Bekymret forsker bag klimaopråb: Flyv mindre, drop bøffen, nedsæt dit forbrug

Ideen om at Danmark er en grøn rollemodel bygger på en falsk fremstilling, skriver 301 danske forskere et fælles opråb. En af initiativtagerne udbygger her.

Artiklens øverste billede
Danske politikere er nødt til at prioritere klimaindsatsen højere end økonomisk vækst, lyder budskabet i et debatindlæg, som over 300 danske forskere har underskrevet. Billedet her stammer fra en Greenpeace-aktion i Mexico.

Danmark og danskerne er langt fra så grønne, som vi bryster os af, og som politikerne gentager gang på gang.

Faktisk er danskerne blandt de værste syndere, når det kommer til forbrug og udledning af CO2, som skubber de globale klimaforandringer på vej med stadigt hastigere skridt.

Vores klimaskadelige forbrugsmønstre skal laves om, og vi er ved at løbe tør for tid.

Sådan lyder det alarmerende budskab fra over 300 danske forskere fra vidt forskellige områder i et fælles debatindlæg om klimaindsatsen bragt i dagens Politiken.

»Ideen om at vi i Danmark er en grøn rollemodel skal tages med store forbehold,« siger en af de tre initiativtagere, Jens Friis Lund, professor i politisk økologi ved Københavns Universitet.

Sat på spidsen kan man sige, at danskerne bare ødelægger miljøet et andet sted på kloden. Og det er alvorligt, fastslår forskerne, som advarer om, at hvis alle klodens lande gjorde som os, så ville det ikke være muligt at afværge katastrofale temperaturstigninger.

»Vi risikerer en fremtid, hvor vi måske har forpasset muligheden for at bremse klimaforandringerne og deres ødelæggende effekter,« skriver de i opråbet.

Allerede nu oplever kloden stigende have, kraftigere storme og dræbende tørker − alt sammen ting, der skaber fattigdom og ustabilitet i de berørte regioner med potentielle konflikter og flygtningestrømme til følge.

»Videnskaben er fuldstændig soleklar: Der er ikke nogen tvivl om, hvilken vej, det går,« siger Jens Friis Lund og fortsætter:

»Vi er bekymrede over, at der sker alt for lidt i Danmark. Globalt set stiger CO2-udledningerne igen − de var højere i 2017 end nogensinde før − og vi har kun to-tre årtier tilbage, før verden skal gå helt i nul med C02-udledning. Derefter skal udledningen gå i negativ, men der er ikke nogen plan for, hvordan vi gør det.«

Så hvad skal der ske?

Ifølge Jens Friis Lund er det nødvendigt at omlægge nogle af vores forbrugsmønstre, som belaster klimaet allermest. Hovedopgaven er politisk − den vender vi tilbage til − men der er flere ting, man kan gøre som borger:

  • Skær ned på oksekødet, som belaster klimaet mærkbart.
  • Brug offentlig transport frem for bil. Drop helt bilen, hvis det er muligt.
  • Forbrug mindre, smid færre ting ud og køb genbrug.
  • Og særligt: Flyv mindre.

»Flyrejser er uden tvivl en af de ting, der er mest skadelig for klimaet. Så hvis der er én ting, man kan gøre en forskel med, så er det at flyve mindre,« siger Jens Friis Lund og nævner Sverige, som eksempel:

»Sverige er gået foran med en mindre skat pr. flysæde, og selvom det ikke er noget, der rykket helt vildt nu og her, så er det dog alligevel en form for plan for, hvordan man vil regulere flyrejser, så det ikke bare stiger og stiger,« siger han.

Problemet er, erkender professoren, at mange reelt ikke har mulighed for at droppe flytransport i forbindelse med deres job.

Det kan også være svært at fravælge familieferien til Thailand, når alle andre børn i skoleklassen er af sted.

Pointen er, siger han, at vi ikke frie som individer til at vælge til og fra. Vi er bundet op i arbejdsmæssige, sociale og private sammenhænge. Derfor er der brug for, at politikerne går forrest og træffer nogle af de smertefulde valg, mener forskerne.

Hvordan?

»Det vigtigste er måske, at politikerne dropper den partipolitiske konkurrence og erkender, at klimaet er så vigtigt, at det er man nødt til at samarbejde om. Ellers bliver det umuligt at gøre noget ved,« siger han.

Hvad skal de samarbejde om at gøre?

»De skal lægge en klimavinkel ind over alle politiske tiltag.«

Forskerne bag debatindlægget kommer ikke med en enkelt bud på, hvordan man konkret skal gøre, men en mulighed kunne være at indføre et totalt klimabudget for at kunne nedbringe CO2-aftrykket år for år, nævner Jens Friis Lund.

Økonomiske incitamenter kunne være beskatning og regulering af klimabelastende varer og aktiviteter, eller målrettede offentlige investeringer og tilskud designet til kraftigt at nedbringe det miljømæssige fodaftryk.

I debatindlægget opfordrer forskerne direkte politikerne til at lade hensynet til økonomisk vækst vige for en mere ambitiøs klimapolitik, der nedbringer forureningen og CO2-udledningen. Ellers er det ikke realistisk at indfri Paris-aftalens mål om maksimalt to graders global opvarmning.

»Politiske tiltag, der øger den økonomiske vækst, er derfor direkte skadelige for klodens økosystemer. Derfor bør hensynet til økonomisk vækst nu klart underordnes hensyn til bæredygtighed, sundhed, forurening og klima,« skriver de.

»Heri ligger et opgør med ideen om, at vækst i bnp er den vigtigste måleenhed for trivslen af vort samfund. At nå dertil kræver imidlertid en ny dansk politisk klimarealisme, hvor vore politikere tager videnskabelig viden alvorligt og handler derefter.«

Jens Friis Lund, er økonomisk vækst ikke en forudsætning for at kunne kæmpe klimaets sag?

»På globalt niveau er der en fuldstændig klar sammenhæng mellem global vækst og globalt miljøaftryk. Der er ingen evidens for, at vi kan afkoble økonomisk vækst fra miljømæssige aftryk herunder CO2-udledninger. Altså, hvis vi vokser som global økonomi, så er der intet, der peger på, at vi kan nå klimamålene. Faktisk peger alt historisk evidens på det modsatte,« svarer han.

»Det er derfor, vi mener, at det er nødvendigt at sige, at økonomisk vækst i sig selv ikke er noget godt mål for, hvor godt samfundet udvikler sig. Vi skal også se på klimaaftrykket,« siger Jens Friis Lund.

Han konstaterer, at skiftende regeringer ikke har formået at løfte opgaven.

For eksempel fremhæver han, at VLAK-regeringen og et stort flertal i Folketinget sidste år gav A.P. Møller-Mærsk en skattelettelse på 3,5 mia. kr. så det bedre kunne betale sig at udvinde olie og gas i Nordsøen.

»Det er et meget uheldigt signal at sende til resten af verden, når vi gerne vil have andre lande til at holde igen med udnyttelsen af olie, gas og kul.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.