Annonce
Politik

Minister afviser 301 forskere: Økonomisk vækst og klimapolitik er nødt til at gå hånd i hånd

I et debatindlæg efterlyser flere hundrede danske forskere en helt ny klimarealisme fra politikerne. Regeringen afviser hovedforslaget.

Hele forudsætningen for, at der er overskud til at investere i grønne løsninger er, at der er økonomisk vækst, siger klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix

Det gør bestemt indtryk på energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), at 301 forskere fra vidt forskellige forskningsområder i dag efterlyser en helt ny realisme i klimapolitikken.

Men ministeren afviser forskernes mest direkte opfordring: At hensynet til økonomisk vækst må vige for en mere ambitiøs klimapolitik.

»Det er helt afgørende, at økonomisk vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd. Hvis vi skal have råd til at håndtere klimaudfordringerne, kræver det økonomisk vækst og teknologisk udvikling,« siger han til Jyllands-Posten.

Alvorligt bekymret forsker bag klimaopråb: Flyv mindre, drop bøffen, nedsæt dit forbrug − før det er for sent

Debatten udspringer af et alarmerende debatindlæg i Politiken, som 301 forskere har underskrevet. I opråbet skriver de blandt andet, at politiske tiltag, der øger den økonomiske vækst, er direkte skadelige for klodens økosystemer.

»Derfor bør hensynet til økonomisk vækst nu klart underordnes hensyn til bæredygtighed, sundhed, forurening og klima,« skriver de.

Lars Chr. Lilleholt ser tingene anderledes. Han fremhæver, at energiforbruget i Danmark har været uændret de seneste 40 år, mens at bruttonationalproduktet (bnp) i samme periode er steget med mere end 90 procent.

»Det vil sige, at vi har været i stand til at kombinere økonomisk vækst med et uændret energiforbrug. Det er den vej, vi skal,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Men forskerne peger på, at på globalt plan, så er grundreglen, at jo mere velstående man er, jo mere CO2 udleder man. At de to ting ikke går hånd i hånd...

»Der er en udfordring, ingen tvivl om det. Men teknologisk udvikling skal være med til at løse problemet, og derfor er det vigtigt, at der bliver satset internationalt.«

Så du mener ikke, at det er realistisk at skubbe hensynet til økonomisk vækst i baggrunden?

»Nej, for hele forudsætningen for, at der er overskud til at investere i grønne løsninger er, at der er økonomisk vækst.«

Trods uenigheden byder Lars Chr. Lilleholt forskernes indspark velkommen.

»Det gør altid indtryk, når nogen rejser spørgsmål om klimaindsatser. Det glæder mig, at forskerne har så stort et engagement, og jeg er som minister åben over for at diskutere, hvordan vi bedst håndterer den globale klimaudfordring,« siger han.

I øjeblikket kæmper partierne i Folketinget om at fremstå grønnest, og for nylig præsenterede regeringen sit »ambitiøse« energiudspil for årene 2021-30. Det havde to hovedmål: Dels at give danskerne billigere energi i form af blandt andet en lavere afgifter på el og elvarme. Og dels at mindst halvdelen af Danmarks energibehov i 2030 skal komme fra vedvarende energi.

Klimarådet, som rådgiver om Danmarks klimapolitik, anbefaler, at målet skrues op til 55 procent. Derudover bør regeringen udarbejde nationale strategier for omstillingen i de enkelte sektorer og give klare anvisninger på, hvordan den grønne energi skal udbygges.

Klimarådet: Skru op for vedvarende energimål i 2030

Til det siger Lars Chr. Lilleholt:

»Det her (energiudspillet, red.) er ikke det sidste vi gør. Der kommer flere tiltag, og til efteråret kommet vi med en klimaplan for, hvordan vi håndterer udledningerne af CO2. Så der er mere på hylderne.«

I debatindlægget argumenterer forskerne for, at Danmarks omdømme som grøn nation delvist er et blufnummer.

Danskerne udleder reelt langt mere CO2, end de officielle FN-opgørelser afslører, fordi importerede varer fra eksempelvis Kina ikke sættes på det danske klimaregnskab, selvom det er danskere, der køber og bruger dem. Det samme gælder udslippet fra fly- og skibstrafik, skriver forskerne.

»Ideen om at vi i Danmark er en grøn rollemodel skal tages med store forbehold,« siger en af de tre initiativtagere til debatindlægget, Jens Friis Lund, professor i politisk økologi ved Københavns Universitet.

Lars Chr. Lilleholt mener, at man kan opgøre spørgsmålet om CO2-aftrykket på et hav af forskellige måder.

Han erkender dog, at Danmark har haft en relativt stor CO2-udledning, som vi nu kæmper for at få nedbragt, men at Danmark allerede har reduceret CO2-udledningen mere, end vi har forpligtet os til frem mod 2020. Oprindeligt var barren 20 procents reduktion, men ifølge Lilleholt når vi omkring 37-40 procent.

Hvornår kommer der politiske tiltag, der reelt nedsætter danskernes CO2-udledninger - når man regner forbruget med. Har I nogen planer på det område?

»Nu er vi kommet med et energiudspil, og til efteråret kommer vi med en klimaplan.«

Gør I nok?

»Man kan altid diskutere om man gør nok. Vi prioriterer det her meget, meget højt - så højt som vi kan finde økonomi til. Jeg er ganske tilfreds.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.

Blog: Informationsdeling ligger ikke i efterretningstjenesters DNA

Nauja Lynge
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag.

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her