje situationen,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

LA-ministeren har siden sin tiltræden talt imod en større omfordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk, fordi det vil begrænse det frie skolevalg. Det udløste i januar en strid for åbent kamera med udlændingeminister Inger Støjberg (V), som under et samråd erklærede sig »fuldstændig åben« over for en »tvungen elevfordeling«.

Merete Riisager konstaterer i dag, at problemerne »forsvinder ikke ved at fordele eleverne«:

»Vi må ikke smadre elevernes rettigheder og frie valg, fordi vi har en integrationsudfordring. Det vil være en voldsom omkostning i forhold til problemet.«

Vil holde på de etnisk danske elever: Gymnasium deler eleverne efter etnicitet

I Folketinget er tålmodigheden ved at slippe op. DF presser på for en såkaldt »distriktsmodel«, der afgrænser, hvilke gymnasier elever kan søge til. SF-gruppeformand Jacob Mark kalder det »en god idé«, og S er heller ikke afvisende. Tilsammen kan de mønstre 90 mandater.

Ifølge Undervisningsministeriet findes der 15 gymnasier, hvor andelen af elever med ikkevestlig baggrund overstiger 20 pct. På Langkaer Gymnasium i Aarhus er andelen oppe på 70 pct.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her