Minister afviser 301 forskere: Økonomisk vækst og klimapolitik er nødt til at gå hånd i hånd

I et debatindlæg efterlyser flere hundrede danske forskere en helt ny klimarealisme fra politikerne. Regeringen afviser hovedforslaget.

Artiklens øverste billede
Hele forudsætningen for, at der er overskud til at investere i grønne løsninger er, at der er økonomisk vækst, siger klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix

Det gør bestemt indtryk på energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), at 301 forskere fra vidt forskellige forskningsområder i dag efterlyser en helt ny realisme i klimapolitikken.

Men ministeren afviser forskernes mest direkte opfordring: At hensynet til økonomisk vækst må vige for en mere ambitiøs klimapolitik.

»Det er helt afgørende, at økonomisk vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd. Hvis vi skal have råd til at håndtere klimaudfordringerne, kræver det økonomisk vækst og teknologisk udvikling,« siger han til Jyllands-Posten.

Debatten udspringer af et alarmerende debatindlæg i Politiken, som 301 forskere har underskrevet. I opråbet skriver de blandt andet, at politiske tiltag, der øger den økonomiske vækst, er direkte skadelige for klodens økosystemer.

Lars Chr. Lilleholt ser tingene anderledes. Han fremhæver, at energiforbruget i Danmark har været uændret de seneste 40 år, mens at bruttonationalproduktet (bnp) i samme periode er steget med mere end 90 procent.

»Det vil sige, at vi har været i stand til at kombinere økonomisk vækst med et uændret energiforbrug. Det er den vej, vi skal,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Men forskerne peger på, at på globalt plan, så er grundreglen, at jo mere velstående man er, jo mere CO2 udleder man. At de to ting ikke går hånd i hånd...

»Der er en udfordring, ingen tvivl om det. Men teknologisk udvikling skal være med til at løse problemet, og derfor er det vigtigt, at der bliver satset internationalt.«

Så du mener ikke, at det er realistisk at skubbe hensynet til økonomisk vækst i baggrunden?

»Nej, for hele forudsætningen for, at der er overskud til at investere i grønne løsninger er, at der er økonomisk vækst.«

Trods uenigheden byder Lars Chr. Lilleholt forskernes indspark velkommen.

»Det gør altid indtryk, når nogen rejser spørgsmål om klimaindsatser. Det glæder mig, at forskerne har så stort et engagement, og jeg er som minister åben over for at diskutere, hvordan vi bedst håndterer den globale klimaudfordring,« siger han.

I øjeblikket kæmper partierne i Folketinget om at fremstå grønnest, og for nylig præsenterede regeringen sit »ambitiøse« energiudspil for årene 2021-30. Det havde to hovedmål: Dels at give danskerne billigere energi i form af blandt andet en lavere afgifter på el og elvarme. Og dels at mindst halvdelen af Danmarks energibehov i 2030 skal komme fra vedvarende energi.

Klimarådet, som rådgiver om Danmarks klimapolitik, anbefaler, at målet skrues op til 55 procent. Derudover bør regeringen udarbejde nationale strategier for omstillingen i de enkelte sektorer og give klare anvisninger på, hvordan den grønne energi skal udbygges.

Til det siger Lars Chr. Lilleholt:

»Det her (energiudspillet, red.) er ikke det sidste vi gør. Der kommer flere tiltag, og til efteråret kommet vi med en klimaplan for, hvordan vi håndterer udledningerne af CO2. Så der er mere på hylderne.«

I debatindlægget argumenterer forskerne for, at Danmarks omdømme som grøn nation delvist er et blufnummer.

Danskerne udleder reelt langt mere CO2, end de officielle FN-opgørelser afslører, fordi importerede varer fra eksempelvis Kina ikke sættes på det danske klimaregnskab, selvom det er danskere, der køber og bruger dem. Det samme gælder udslippet fra fly- og skibstrafik, skriver forskerne.

»Ideen om at vi i Danmark er en grøn rollemodel skal tages med store forbehold,« siger en af de tre initiativtagere til debatindlægget, Jens Friis Lund, professor i politisk økologi ved Københavns Universitet.

Lars Chr. Lilleholt mener, at man kan opgøre spørgsmålet om CO2-aftrykket på et hav af forskellige måder.

Han erkender dog, at Danmark har haft en relativt stor CO2-udledning, som vi nu kæmper for at få nedbragt, men at Danmark allerede har reduceret CO2-udledningen mere, end vi har forpligtet os til frem mod 2020. Oprindeligt var barren 20 procents reduktion, men ifølge Lilleholt når vi omkring 37-40 procent.

Hvornår kommer der politiske tiltag, der reelt nedsætter danskernes CO2-udledninger - når man regner forbruget med. Har I nogen planer på det område?

»Nu er vi kommet med et energiudspil, og til efteråret kommer vi med en klimaplan.«

Gør I nok?

»Man kan altid diskutere om man gør nok. Vi prioriterer det her meget, meget højt - så højt som vi kan finde økonomi til. Jeg er ganske tilfreds.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.